
Forfatterne, mor og søn – psykolog Anne Knudsen og læge og sociolog Søren Valgreen Knudsen. Foto fra Søren Valgreen Knudsens Facebookside
Bog om seniorlivet er poetisk og sympatisk – men savner den samtale, den lover
BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.
Bogen ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ lægger i sin titel op til noget andet, end den faktisk leverer. Man tror, at det er en samtalebog, måske bygget op som dialog mellem to mennesker, men det er den ikke. I stedet er der tale om en gennemarbejdet, smuk og eftertænksom udgivelse, som er langt mere essayistisk end samtalebåret – og i lange stræk også mere livsbetragtende end egentligt aldersspecifik.
Forfatterne, mor og søn – psykolog Anne Knudsen og læge og sociolog Søren Valgreen Knudsen – har kaldt bogen en "fælleshjælpsbog", og intentionen er tydelig og sympatisk: At læseren selv skal begynde at tale med sine kære om det, der ellers er svært. Om aldring, tab, livsfortælling og eftermæle. Anne Knudsen har sagt til Ritzau: "Når vi bliver ældre, har vi brug for at knytte fortiden til fremtiden. Mange af os er nysgerrige på, hvordan der vil blive talt om os, når vi er væk. Hvad giver vi videre, der kobler os til den tid, hvor vi ikke er her mere?"
Bogets budskab – og stærkeste lag – er, at der stadig er god mulighed for at påvirke, hvordan det hele ender og eftermælet bliver, mens man er i live. Det er en følelsesmæssig og værdig invitation til at forberede sig – ikke kun praktisk, men menneskeligt – og til at tage de svære samtaler med sine nærmeste, som forfatterne selv har gjort – før bogen, ikke i den.
Der er da også meget i bogen, man kan bruge som afsæt til at tale sammen – om døden, om arv, om sorg, om det at miste, give slip og rydde op, både fysisk og mentalt.
Men det tager tid at nå dertil. De første mange sider kredser i højere grad om kommunikationstyper, generationerne - og definitioner på dem, livsvalg, barndom, relationer og eksistentielle refleksioner, end om dét, man som læser måske tror, man skal læse om: livet som senior.
Det er til at forstå, at man for at kunne tale om alderdommen må have hele livet med i bagagen – men i praksis føles det også lidt omstændeligt og, ja, lidt kedeligt.
Når bogen for alvor begynder at handle om alderdom, død og afsked, bliver den anderledes vedkommende og poetisk. Den rummer varme og respektfulde fortællinger fra kendte og ukendte danskere – som Uffe Ellemann-Jensens tanker om sin egen begravelse og små scener fra hospicer og pårørendes møder med sorg.
Der er også fin pædagogisk formidling om sorgens faser, om juridiske forhold som testamenter og fremtidsfuldmagter, og om praktiske spørgsmål ved dødsfald og begravelse. Sproget er let og respektfuldt, og tonen nysgerrig og inviterende, og undervejs stilles der spørgsmål til læseren.
Men bredden er også bogens svaghed. Den trækker i lidt for mange retninger til, at man for alvor føler sig ført sikkert gennem stoffet. Resultatet bliver en smule overfladisk – som om bogen vil meget, men ikke når helt i dybden med noget af det. At der også er både sange, digte, citater, egne oplevelser og research gør det til en oplevelse, hvor man savner et klarere blik for, hvad der er vigtigt.
Spørgsmålet er også, om bogen gør det lettere for mennesker, der sjældent taler om sådanne emner, at tage de svære samtaler. Måske for to parter, der i forvejen begge gerne vil bydes op til tango, men for mange andre vil det nok være tvivlsomt.
Men det kan også ok ikke at tage en svær samtale, fremgår det dog – heldigvis. I bogen citeres Bo Snedker Boman, der har været psykolog på kræftafdelinger. Han problematiserer tendensen til, at vi altid bør tale om døden, hvilket gør, at nogle dødssyge patienter nærmest føler skyld over, at de ikke har lyst til at tale om døden: "Døden er måske et tabu, fordi den skal være et tabu. Vi er måske "dårlige" til at tale om døden, fordi sproget ikke rækker til det," siger Bo Snedker Boman.
Alt i alt er ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ en smuk og tankevækkende bog, men også en bog, der kræver lidt tålmodighed – en bog, der vil meget og lykkes med meget, men ikke alt.
Anne Knudsen og Søren Valgreen Knudsen: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´, Kristeligt Dagblads Forlag, 255 kroner
- Oprettet den .