Ny oplysende bog giver et grundigt øjebliksbillede af AI-landskabet i sundhedsvæsenet

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

AI er ikke et nyt fænomen. Men med tilkomsten af de AI-drevne chatbots har udviklingen for alvor taget et kvantespring fremad. Det er blevet hverdag for mange af os at konsultere AI-chatbots, hvis vi mangler svar på spørgsmål, søger moralsk bistand eller – ja, you name it! Der synes ikke at være grænser for AI’s formåen, og hypen har ramt efterhånden alle erhverv. Også sundhedsvæsenet.

Men hvordan ændrer AI måden, vi diagnosticerer og behandler patienter og organiserer sundhedsvæsenet? Og hvordan sikrer vi, at de svære afvejninger og dilemmaer, der følger med teknologien, håndteres rigtigt og i tide? Dét beskæftiger bogen ’Kunstig intelligens i sundhed – eksempler på danske AI-løsninger’ sig med.

Bogen har karakter af at være en slags opslagsværk, der går bagom tilblivelsen af fremtrædende danske AI-projekter, der har bidraget med forbedringer og ændrede arbejdsgange. En tidskapsel, der gennemført viser, hvor langt AI-bølgen er skyllet ind over det danske sundhedsvæsen anno 2025. Bogens facon er overvejende deskriptiv: Hvordan ser AI-landskabet ud i dag? Hvordan er vi nået hertil? Og hvad venter rundt om det næste hjørne? Det er konkret. Det er til at forstå. Og det er faktisk befriende.

For selvom mange af os flittigt gør brug af AI i det daglige, er termen fortsat omgærdet af en luftighed. Og medmindre du er yderst velbevandret i data og programmering, kan det være vanskeligt helt at få greb om, hvad AI er – og er i stand til. Jeg tilhører selv den del af befolkningen, som godt kan få et lidt tomt udtryk i øjnene, når en samtale falder på emner som programmering, maskinlæring og simulering. Så for mig er det en gave, at forfatterne har brugt tid på at tage mig i hånden og skildre projekterne fra ide til implementering. Det er ikke fremtidsmusik og ’hvad-nu-hvis’-visioner. Det får den luftige fornemmelse til at lette som dug for solen, og bogen efterlader et fint indblik af AI-teknologiens formåen og begrænsninger på lige netop dette tidspunkt i sundhedsvæsenets historie.

Mangler lidt patos

Bøger, der er bygget op over en lang række eksempler, kan godt lide under gentagelsens ensformighed. Det kan bogen her heller ikke se sig helt fri for. De beskrevne projekter er naturligvis forskellige, men de mere overordnede betragtninger og skitserede udfordringer ved AI i sundhedsvæsenet repeteres lidt rigeligt over bogens godt 300 sider.

Den repetitive fornemmelse brydes dog lidt af, at de forskellige kapitler er skrevet af forskellige bidragsydere med hver deres tone og måde at formidle. Forfatterne til de forskellige kapitler har alle været dybt involveret i de AI-projekter, de beskriver, og det giver kapitlerne nærvær og følelse af at være med i maskinrummet.

Som når overlæge Carsten Utoft Niemann beskriver, hvordan det datadrevne behandlingsstøtteredskab CLL-TIM bruges til individuelt at guide behandlingen af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), for de patienter, der har højeste risiko for at få alvorlige infektioner eller har udsigt til tidligt behandlingsbehov. Eller når kirurgerne Ismail Gögenur og Martin Rose udfolder, hvordan AI kan understøtte effektiv prædiktion af de patienter med kolorektalkræft, som er i størst risiko for at få et dårligt postoperativt udfald, og dermed opnå markant bedre kliniske resultater.

Det personlige engagement skinner igennem. Desværre kan begejstringen og de omkalfatrende potentialer ved AI til tider drukne i fagtermer og teknikaliteter. Bogen er nok primært skrevet med et sundhedsfagligt publikum for øje, som jo er vant til at dissekere begejstring og nybrud ud af selv de mest faktatætte og datatunge tekster. Men for én som mig, der også bedriver anden læsning end videnskabelige artikler, ville lidt mere patos på siderne være godt givet ud.

