| | | | | |
 

"På grund af de indtil nu begrænsede fremskridt har nogle forskere og klinikere endog udfordret hele validiteten, anvendeligheden og bæredygtigheden af ​​præcisionsonkologi. Spændingerne mellem den nuværende præcisionsonkologis status og den optimisme, der er forbundet med fremtidige fordele ved denne strategi, er en vigtig motivation for arbejdet med denne bog,” skriver Roger Strand (th), der har samlet antologien sammen med Anne Bremer (tv)

Ny solid bog afdækker fordele og ulemper ved præcisionsonkologi og kræftmarkører

 
 
 
 
 

BØGER: En ny tankevækkende norsk antologi afdækker med dygtighed og stor seriøsitet brudfladerne mellem præcisionsonkologiens og patienters og lægers håb og realiteter. Det er et modigt værk, der  ikke kan beskyldes for at male canceruniverset lyserødt.

Præcisionsonkologi signalerer en ny æra inden for kræftbehandling. Ikke desto mindre er vi stadig langt fra pålidelige biomarkører til udvælgelse af patienter, der kan drage fordel af målrettede interventioner, fremgår det af antologien, som handler om de sociale, økonomiske, videnskabelige og etiske aspekter af præcisionsonkologi, der kan være på spil både for patienterne, og for de onkologer og kræftforskere, som arbejder med præcisions onkologi.

I lægemiddelbaseret kræftbehandling er der mange patienter, som kun har lidt gavn, og nogle gange endda betydelig risiko eller skade, af behandlinger, der alligevel giver fordele på gruppeniveau. Men biomarkører kan potentielt være med til at bane vejen for en fremtid, hvor terapierne kan målrettes bedre uden at øge omkostningerne i samme omfang som nye lægemidler. Det skriver professor, Roger Strand fra Center Study of the Sciences and Humanities og Center for Cancer Biomarkers (CCBIO) ved Bergen Universitet. Han er også adjungeret professor ved Afdeling for Biotechnology og Food Science ved Trondheim Universitet og redaktør af den nye open access bog Oncology and Cancer Biomarkers Issues at Stake and Matters of Concern, der har forsker og ph.d. ved Center Study of the Sciences and Humanities og Center for Cancer Biomarkers (CCBIO, Anne Bremer, som medredaktør.

Om baggrunden for antologien, hvis 14 ud af 18 bidragydere arbejder på CCBI ved Bergen Universitet, heriblandt Institutleder og professor i onkologisk kirurgi Lars Akslen, Bergen Universitet, forklarer Roger Strand blandt andet:

”Vores forskningsfokus er biomarkører. Enkelt sagt er biomarkører molekyler eller andre målbare biologiske parametre, der giver diagnostisk, prognostisk eller prædiktiv information, for eksempel om terapeutisk respons,” fortæller Strand og fortsætter:

”I øjeblikket er det dog kun en begrænset del af cancerpatienterne, der vurderes at have gavn heraf. På grund af de indtil nu begrænsede fremskridt har nogle forskere og klinikere endog udfordret hele validiteten, anvendeligheden og bæredygtigheden af ​​præcisionsonkologi. Spændingerne mellem den nuværende præcisionsonkologis status og den optimisme, der er forbundet med fremtidige fordele ved denne strategi, er en vigtig motivation for arbejdet med denne bog,” skriver Strand. Han påpeger, at der i det videnskabelige miljø endnu ikke er videnskabelig enighed om, hvad der udgør en god markør samt, at det kun er en procent af de mange biomarkører, der er blevet lanceret af den biomedicinske forskning, som er endt op med at blive indført i det kliniske arbejde.

Strand og Bremer er på ingen måde blinde for præcisionsonkologiens og biomarkørers positive potentialer i forhold til blandt andet forudsigelse, forebyggelse, tidlig opsporing, færre bivirkninger og målrettet behandling til den rette patient på det rigtige tidspunkt. Og han er heller ikke nogen maskinstormer, drengen der står og råber efter den nøgne kejser.

Men Strand advarer mod overdreven optimisme, og sammen med bogens medskribenter anfører han mange og meget forskelligt vinklede sociale, økonomiske, etiske, videnskabelige, juridiske, filosofiske og politiske problematiseringer af præcisionsonkologien.

