Skip to main content

Her er årets 5 mest interessante bøger om sundhed

BØGER: Kulturskribent Maria Cuculiza har her valgt nogle af de mest interessante bøger på sundhedsområdet i året 2023.

Ny bog om tankens kraft fortjener at blive et mega-hit

 
 
 
 
 

Vores sind har afgørende betydning for vores helbred. Både hvad angår udvikling af sygdom og helbredelse konkluderer TV2’s fakta- og dokumentarchef og forfatter Thomas Breinholt i sin nyligt udkomne bog ´Kan man tænke sig rask?´, som han har skrevet med hjælp fra blandt andre 40 af verdens mest fremtrædende læger og forskere.

I Kan man tænke sig rask? fremlægger Thomas Breinholt sin grundige og verdensomspændende research i mange års dansk og international evidensbaseret forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de forbløffende stærke, selvhelbredende kræfter, som vi har inden i os, og hvad vi modsat skal passe på med for ikke at sætte gang i de selvdestruktive kræfter, der kan gøre os syge og slå os ihjel.

Thomas Breinholt, der oprindeligt har en biologisk og naturvidenskabelig uddannelse som agronom, har tidligere været vært og tilrettelægger af en stribe naturvidenskabelige TV-dokumentarer omhandlende sind og krop. Senest den kritikerroste TV2-serie ”Kan man tænke sig rask?’, hvori han blandt andet i samarbejde med de to professorer Bent Deleuran og Lone Skov og ph.d. i sundhedspsykologi Christian Gaden Jensen var med til at igangsætte danske videnskabelige forsøg med mind-body-behandling af patienter med psoriasis og leddegigt på Aarhus Universitetshospital og Herlev-Gentofte Hospital. Behandlingerne viste sig effektive og blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Medicine. 

Om de danske positive resultater skriver Breinholt blandt andet i sin bog:

”Hvordan er det muligt? Det er ikke nemt at få videnskabelige svar på, for disse fænomener forskes der meget lidt i. Medicinalindustrien har af forståelige grunde ikke store interesser i helbredelsesmekanismer, der ikke involverer medicin eller medicinsk udstyr. Men det burde vi måske have som samfund. For i takt med, at moderne medicin har fået udryddet de store infektionssygdomme, er en ny type sygdomme dukket op, som er på kraftig fremmarch – og som belaster de offentlige budgetter mere og mere: De kroniske sygdomme, som nu sluger op til 80 procent af alle udgifterne til vores sundhedssystem,” skriver Thomas Breinholt i sin nye bog og fortsætter:

 ”Kan man tænke sig rask? Og kan man – omvendt – tænke sig syg? Kan man ved at ændre sin bevidsthed lindre og måske endda helbrede sygdomme og lidelser? Og hvis ja, hvordan aktiverer man så sine selvhelbredende kræfter, og hvad er vores bevidsthed egentlig i stand til?” spørger Breinholt, der herefter tager sine læsere med på videnskabelig opdagelsesrejse for at finde svarene.

En rejse, der fører ham til at forstå, at sindet er medskaber af langt mere sygdom, end vi i dag antager. Samtidigt med, at en stor del af de gængse sundhedsbøger om mad, motion, yoga, kemikalier, detox, positiv tænkning og selvudvikling måske kun har fat i flige af det, der virkelig skaber sundhed i os. Og at noget af den medicin, vi indtager, og flere af de operationer, som vi foretager af for eksempel ryg, knæ og skuldre, der har til hensigt at mindske smerter eller forbedre bevægelsesfunktion, ikke har nogen klinisk betydningsfuld medicinsk virkning, men i høj grad kan tilskrives en stor placeboeffekt, der synes at vare mindst ligeså længe, som patienterne observeres:

”Den adskillelse af sind og krop, der præger vores sundhedssystem og lægevidenskaben, er faktisk uvidenskabelig,” lyder én af Breinholts erkendelser i bogens første del, som især handler om overraskende helbredelser, mens anden del fokuserer på, hvad der i virkeligheden gør os syge og raske, og hvis tredje og sidste del fortæller, hvordan vi kan bruge vores sind til at skærme os mod sygdomme og fremme helingen af vores krop.