Et andet afsavn handler om gennemsigtighed. Jeg savner transparens i forhold til de enkelte bidragsyderes motiver og tilknytning. Bogen er ganske vist udstyret med en oversigt over bidragsydere, men under de enkelte kapitler præsenteres forfatterne kun med navn – titel og tilknytning er udeladt. Det er lidt ærgerligt. For der er vel at mærke forskel på, om en afsender af en tekst er ansat på et offentligt hospital, eller om afsenderen repræsenterer et firma, der har interesse i at tjene penge på den pågældende AI-løsning.

Ingen ideologier

Ambitionen om at beskrive og debattere brugen af AI i sundhedsvæsenet er ikke unik. De senere år er der udkommet flere værker – både danske og udenlandske –, som diskuterer AI i sundhedsvæsenet. Blandt andet udgav den amerikanske kardiolog Eric Topol tilbage i 2019 den omdiskuterede bog ’Deep Medicine - How artificial intelligence can make healthcare human again’, hvori han argumenterer for, at introduktionen af AI i sundhedsvæsenet kan styrke samspillet mellem læge og patient – og dermed få mere substans og dybde tilbage i sundhedsvæsenet.

Eric Topols bog var farvet af troen på, at udviklingen og brugen af stadig mere intelligent teknologi ville tvinge mennesket til at differentiere sig selv fra maskinerne og blive mere humant. En vision, der talte ind i en nærmest eviggyldig debat om samspillet mellem menneske og maskine.

Den nye danske udgivelse har langt fra samme filosofiske og eksistentielle tilgang til AI-hypen. Den diskuterer ganske rigtigt etiske problemstillinger, som følger i slipstrømmen af AI-tsunamien. For eksempel diskuteres det, hvor evidensbaserede digitale løsninger skal være, før de kan tages i brug, når alternativet er ingen behandling eller lange ventelister. Samt om AI bør forbeholde de ressourcestærke patienter for at frigøre personalemæssig kapacitet til de mere sårbare, selvom det kan øge ulighed på kort sigt? Men større tanker om, hvad det tættere samspil mellem mennesker og maskiner betyder, og hvilke menneskelige konsekvenser den stadig større overdragelse af ansvar til AI-algoritmer kan tænkes at få, bliver ikke vendt.

Implementeringen halter

Om end de helt store filosofiske armbevægelser er udeladt, er bogen interessant, relevant og giver stof til eftertanke. AI-udviklingen er sparket i gang i sundhedsvæsenet – men der er fortsat en hel del forhindringer, som betyder, at potentialet risikerer at blive stækket. Det er ifølge bogens forfattere udfordringer, der kan løses. Men løsningerne skal findes, hvis rammerne for udvikling, tests og implementering af nye AI-løsninger skal udvides. Blandt andet mangler der klare rammer for de sundhedsregisterdata, der er selve fundamentet for udviklingen af valide AI-løsninger. Og så halter det med at få implementeret de løsninger, der findes.

Det hele kan kun gå for langsomt. Eller kan det? Det synes langt hen ad vejen at være de tre fagredaktører og hovedforfatteres (Andreas Pihl, Aryan Dargahi og Thiusius R. Savarimuthu red.) indstilling. Bogen er ikke entydigt teknologiforherligende. Den er skrevet i en afbalanceret tone, og der er efterladt spalteplads til risici og potentielle udfordringer. Men man fornemmer en vis utålmodighed og et ønske om at drive udviklingen langt hurtigere frem, end det sker i dag.

AI er her, og vi er nødt til at hoppe på toget, hvis ikke vi vil havne bag om dansen og se sundhedsvæsenet sande til i ventelister og stilstand. Men som læser sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af, at vi også bør give taletid og også vise forståelse for dem, der ikke byder udviklingen velkommen med lige så åbne arme, som de tre forfattere – i stedet for blot at betegne dem som ”notorisk konservative”, som bogens forfattere gør. Nogle gange kan man godt komme til at løbe så stærkt, at man glemmer at se sig for, og snubler i opløbet.

Andreas Pihl og Aryan Dargahi og Thiusius R. Savarimuthu: ´Kunstig intelligens i sundhed – eksempler på danske AI-løsninger’, er udkommet på FADL´s Forlag, 400 kroner