Kæmpemanual til sensitive mennesker savner struktur og transparens

BØGER: ’Manual til følsomme mennesker’ fremstår velment og som om, at den er baseret på mange terapeutiske kilometer i benene. Desværre virker selvhjælpsbogen til sensitive sjæle også sludrende og dilettantisk udført. 

Hvornår er man sensitiv? Det var et af de spørgsmål, som jeg ofte stillede mig selv under læsningen af ’Manual til følsomme mennesker’.

”Cirka 12-13 procent af verdens befolkning betragtes som sensitive,” skriver psykoterapeut Jane Lee tidligt i hendes bud på en slags selvhjælpsbog.  

Til denne befolkningsgruppe har hun nu skrevet et digert værk. Hun har ingen noter eller henvisninger i sin 351 sider lange bog. Under læsningen blev det et problem for mig, at jeg aldrig helt forstod, hvem disse ”cirka 12-13 procent” egentlig er. Jeg kender mange, inklusiv mig selv, som passer på mange af beskrivelserne i bogen. Jeg kender til gengæld få, som bogens passager slet ikke rimer på. De handle- og tænkemønstre, hun beskriver, virker voldsomt menneskelige. Men jeg er i tvivl, hvornår de gør sig gældende i en grad, så man kan kalde sig sensitiv? Det giver mig et vaklende fundament som læser, der ikke er psykoterapeut eller lignende.  

Gode intentioner

Jeg betvivler ikke de gode intentioner i Jane Lees arbejde. Undervejs gennem bogen møder læseren kærlige og velmenende råd, som virker dybfølte. Psykoterapeuten, der har praksis i Sorø, advarer om at tro på det perfekte liv med smilende børn, velredte senge og rosévin på terrassen, og hvad man nu ellers finder på mange menneskers Instagram-profiler. Også bag Instagram-billederne venter en virkelighed, når vinflasken er tom, børnene igen er blevet uvenner, og sengetøjet atter er krøllet. Det er en virkelighed, vi glemmer, når vi bare sidder og scroller. Jane Lee minder om behovet for at trække stikket og finde ro uden lysende telefoner. Her er også nogle gode beskrivelser af, hvordan det kan være for mennesker, der ikke er jeg-stærke nok til at sige tydeligt ’nej’ og trække en streg i sandet.

Klumper af terapeutisk viden og menneskevisdom er bestemt at finde hist og her. Men når jeg sukkede under læsningen, var det sjældent henførte suk af genkendelse. Det var oftest suk efter struktur og mere transparens i bogen. Her er råd, betragtninger, vejledning og betragtninger om det moderne liv samlet i én stor sammenkogt gryderet.  Det er svært at skelne de forskellige ingredienser fra hinanden. Hvad er forskning, hvad er anekdoter, hvad er personlige oplevelser, hvad er klinisk erfaring? Svaret bobler sagte i ordsuppen. 

Manualen bliver en slentrende, frit associerende opsamling af anekdoter og slørede case-historier. Mange af bogens korte kapitler afrunder i den her slags almindeligheder:

”Find ud af, hvad dine evner er, og brug dem.”

”Gå på opdagelse. Både i det ydre og det indre.”

”Tag dig selv alvorligt.”

”Vid, at ordentlighed lønner sig. Altid.”

”Lykken er at være tro mod sig selv – at finde balancen”

Citaterne er eksempler på indsigter, der måske kan være brugbare i en terapeutisk situation over for et menneske ude i tovene. Men på skrift er de nærmest katastrofalt banale.  

Når man skuer hen over indholdsfortegnelsen, har’ Manual til følsomme mennesker’, hvad der ligner en klar struktur. Her er afsnit om eksempelvis energi, udbrændthed, at sætte grænser, og der er kapitler viet til henholdsvis sensitive mænd og sensitive kvinder. Men når man læser bogen, føles man kun begrænset fremdrift i bogen. Mange passager virker mere som skrevet ud fra, hvad der er faldt terapeuten ind, når hun har sat sig ned for at skrive.

Det færdige produkt fremstår uden tvivl velment og som om, at det er baseret på mange terapeutiske kilometer i benene. Desværre virker ’manualen’ også sludrende og dilettantisk udført. 

Jane Lee: ´Manual til følsomme mennesker´ er udkommet på Skriveforlaget og koster 299,95  kroner