Skip to main content

SF’s Jacob Marks nye bog om stress, fartblindhed og mangel på grænser er en gyser

 
 
 
 
 

BØGER: Da SF’s unge politiske håb Jacob Mark, der i 2015 kun var 23, stormede ind i på Christiansborg, var han ung, stærk og uovervindelig. I dag otte år senere har han været ved at blive blind af stress, haft sygeorlov i godt et halvt år og kæmper nu med at finde grænserne for hvor meget, han han overhovedet kan og vil overkomme.

I efteråret 2021 efter syv år i landspolitik blev Jacob Mark så syg af at løbe for stærkt og ville mere, end han kunne tåle, at han brød sammen og måtte stressmeldes og blive hjemme i syv måneder. I dag er han tilbage i politik, men arbejder hele tiden på at blive klogere på, hvad der skal til for, at han har det godt, fremgår det af hans nye dybt personlige, utroligt velskrevne og skræmmende bog´Fartblind´ , hvori han på vellykket vis bruger sine egne bitre erfaringer til at advare os andre om, hvor alvorligt en stresssygdom kan udarte sig, når man som han bliver fartblind og ikke stopper op i tide:

“Stress er en modbydelig sygdom. Den tog mit sociale væsen fra mig og gjorde, at jeg mistede lysten til det og dem, jeg elsker. I en periode tog den min personlighed fra mig. Jeg indså først alt for sent, at jeg var syg. Måske fordi jeg, som alle andre, er omgivet af fortællinger om, at man bare kan ’få sig nogle hår på brystet’, ’mande sig op’ eller ’tage sig sammen’, hvis man føler, at man er ved at miste pusten," skriver han og fortsætter:

”I Danmark er vi mange, der har været syge af stress, og måske har vi ikke kun oplevet, at sygdommen tager glæden og lysten fra os, men også, at den kan sætte sig som spændinger, inflammationer, migræne, tinnitus, svimmelhed, mistet syn, pletter på hjernen, hjertebanken og hjertestop. Ikke desto mindre er stress ofte en sygdom, der bliver undervurderet og talt ned, og da jeg var allermest syg, oplevede jeg også, hvor skamfuld og tabubelagt den kan føles.”

At netop Jacob Mark skulle blive så fartblind, at han trods sin unge alder på et tidspunkt havde mistet mere end 70 procent af sit syn forekommer paradoksalt i lyset af, at Mark, lige siden han i førte sig sine politiske barnesko, i høj grad har haft et opgør med, hvad han kalder for ’en ødelæggende optimerings- og perfekthedskultur’ højt på sin politiske dagsorden.

I ´Fartblind´ tager Jacob Mark sine læsere med tilbage til Køge, hvor han voksede op, først blev valgt ind i lokalpolitik og siden også valgt til Folketinget efter et personligt kanonvalg for SF, der ellers det år havde et elendigt valg efter i flere år at have været nært støtteparti for Thorning-regeringen.

Så da den unge Mark i 2015 træder ind på den landspolitiske scene, ved han ikke så meget, men han vil rigtigt meget, og det kan kun gå for langsomt.  Så alt imens at han på de indre fronter kæmper med følelser af mindreværd og forestillinger om ufortjent at have snydt sig til nu at være med ved de store beslutningers bord, scorer han bunker af succes på de ydre.

Blandt Jacob Marks personlige succeskriterier var blandt andet så ofte som muligt at optræde med sine politiske holdninger på de store TV-medier. Et mål, som han hurtigt indfriede, men også optrædener som hver gang var et kæmpe pres, der gav sommerfugle i maven.

“Og sådan går det. Frem og tilbage som i en tenniskamp. Spørgsmål og svar. Jeg føler mig flyvende. Jeg har ikke kun slået sommerfuglene ihjel – jeg er en sommerfugl. Svæv som en sommerfugl, og stik som en bi, tænker jeg, og interviewet går forrygende. Spyttet er tilbage i min mund. Jeg elsker det.

Tilbage i min grå T-shirt og med rullekufferten i hånden triller jeg ud i den københavnske eftermiddagsluft og mærker solen i ansigtet. Min telefon vibrerer, sms’er tikker ind, jeg klarede det, og jeg føler mig uovervindelig.”

Høj på sig selv og succeserne løber han hurtigere og hurtigere, holder aldrig pauser, sætter aldrig grænser mellem sig arbejde og privatliv og mister kontrollen over sit eget liv:

”Jeg slukker aldrig min telefon, siger meget sjældent nej og tager det ene interview efter det andet, også når jeg er allermest udkørt. Efterhånden bliver det mere reglen end undtagelsen, at jeg tager mine venner med ud til TV 2 News, hvis jeg skal klare et hurtigt interview, som jeg er blevet sat hurtigt ind i. Så sidder de der og venter med øl i tasken, for vi skal videre, og jeg skal ikke gå glip af festen.”