´Kan man tænke sig rask?´ er en for genren sjældent solid, vellykket, velskrevet, underholdende og nemt tilgængelig rundrejse i forbindelsen mellem sind og krop baseret på videnskabens seneste svar på sindets betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser.

Thomas Breinholt får med sit solide videnskabelige fundament og sin flittige opsøgning af topkvalificeret viden på troværdig vis formidlet nye indsigter samt aflivet gamle myter på en måde, der giver læseren mulighed for at blive meget klogere på sig selv, sine omgivelser og chancerne for at få et sundere, længere og mere tilfredsstillende liv.

Blandt de mange, mange informationer, som bogen rummer, og som givetvis vil kunne overraske, er at Sundhedsstyrelsen i 2020 kiggede på effekten af Paracetamol ( sælges som mærkerne Panodil og Pamol) og de såkaldte NSAID-medikamenter (bl.a. Ibuprofen) mod akutte smerter i bevægeapparatet – f.eks. rygsmerter, ledsmerter eller ankelforstuvninger.

Herom skriver Breinholt blandt andet:

”Styrelsens konklusion lyder: ”Der blev ikke fundet evidens for klinisk relevant smertelindrende effekt eller bedring af funktionsevne ved behandling med oralt administrerede NSAID’s i gentagen dosering.”

Med andre ord: Hvis man tager Ibuprofen-piller i en periode, efter at man har fået ondt i bevægeapparatet, virker de ikke bedre end placebopiller. Det gælder dog ikke Ibuprofen, Voltaren (og andre NSAID-midler) i gel eller cremer, man smører på huden. De viser, ifølge Sundhedsstyrelsen, at have en lidt bedre smerteeffekt end placebocreme," skriver Breinholt og uddyber:

"Meget bedre vurderer de ikke Panodil til akutte smerter i bevægeapparatet. Ifølge det bedste studie af akutte lændesmerter, Styrelsen kan finde, virker Panodil ikke bedre end placebo. Det udfordrer, ifølge Sundhedsstyrelsen, ”paracetamols plads i behandlingen af akutte muskuloskeletale smerter”.

Spørgsmålet er så, om vi overhovedet bør bruge det, når det kun virker gennem placebo, eller om vi bare skal nyde den placeboeffekt, det giver," skriver Breinholt om pillerne, som tilsyneladende og ganske tankevækkende primært virker, fordi vi, mens vi rækker ud efter dem og indtager dem forventer, at de fjerner vores smerter. Hvilket de hokus pokus så heldigvis også ofte gør.

´Kan man tænke sig rask?´ er ellers ikke til hverken hokus-pokus eller ude på at underkende den medicinske verdens mange fremskridt. Tværtimod er bogen en imponerende velafbalanceret intellektuel bedrift, der snildt tåler sammenligning med sine internationale konkurrenter indenfor området psyke, krop og fysisk og mental sygdom og sundhed. Den fortjener at blive et mega-hit, for den bevidstgør om noget af det, der skal til, for at vi alle bliver bedre til at spille os selv og hinanden gode i stedet for syge.

Men finder Breinholt i kraft af alle sine anstrengelser så også svarene på sine store og vigtige spørgsmål? Ja, det gør han formentligt. Men disse skal ikke afsløres her, for det er nok så meget hans rejse frem til dem, som er det mest spændende og på mange måder nyskabende ved denne bog, som hermed får de varmeste anbefalinger for alle, som interesserer sig for sundhed og sygdom. Eller hvis man blot gerne vil vide, hvor stor betydning traumer har for helbredet, for slet ikke at tale om, hvorfor vi grundlæggende altid har brug for noget eller nogens hjælp til enten at forblive sunde eller til at blive raske igen.

Thomas Breinholt:´Kan man tænke sig rask - Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse´, er udkommet hos Lindhardt og Ringhof og koster 269

Ny norsk roman om det værste, der kan ske, er verdensklasse

 
 
 
 
 

Den mange gange prisbelønnede forfatter Carl Frode Tillers nye roman ´Flugt´ om et forældrepars tab af deres 12-årige søn kommer helt sikkert til at høre til på listen over bedste udenlandske litteratur udgivet i 2023. Den er dybt bevægende, genialt komponeret og fuldstændig uforglemmeligt skrevet.

