Skip to main content

Ny bog om medicinsk brug af psykedelika skiller skidt fra kanel

 
 
 
 
 

BØGER: Psykedeliske stoffer oplever en renæssance og anvendes i stigende grad terapeutisk til forskellige psykiatriske lidelser. Samtidig ser vi en stigning i brugen af stoffer som MDMA, psilocybin, ketamin og cannabis. En ny dansk antologi giver en grundig, indsigtsfuld og nuanceret gennemgang af feltet i et forsøg på at skille skidt fra kanel.

Der er gennem de seneste 20 år blevet publiceret et væld af internationale videnskabelige undersøgelser og kliniske afprøvninger af, hvordan i princippet ulovlige psykedeliske substanser kan bruges i behandling af en lang række psykiatriske og neurologiske diagnoser som for eksempel PTSD, depression, afhængighed, angst, OCD, spiseforstyrrelser og migræne.

Det fremgår af den nye antologi ´Et psykedelisk Danmark´, hvis skribenter favner vidt. Lige fra journalist Alex Frank Larsen, som har modtaget Cavlingprisen for sine kritiske afsløringer i 1980 og -90’erne af, hvordan cirka 300 mennesker i 1950’erne blev mishandlet med høje doser LSD i en kælder på Frederiksberg Hospital, over forlagsdirektør Bjarke Larsens erfaringer med private grupper, som mødes for sammen at trippe på for eksempel psykedeliske svampe eller MDMA til nogle af de mest vidende danske fagprofessionelle på det psykedeliske område. Heriblandt psykiater David Erritzøe, Clinical Director ved Centre for Psychedelic Research på Imperial College London og Jesper Tobias Andreasen, leder af en ny psykofarmakologisk forskningsklinik på St. Charles Hospital, UK, og professor og neurolog Gitte Moos Knudsen, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Ifølge Gitte Moos har de psykedeliske stoffer blandt andet den meget karakteristiske og unikke egenskab, at indtagelse af blot en enkelt psykedelisk dosis har langvarige effekter af ugers til års varighed:

 ”Vi kender ikke andre lægemidler, der så gennemgribende er i stand til at ændre hjernen i en positiv retning,” skriver hun og fortsætter:

”Det kan omfatte effekter på adfærd, holdninger, værdier og personlighed, dvs. elementer af et menneskes individualitet, som ellers normalt betragtes som relativt stabile gennem voksenlivet. Virkningerne ses ikke kun hos raske personer, men også hos patienter diagnosticeret med forskellige neuropsykiatriske lidelser, især depression og angst. Sidstnævnte kan opleve forbedring af deres depression og angst.”

Redaktøren af ´Et psykedelisk Danmark´, daglig leder i Center for Psykedelisk Dannelse og selvstændig, Kevin Mikkelsen, har klogt nok valgt, at alle cirka 30 bidragsydere skal være danskere, for som novice i psykedelisk medicin har man som læser brug for at kunne have en vis tiltro til skribenternes krediteringer for ikke helt at miste fodfæste og tillid til bogens mange pointer og beskrivelser af stoffernes positive effekter.

Psykedelisk behandling kræver nemlig ifølge bogens forskere da også, at man forstår en mangfoldighed af perspektiver, eftersom DMT, meskalin, psilocybin og ketamin kan frembringe, hvad flere af forfatterne beskriver som mystiske, spirituelle, religiøse eller transpersonlige oplevelser. Oplevelser, som samtidig kan frembringe latente og ubevidste psykodynamiske elementer i bevidstheden, hvorfor pillerne ikke så nemt lader sig klassificere og kategorisere hverken som farmakologiske præparater eller som behandlingsmodalitet.

Et rigtigt interessant essay er skrevet af ph.d.-studerende ved Psykiatrien Syd, Region Sjælland og Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland, Oliver Rumle Hovmand. Han gennemgår de risici for bias, som i høj grad udfordrer forskere, der arbejder med mennesker og psykedelika, hvilket styrker bogens troværdighed gevaldigt. Måske især overfor de af os, som måtte have svært ved at mobilisere den tilstrækkelige grad af mangfoldige perspektiver, når vi hører om engle, sammensmeltninger med universet og andre spirituelle godter i Vorherres have blive forbundne med senere styrket mental sundhed.

For mange mennesker bliver den psykedeliske oplevelse ifølge bogen rangeret som en af de vigtigste i deres liv, når brugerne helt kort fortalt eksempelvist kan opleve en rus sådan her:

”Alting kan opleves mere flydende og sammenhængende. Grænserne mellem genstande i rummet og mellem den rejsende (subjektet) og omgivelserne (objekter) kan helt forsvinde. Grænser mellem mennesker kan udviskes i et omfang, hvor man kan komme til at føle, at andre kan læse ens tanker, eller føle en dyb empati.”