At følge Jacob Marks rejse ned ind i stresshelvedet, er en af den slags gysere, hvor man som læser, der er med ham på hele den lange og barske tur, hele tiden råber: Nej, nej, hold nu op, gå hjem mand, sig fra, sig nej, lad nu være, ejjjj…. Men lige meget hjælper det, for Mark er fanget i det forførende glitrende, stjernebestøvede, men nådesløst kværnende hamsterhjul, som han ikke formår og kun delvist ønsker at springe ud af – selv om at netop han ved bedre.

Og skønt at Jacob Mark givetvis er kvikkere end de fleste af os, så kommer dette ham ikke til gode, for jo værre han får det, jo mere mander han sig op og knokler på for at holde farten oppe, så han kan nå sine statusopdateringer, sit politiske hjertebarn minimumsnormeringer, valgforberedelser, valgkampe, otte ordførerskaber, nye politiske initiativer, møder og i det hele taget en genrejsning af partiet. Alt sammen indeholdende temaer om, at vi alle sammen skal have mere ro på og samtidigt med, at han, som månederne og årene går, i stigende grad lider af blandt andet hukommelsessvigt, trykken for brystet, tænderskæren, spændte kæber, angstanfald og balanceproblemer:

”Engang elskede jeg at være sammen med min familie og mine venner. Nu laver jeg lister over dem, jeg bør se, fordi jeg ved, at jeg bør have lyst til at se dem. Når jeg sidder over for dem – dem, jeg elsker højest – tænker jeg på, at jeg snart kan tage hjem og sætte flueben på min liste,” skriver Jacob Mark.

At det værste, man som stressramt kan gøre mod sig selv, er at tage sig sammen og fortsætte for fuld skrue er advarsler, som vi har hørt en del af de seneste år, men som oftest fortsætter vi alligevel. Og Jacob Marks kæmpe styrke som rapportør fra Stressland, er hans evne til at formidle de forheksende mekanismer både inden i også selv og fra omgivelserne, som gør, at vi alligevel fortsætter. Selv når vi som han ved bedre.

Det er gribende at følge først hans kamp mod de mange plagsomme symptomer og for at holde sig på benene og senere igen en ny og anderledes kamp mod selve stresssygdommen og for at komme op igen og ud på den anden side.  

Og det er tilsvarende trist at læse, ikke kun hvor svært det kan være at nå et menneske, som er ved at slå sig til blods i hamsterhjulet, men i særlig grad også trist at læse, hvor afsindigt ringe vi som omgivelser er til at opfatte, når tingene er ved at gå galt, og hvor næsten endnu mere elendige vi er til at forstå de stressramtes kvaler og behov. Selv da han er blevet næsten blind af stress og netop derfor har taget sygeorlov, bliver han på vejen ud af døren af sin chef bedt om at tage med til møde den efterfølgende uge.

Jacob Mark indleder i sit forord med at deklarere, at hans bog ikke er politisk, men personlig:

“Den er ikke politisk, til gengæld er den dybt personlig.”

Men her tager han fejl, for som rødstrømpernes paroler lød i halvfjerdserne: DET PERSONLIGE ER POLITISK. Og ´Fartblind´er ikke blot en privat personlig skildring af hans personlige udviklingsrejse, men også en almengyldig beretning om, hvordan vores kulturelle former og normer skaber, forstærker og indlejrer stress i de enkelte liv, hvilket gør den politisk.

´Fartblind´ er således et stykke ualmindeligt dygtigt politisk kommunikation. Båret af hvad Jacob Mark har følt og oplevet, og hvis sandhedsværdier selv den mest hidsige politiske modstander og debattør vil få meget svært ved at tage fra ham.

At bogen så også er krydret med passager om politiske begivenheder på Christiansborg, et par hip til kolleger, som han mener har svigtet sit parti, og ros og emotionelle skulderklap til de nærmeste partifæller gør den ikke mindre politisk, men dog mere underholdende.

Jacob Mark har styr på sit miks af det intime og det offentlige, af sejre og nederlag, sprut og hårdt arbejde, sygdom og fester, og bogen kan anbefales til alle, som er på vej til at få stress, har haft det, frygter at få det eller som gerne på en lettilgængelig måde vil vide, hvad der gemmer sig bag fakta og data om denne folkesygdom.

Jacob Mark:´Fartblind´ er udkommet på Gyldendal og koster 279,95 kroner

  • Oprettet den .