Det er juleaften, den 12-årige Johannes er året inden død i en trafikulykke, og ved hans gravsted står hans forældre, hvis ægteskab er opløst efter sønnens død. Men nu mødes forældrene for sammen at sætte lys på Johannes´ gravsted. Bagefter skal de, Elisabet og Sakarias, ødelagte af sorg, skyld og skam hver til sit for være alene denne første juleaften uden sønnen.

Men i stedet tilbringer de sammen aftenen og natten i Elisabets hjem, hvorfra Carl Frode Tiller indleder sin nye bjergtagende roman ´Flugt´, om forældrekærlighed, voksenkærlighed, karrierer, kommunikationsbrist, kønsidentitet, død, sorg, skyldfølelser – og hvad der monstro er mellem himmel og jord.

Da Johannes levede, var kommunikationen i den lille familie allerede brudt sammen. Forældrene var optagne af deres jobs, og Johannes kæmpede i ensomhed med forældres krav om at være en social og rigtig dreng og sin ikke-kontrolable trang til morens makeup, pigetøj, røde hårspænder og vrikkende gang. Kun sin demente mormor og sin elskede hund Bonzo, som Sakarias og Elisabet i misforstået forældreomsorg tager fra ham, tør han betro sig til:

Men nu hvor Johannes er væk og familien opløst, vokser problemerne blot yderligere for ægteparret. Elisabet drukner sine skyldfølelser i alkohol, og Sakarias arbejder som aldrig før. Da ægteparret mødes på kirkegården, er de hver især sorgbetyngede på flugt fra sig selv og hinandens fælles fortid uden at kunne nå hinanden:

Men ´Flugt´ beskæftiger sig alligevel mindre med selve den grusomme sorg, som må følge et tab af sit barn og i stedet mere med, hvad der førte frem til sorgen, hvordan disse samme ting kan manifestere sig i den efterfølgende sorg, og hvad der kan lindre denne.

Og bogen løfter sig således fra at handle om den let forståelige sorg til samtidigt også at være en skildring af det moderne menneskes mellemmenneskelige konflikter, manglende kommunikation og nærvær og den deraf følgende mere eksistentielle smerte og sorg – uanset alder og køn.

Hvorfor og hvordan det gik til, at Johannes døde, og hvad det endelige resultat er af det tidligere ægtepars mange snakke på denne juleaften, får vi først at vide sidst i bogen, hvori Johannes, Sakaris og Elisabet hele tiden på skift overtager hinandens beretninger, sågar replikker og hele og halve sætninger på en måde, som først forvirrer, men som så bliver ligeså organisk, sproglig musikalsk og inciterende at læse, som den musik af Bach, som Elisabet er berømt for at spille, og som Johannes så godt kunne lide.

´Flugt´ er en læseoplevelse af de mere sjældne, og Tiller, der udover at være forfatter også er musiker og historiker af uddannelse, har et øje for slugterne mellem, hvad vi siger, og hvad vi tænker og føler, som er formidabelt og troværdigt.   

´Flugt´ bekræfter på smukkeste vis romanens berettigelse også i det 21. århundrede, og det er en fryd at opleve, hvor vedkommende, indsigtsgivende og elegant det kan gøres. Og skal man kun læse en roman i år, er ´Flugt´ et godt bud.

Carl Frode Tiller: ´Flugt", er udkommet på forlaget Gutkind og koster 214,95 kroner

Ny bog udforsker anoreksiens rå, uforståelige og dræbende verden

 
 
 
 
 

En ny bog bringer os så tæt som muligt på at forstå de helt skæve og uforståeligt besættende tanker, som fører især flere og flere unge kvinder til at sulte sig ofte med døden til følge. Bogen er skrevet med en stilsikker og præcis pen, humor og selvironi og bør være tvungen læsning for alle sundhedsprofessionelle i kontakt med piger og kvinder med anoreksi. 