David Erritzøe er psykiater og ekspert i psykedelisk videnskab. Han forsker i, hvordan hjernen fungerer og undersøger, hvordan psykedeliske stoffer kan bruges terapeutisk. Hans arbejde fokuserer på behandling af tilstande som OCD (tvangslidelser), kronisk smerte og anoreksi, og han planlægger også at undersøge deres effekt på gambling- og opioidafhængighed. Han bruger eksperimentel psykofarmakologi og teknikker til at afbilde hjernen for at forstå, hvordan psykedelika kan hjælpe i behandlingen af disse tilstande. Han forklarer de grundlæggende mulige effekter af psykedelika i behandlingssammenhæng:

”Jeg tror, det er et sammensurium af biologiske hjernemæssige effekter, som løsner op for tankemønstre og giver mulighed for at få omdirigeret dem, og også af biologiske mønstre i den måde, vi fungerer og tænker på og møder verden på, som simpelthen kan blive rekalibreret og omstruktureret. Og i forbindelse med, at tankermønstrene bliver omstruktureret, hvis du har en dyb, indsigtsfuld, meningsdannende oplevelsesbehandling, hvor du ser tingene på en ny måde, og den psykologiske åbning simpelthen får dig til at gentænke og gense dig selv og din måde at være i verden på, og også relatere til andre på ... Hvis du har denne her biologiske base for det, den psykologiske base på grund af det, der sker i oplevelsen, og det psykologiske arbejde i forbindelse med oplevelsen, og så muligvis med den her plasticitet som en del af det, som gør, at du simpelthen kan få etableret en ny måde for din psyke og biologi at være skruet sammen på, så har du noget, som virker stærkt,” siger Erritzøe.

Han advarer dog mod falske stofinducerede oplevelser - uanset om de har karakter af spirituel vækkelse eller for eksempel mere konkret overgreb i barndommen.

Men psykedelika er ikke kun noget, der bliver brugt eksperimentelt til behandling i hospitalsmiljøer. Danskerne anvender i stigende grad stofferne til at sætte mere kulør på fester og musikfestivaller, til at lære om sig selv og andre, spirituelle oplevelser, parterapi, naturoplevelser, selvoptimering og selvmedicinering af psykiske lidelser. For eksempel har kendisser og influencere som blandt andre komiker Casper Christensen, musikerne Jesper ’Jokeren’ Dahl og Rasmus ’Raske Penge’ Poulsen, teaterdirektør Nikolaj Cederholm, Miley Cyrus og Prins Harry alle berettet vidt og bredt om de mange positive effekter, som de mener, at psykedelika har haft på deres liv.

Men selv om ´Et psykedelisk Danmark´ ikke kun er tænkt som et oplysningsprojekt, men helt åbenbart og meget tydligt også som et partsindlæg for psykedelika, så lægges der heldigvis ikke skjul på, at stofferne er potente, og der gøres i et langt og grundigt kapitel udførligt rede for hvordan, at de trods en påstået manglende umiddelbar fysiologisk giftighed, alligevel kan have mere eller mindre alvorlige bivirkninger på kort og langt sigt.

Både den akutte og den langvarige effekt af de klassiske psykedelika er ifølge bogen på godt og ondt betinget delvist af stof og dosis, men i endnu højere grad af, hvad der i miljøet er kendt som set & setting. Ordet ’set’ refererer blandt andet til eksisterende karaktertræk, sindstilstand og forventninger hos personen, der har en psykedelisk oplevelse. ’Setting’ refererer til de umiddelbare omgivelser, hvori oplevelsen finder sted, hvilket blandt andet inkluderer hvilke mennesker, objekter og musik, der er en del af oplevelsen.

Men synergien mellem den stigende interesse for psykedelika, en fortsat meget ny, men potentielt lovende forskning, passionerede aktivister, håbefulde patienter og behandlere, mediernes optagethed heraf, ivrige iværksættere og investorer samt de kriser, vi står i som samfund, kan ifølge bogen godt gå hen og blive en giftig cocktail, hvis ikke samfundet tager psykedelikaen alvorligt:

”Hvis efterspørgslen på psykedelisk terapi bliver stærkt voksende, så vil et tilsvarende antal udbydere uundgåeligt komme på markedet. Desværre er det ikke nogen helt simpel opgave at levere psykedelisk terapi på en måde, der både er virkningsfuld og samtidig sikker og tryg for klienterne. I hænderne på ukyndige er der både psykiske og medicinske risici forbundet med disse behandlinger. Vi ser allerede nu i 2023 et hastigt voksende antal undergrundsterapeuter, som uden nogen specifik uddannelse tilbyder behandlinger med MDMA, psilocybin, ayahuasca m.v. Dette er ikke betryggende,” lyder advarslerne i bogen, der hele tiden har for øje, at de psykedeliske terapier til stadighed skal anskues ud fra et perspektiv om, at feltet er nyt, hvorfor antologien stort set også er velsignet fri for en lind strøm af forherligende brugeranekdoter og smarte- til-tiden-idéer om simple løsninger.

´Et psykedelisk Danmark´ er en yderst velskreven og velredigeret antologi, hvis forfattere alle har gjort et stort arbejde ud af at kommunikere, så flest mulige fagpersoner, patienter og andre lægmand kan få mest muligt udbytte af at læse den. I sig selv en prisværdig præstation.

Og uanset om den psykedeliske medicin nu også er fremtidens medicin mod ikke mindst de behandlingsresistente psykiske lidelser, som et stigende antal danskere lider under, eller om de blot er dødsens farlige stoffer, som vi helt bør undgå, så er forfatternes forsøg på en nuanceret afdækning af hvad der er op og ned i denne sag under alle omstændigheder af stor værdi. Ikke mindst for dem af os, der slet ikke vidste, at vi længe har manglet en bog netop som denne.

Et psykedelisk Danmark er udkommet på Pressto forlag og koster 234 kroner

  • Oprettet den .