Kropspositiv børnebog kan give afsæt til gode snakke med de allermindste

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

Den svenske børnebogsforfatter Anna Fiske har tidligere skrevet og tegnet om blandt andet døden, produktion af babyer, skam og jalousi. Med ’Alle har en bagdel – min første bog om kroppen’ zoomer hun ind på kroppen, og det sker på en nøgtern og afslappet facon. Bogen udkom på dansk i november 2024.  

Anna Fiske runder på omtrent 10 tykke kartonsider en masse aspekter af menneskekroppen, og allerede fra første opslag bliver barnet mindet om, at kroppe er forskellige. Der er forskellig slags tykkelse, omfang, højde, talje og kulør. Mennesker er tegnet som de mangfoldige skabninger, de er, med vidt forskellige behov.  Her er én, der sidder i kørestol, én, der har rollator – en anden kører på skateboard. Det er ikke sindsoprivende spændende, men på sin egen underspillede facon kan tegningerne være genstand for gode drøftelser om kropslig formåen med vuggestuebarnet eller det yngre børnehavebarn.

”Vi tisser og laver lort på toilettet,” står der på ét opslag. Tegningerne af mennesker, der besørger, er ledsaget af de nærmest universelt genkendelige lyde: ”Plop” (når man laver lort) og ”Tsss” (når man tisser).  

På den efterfølgende side er der også et helt katalog over kroppens andre lyde: Host, knurre, bøvs, gab, prut og hik. Det er velkendt fra eksempelvis børnefamilie-komedien ’De bedste år’, at det kan være svært at nå til enighed blandt forældre og bedsteforældre om, hvordan man skal omtale kroppens behov og udbrud over for de små. Den her bog går dejligt afslappet til opgaven, og det fortjener den ros for. Alvoren er også til stede. Her er livsvigtig viden til især de lidt større børn: ”Ingen skal røre ved din krop, hvis du ikke vil have det,” står der hen mod slutningen.  

Her er ingen egentlig fortælling eller andre dramaturgiske krusninger. Bogen runder af med en kropspositiv udgangsbøn, uanset om man er tyk eller tynd: ”Din krop tilhører dig. Det er dejligt, at du findes.” Det kan lyde en smule letkøbt og banalt, som noget der lige skraber bagatelgrænsen.

Men at elske sin krop uanset hvordan den er faktisk en brugbar påmindelse til de små. Inden længe skal de selv navigere i en tidsalder, der er præget af sociale medier, fedmemedicin og et udbredt ønske om at geninstallere et klassisk, binært syn på menneskekønnet, i hvert fald hos verdens største kulturelle supermagt, USA.  

Bogen kan klemmes ind og blive læst højt mellem et kaotisk aftensmåltid og et afsnit af DR’s FredagsTamTam. ’Alle har en bagdel’ har også tegninger, der er søde og sjælfulde nok til, at småbørnsforældre kan tage bogen frem flere gange uden at blive ramt af akut kedsomhed. 

’Alle har en bagdel – min første bog om kroppen’ er udkommet på Gyldendal, den koster 175 kroner hos Saxo