Anoreksi drives ikke af et ønske om at være tynd, men af mentalt uløselige problemer, som medfører en tilstand af vrede og ked-af-det-hed, som betyder, at den syges mål bliver at forsvinde. Hvilket igen betyder, at den, der dør af sin anoreksi er vinder i den anorektiske verden

Det mener den britiske journalist og forfatter, Hadley Freeman, der netop har udgivet sin bog ´Good Girls: A Story and Study of Anorexia´, som er halvt en memoire om egen barndom og tidlige ungdom med anoreksi og halvt en journalistisk afdækkende bog spækket med statistikker, interviews med tidligere medpatienter og en lang række forskere, psykiatere og andre eksperter om årsager og behandlingsmetoder.

´Good Girls: A Story and Study of Anorexia´ er på mange måder et opgør med vores gængse forståelser af sygdommens triggere og årsag, de syges tankesæt, familiens store rolle i forhold til at få pigerne til at spise og vejene til recovery.

For Hadley Freeman, der tilbragte størstedelen af sit liv i overhængende livsfare, fra hun var 14 år til hun var 17, på psykiatriske afdelinger for spisevægring, var det en tilfældig kommentar fra en skoleveninde, der antændte sygdommen. Og det er det tilsyneladende ofte ifølge Hadley Freeman, der mener, at vi retter bager for smed, når vi bruger uforholdsmæssig meget tid på at diskutere, hvad der kan trigge anoreksi, eftersom piger som hun selv er ¨tidsbomber, der blot venter på at blive udløst’.

Hadley Freeman pointerer, at triggere ikke er det samme som de årsager, som hun opfordrer til, at vi i stedet interesserer os meget mere for. Og blandt hovedårsagerne mener hun er protest mod de mange og modstridende roller og umuligt forenelige standarder, som pigerne står overfor at skulle påtage sig som kommende kvinder:

”Se perfekt ud, men vær ikke forfængelig, undgå at ældes, men brug ikke plastikkirurgi, vær slank, men undlad at være optaget af diæter, vær kvik, men ikke kvikkere end mændene omkring dig, vær til behag og undlad at have egne behov,” skriver Freeman, der fortsætter:

“Vi vil ikke være sexede, vi ønsker ikke at være føjelige og til behag, vi vil ikke være nødt til at skulle sige ja hele tiden. Vi ønsker i stedet at være grimme, vi vil være besværlige, og vi siger nej,” forklarer Freeman, der mener, at anoreksi ikke er udtryk for et behov for at være tynd, men et ønske om se syg ud.

Og Freeman lærer da også i den grad at sige nej, og hendes 20 år lange rejse mod recovery er begyndt. En rejse, hvor ingen forstår hende, men også en rejse, hvor midlet står lysende klart fra start til slut:

”Anoreksi var på visse måder som et sikkerhedstæppe for mig, for den tillod mig at skjule mig fra verden, den tilvejebragte struktur og regler, og der var altid et simpelt og rigtigt svar: Spis ikke.”  

På de i alt ni forskellige psykiatriske afdelinger, hvor Hadley Freeman nåede at være indlagt, handlede alt om pilen på vægten og tvangsfodringer, og ingen bekymrede sig om, at pigerne blot ventede på, at de efter udskrivning igen kunne genoptage deres spisevægringer for fuld skrue. Og i ly af ligegyldigheden konkurrerede de indlagte på hårrejsende vis om hvem, der var den dygtigste anorektiker for således at nå frem til den prestigegivende og super cool sondemadning og mulige død.  

Efter at have været indlagt gennem flere år, hvor ingen forklarede hende, hvorfor hun var syg, hvad der foregik indeni hende, hvorfor hun var så ulykkelig, og hvad skulle til for at hun fik det bedre, skriver hun i 1995 i sin dagbog:

”Jeg har lige tilbragt tre år af mit liv i psykiatriske hospitaler. Så hvorfor er jeg mere skør nu, end jeg var før?”

Hadley Freemans detaljerede beskrivelser af sine år som fuldbyrdet anorektiker er udførlige, rå og ikke for svage sjæle, for Freeman giver os med beundringsværdigt mod fuld adgang til sin udsultede hjernes syge tankespind og perverterede opfattelser af såvel sig selv som af verden udenfor anoreksien.

Og ´Good Girls: A Story and Study of Anorexia´ giver hermed læseren en sjælden og værdifuld indsigt i de mentale processer hos mennesker med anoreksi og således ekstraordinær mulighed for at forstå det, der ellers set udefra forekommer helt uforståeligt.

´Good Girls: A Story and Study of Anorexia´ er med sin solide research, sit skarpe analytiske blik for kulturel kontekst, sin vilje til at grave i dogmer og selvmodsigelser suppleret med et ubønhørligt afslørende og yderst nærgående selvportræt anderledes og langt bedre end de fleste i sin gåen tæt på anoreksiens dynamikker. Bogen vil givetvis kunne være en øjenåbner for så vel syge, som raske. Og for mange professionelle sundhedspersoner for hvem, at bogen burde være pligtlæsning.

Hadley Freeman: ´Good Girls: A Story and Study of Anorexia´ er udgivet af Harpercollins Publishers og koster 229 kroner på Saxo.dk

Vigtig bog kaster nødvendigt nyt lys på mennesker med demens

 
 
 
 
 

Den tankevækkende og inspirerende bog ´Demenssprog retter på bedste vis blikket mod, hvordan vi raske kan blive bedre til at ’oversætte’ demenssprog og giver gode råd og mange konstruktive værktøjer til, hvordan vi bliver i stand til at ’tale’ sproget, så vi kan skabe bedre rammer for det menneske, der har demens.

Mennesker med demens har alle sammen, uanset hvor kognitivt udfordrede de er, til fælles, at de har behov for, at vi fordyber os i, hvad de har brug for, og hvordan vi kan nå ind til dem. De har brug for, at såvel deres pårørende som de professionelle, der omgiver dem, forstår, hvad det er, de forsøger at kommunikere til os, for inde bag demensen er der ikke et sort hul, men masser af følelser.

Det fastslår demenspsykolog, superviser for plejehjemspersonale og pårørende, og medlem af Sundhedsstyrelsens Demens- og Værdighedsrejsehold Anneke Dapper-Skaaning og journalist og forfatter Dorthe Boss Kyhn i deres i efteråret udkomne fælles bog ´Demenssprog´, der forsøger at lære os at se mennesket med demens før sygdommen.

Dorthe Boss Kyhn, der tidligere har udgivet den anmelderroste bog om sin mors demens ´Momse med demens´, fortæller blandt andet om sine egne smertelige erfaringer i forhold til ikke at ane, hvordan hun skulle kommunikere med sin nu afdøde mor:

”Min mor blev hurtigt dårligere og dårligere, og jeg forsøgte til stadighed at få hende til at ’samarbejde’. ’Jamen, mor du må da kunne forstå, at du skal i bad – man skal vaskes, det har du jo altid lært os. Kan du slet ikke huske det!´ Når jeg husker tilbage på ordene og alle de gange, jeg nærmest korporligt tvang tøjet af min mor for at få hende i bad, så bliver jeg så ked af det. Jeg kan stadig mærke afmagten, den dårlige samvittighed og sorgen over, at det skulle komme så vidt. Men jeg anede ikke mine levende råd,” fortæller hun og fortsætter:

”Her, flere år efter hendes død, sidder jeg stadigvæk tilbage med en følelse af, at hvor ville jeg dog gerne have været meget klogere på at forstå hende dengang, hun levede. Derfor har jeg siden hendes død været optaget af, hvordan vi bliver bedre til at forstå og at kommunikere med mennesker med demens.”

Og ´Demenssprog´ er da også i grund og bund en bog om kommunikation. Ikke som ord, sætningsopbygning og tegnsætning, men som adfærd ud fra en betragtning om, at al adfærd er kommunikation. Bogen tager som pædagogisk greb udgangspunkt i en helt enkel kommunikationsmodel, som forfatterne selv betegner som 'isbjerget', der kan forklare den adfærd, som mennesker med demens viser os: Over vandet er adfærden, vi kan se med det blotte øje, men under vandet er de følelser og psykologiske behov, der ikke opfyldes:

"Når vi som plejepersonale akut oplever, at en beboer reagerer voldsomt og opfarende, så fokuserer vi på at søge løsninger her og nu, fordi vi vil stoppe f.eks. voldsom adfærd. Men når vi gør det, så glemmer vi at se på hele mennesket – altså hele den del af isbjerget, der ligger under vandoverfladen. Det er her, vi skal finde det, der er årsagen til de for os umiddelbart uhensigtsmæssige reaktioner,” skriver de og fortsætter:

"Så derfor, hvis en beboer søger væk eller måske sidder og banker i bordet dagen lang, så er løsningen ikke at forsøge at ’stoppe problemet’ eller aflede borgeren, men at turde dykke ned og være nysgerrig på, hvad der gemmer sig under vandoverfladen," argumenterer forfatterne, der opfordrer til kritisk refleksion over vores parathed til at sætte mennesker med demens i bås som for eksempel ’ udadreagerende, blot fordi vi ikke forstår, at de ikke længere med ord kan give udtryk for deres følelser og derfor kommunikerer til os med deres adfærd, kropssprog og mimik om, hvordan de har det, og hvad de har brug for:

Og netop forfatternes budskaber om, at mennesker med demens rent faktisk forstår nærmest alt på det følelsesmæssige kommunikative plan, og at de såkaldt uhensigtsmæssige adfærdsmønstre rent faktisk for dem selv er hensigtsmæssige, da det er de eneste kontaktforsøg, de fortsat magter, får Anneke Dapper-Skaaning og Dorthe Boss Kyhn slået fast på mange forskellige måder, som de med stor dygtighed hele tiden formår at gøre relevante for både pårørende og sundhedspersoner.

Bogen henvender sig i høj grad også til de professionelle sundhedspersoner i hjemmeplejen og på plejecentrene, hvis nogle gange fejlagtige håndteringer af mennesker med demens, de ikke er bange for at kritisere. Men kritikken er uden løftede pegefingre og trods forfatternes åbenlyse store engagement uden selvfed moraliseren, men i stedet hele tiden båret af en forståelse for den eksisterende kultur og virkelighed, som disse arbejder under, og de gode eksemplers magt.

´Demenssprog´ er således en vigtig og nødvendig bog, som kaster et nyt og anderledes lys på mennesker med demens og derved giver både de syge og deres omgivelser muligheder for nye og bedre måde at være sammen på.

Anneke Dapper-Skaaning og Dorthe Boss Kyhn: ´Demenssprog – lær at forstå mennesker med demens´ er udkommet på Frydenlund forlag og koster 279 kroner

Ny bog om ADHD er nok den bedste om emnet lige nu

 
 
 
 
 

En indsigtsfuld bog om ADHD på jobbet afdækker hjernen, udfordringerne og strategierne for voksne med ADHD og kan givetvis blive en ven i nøden for mange.

Mange viger tilbage fra at tale om deres ADHD på arbejdet. Nogle er bange for, at det bliver vendt imod dem, nogle frygter, at diagnosen bliver en begrænsning i deres karriere og andre beskriver, at det er lige netop det, der er sket for dem, når de har fortalt om deres sårbarhed og diagnose.

Det fremgår af den norske og velskrevne og for mange givetvis kærkomne bog, ´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´, som sætter fokus på håndtering af ADHD på arbejdsmarkedet.

For selvom åbenheden i samfundet er blevet markant større, er psykiatriske tilstande sjældent noget, man praler med på sit arbejde. Tidligere erfaringer med psykisk sygdom opfattes heller ikke som en styrke eller en vigtig livserfaring for arbejdspladsen, fastslår forfatterne, overlæge i almen medicin og psykiatri og lektor ved Uppsala universitet Lotta Borg Skoglund og hendes kollega chefpsykolog Martina Nelson, der sammen har skrevet bogen ´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´.

I bogen, der givetvis kan blive en ven i nøden for mange voksne med ADHD, beskriver de to forfattere de udfordringer, som voksne med ADHD typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med masser af gode råd til hvilke strategier, man kan benytte til at overvinde udfordringerne samt nå frem til den støtte, som en arbejdsplads kan give.

Lotta Skoglund og Marina Nelson gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række utroligt fine cases fra en hverdag med ADHD på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, som Lotta Skoglund og Marina Nelson har mødt i deres klinik. Her iblandt den 36-årige forsker Karl, der fortæller:

”Jeg ville aldrig fortælle min chef om min diagnose! Heller ikke kollegaerne for den sags skyld. Jeg ville heller aldrig bringe min ADHD op under en jobsamtale, hvilket gør mig sur på mig selv, men har jeg egentlig et valg? Jeg er så frygtelig bange for, at chefen så vil se anderledes på mig, at jeg ikke vil få lov til at arbejde videre eller faktisk ikke får et job, jeg rigtig gerne vil have. Jeg har hørt om mange mennesker, der blev sorteret fra, da de søgte job, fordi de har ADHD. Måske er det svært at bevise, at det er derfor, de ikke får jobbet, men alligevel. Det er ikke værd at løbe risikoen. Det føles bare så forældet overhovedet at skulle tænke sådan i dag. Nu har jeg valgt at arbejde 75 procent, fordi jeg er helt færdig ved to-tre tiden. Det har været min eneste løsning, fordi jeg ikke tør fortælle nogen på arbejdet om den virkelige grund. Jeg siger, det skyldes noget andet,” fortæller Karl.

Karl er blot én af mange, som i bogen gør klart, hvor vanskeligt et arbejdsliv er, når man er udfordret af blandt andet nedsat evne til at koncentrere sig, organisere, planlægge, prioritere, begynde og afslutte, hvad der måske for andre synes som simple hverdagsrutiner på arbejdspladser, hvor det som regel forventes, at de fleste voksne mestrer den slags uden de store indre og ydre sværdslag.

Der er mange aha-oplevelser at hente i bogens cases, når man hører, hvordan det kan være svært for ikke at sige umuligt for mange med ADHD at leve op til det moderne livs høje krav til vores kognitive funktioner – både i privatlivet og altså ikke mindst på arbejdspladsen.

”Men uanset om man synes, det er den enkeltes ansvar eller arbejdspladsens, så er der rigtig meget at vinde ved, at mennesker med ADHD også i forbindelse med arbejdet får den rette støtte og den rette form for tilpasninger. Det handler om mange medarbejdere, der sagtens kunne fungere meget bedre, og som med de rette betingelser kunne blive eller blive ved med at være ekstremt værdifulde ressourcer på arbejdspladsen,” forklarer Skoglund og Nelson.

´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´ er en virkelig god bog om ADHD. For mange vil den være markedets bedste lige nu, for Skoglund og Nelson har i den grad greb om deres patienter, og deres tilgang til et arbejdsmarked med større diversitet og mere fælles ansvar for indhold og rammer er ikke en naiv opsang til arbejdsgivere. Og selv om forfatternes beskrivelser, af hvor vanskeligt det kan være for det enkelte menneske med ADHD at matche arbejdsmarkedets normbårne krav, er både rørende, skræmmende og indsigtsgivende, forekommer deres råd til arbejdsmarkedets ledere indlysende fornuftige. En af bogens pointer er, at de tilpasninger, arbejdspladsen kan lave i forhold til mennesker med ADHD, altid viser sig at komme alle medarbejdere til gode.

Herudover kommer bogen også vældigt godt rundt om ADHD. Der gives svar på, hvorfor antallet af ADHD-diagnoser stiger så meget, som det gør i disse år. Det fortælles i let tilgængelig form, hvad lidelsen skyldes, hvilke konsekvenser den kan have og om fordele og ulemper ved at få en diagnose. De diagnostiske systemer, medicinering og terapi forklares og udfoldes.

Lotta Borg Skoglund og Martina Nelson strækker med bogen deres professionelt kyndige og menneskeligt hjælpsomme hænder ud til måske især voksne med ADHD men i den grad også til arbejdsgivere, chefer, ledere og HR-afdelinger, der vil være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Lotta Skoglund og Marina Nelson: ´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´ er udkommet på forlaget Pressto og koster 299 kroner

  • Oprettet den .