Advarsler og spørgsmålstegn som Strand ved kan afstedkomme kritik fra blandt kolleger, men også en kritik som han i lyset af de indtil videre beskedne succesrater for præcisionsonkologien finder vil være at rette bager for smed:

”Som bevidste og reflekterende kræftforskere er vi nødt til at kombinere vores tro på værdien i at arbejde for en fremtid, hvor der er mere præcise behandlingsformer, der ikke accelererer omkostningerne, med tvivl om realismen og den økonomiske levedygtighed af denne vision. Dette er en udfordring, også i forhold til psykologisk motivering. Men ikke desto mindre så mener vi dog, at eliminering af den falske tryghed, som overdreven optimisme omkring potentialet i denne basale forskning medfører, i stedet vil kunne anspore til kreativ tænkning.”

Oncology and Cancer Biomarkers Issues at Stake and Matters of Concerns kaster blandt andet et sjældent spændende lys på mediernes dækning af cancer. Medierne kritiseres for eksempel for at være båret af en række standard narrativer, som sjældent gør noget godt i forhold til at give borgerne en bedre forståelse af de komplekse sammenhænge mellem sygdom, videnskab og økonomi.  Et af resultaterne er blandt andet fremkomsten af en ny type vestlig identitet, det hypersomatiske individ, som tror, at videnskaben er omnipotent, og at sygdom og død derfor kan undgås, hvis staten og sundhedsmyndighederne ellers blot ville tildele de nødvendige medikamenter og behandlinger, fremgår det af bogen.

I et også glimrende kapitel “Precision Oncology in the News”, undersøger Mille Sofie Stenmarck og Irmelin W. Nilsen mediernes generelt helt ukritiske måde at udråbe cancerbehandling og heriblandt også præcisionsonkologi som fremtidige revolutioner. Helt uden blik for mere ukomfortabel information om reel behandlingseffektivitet og omkostninger. Hellere en lidende cancerpatient end en nuanceret artikel om cancerbehandlingernes pro et contra. 

I kapitlet Introduction to the Imaginary of Precision Oncology beskriver Caroline Engen, hvordan det er mere end to årtier siden, at præcisionsmedicin blev spået at ville ” tilføre cancerforskning, behandling og pleje og signifikante fremskridt”, mens virkeligheden er, at der er et stigende gab mellem håb og realiteter i forbindelse med præcisionsonkologien.

Præcisionsonkologi er ifølge Strand i høj grad et projekt, som forsøger at fjerne ambivalens og reducere usikkerheder ved at give en illusion af molekylær sikkerhed, som kan løse blandt andet kliniske dilemmaer. Men han frygter, at kræftens biologi er for kompleks til, at dette kan blive den håbede tryllestav for kræftbehandling:

”Præcisionsmedicinen ønsker at opnå præcision og skræddersyning ved at stole på eksakt videnskab, men eksakt videnskab omsættes ikke til eksakte teknologier, der forstår kompleksiteten af kræftbiologi.” 

Men Oncology and Cancer Biomarkers Issues at Stake and Matters of Concern indeholder i øvrigt ikke kun analyser af præcisionsmedicin set med norske briller. For eksempel bidrager de to danske forskere og antroprologer, Line Hillersdal og Mette N. Svendsen, med et unikt kapitel Cancer Currencies: Making and Marketing Resources in a First-in-human Drug Trial in Denmark om et dansk-udenlandsk projekt, hvor Rigshospitalet og et multinationalt farmaceutisk firma sammen sætter et nyt fase-1 forsøg om personaliseret medicin op. Her er patienterne helt klart en stærk valuta i en international handelsaftale, mere end de er alvorligt syge danskere.

Bogen afdækker med dygtighed og stor seriøsitet brudfladerne mellem præcisionsonkologiens og patienters og lægers håb og realiteter. Og Oncology and Cancer Biomarkers Issues at Stake and Matters of Concern er i kraft af sine mange kritiske spørgsmål hele vejen rundt om præcisionsonkologien og kræftmarkørerne et modigt værk, der i hvert fald ikke kan beskyldes for at male canceruniverset lyserødt. Tværtimod er det faktisk lidt trist læsning at blive konfronteret med de angiveligt lange udsigter til masser af effektive markører og personligt skræddersyede  behandlinger. 

For det kan ikke undgå at gøre indtryk, at Strand og kolleger, der tilsyneladende til fulde kender og forstår præcisionsonkologien og kræftmarkørernes potentialer, alligevel gang på gang i bogen punkterer håbene og hernæst gør sig til talsmænd og -kvinder for flere penge til grundforskning og en mindre allokering af ressourcer til noget, som muligvis mest af alt er en uopnåelig drøm. En mulig omprioritering, som blandt andet Strand iøvrigt mener i høj grad også ville være til gavn for præcisionsonkologien på sigt.

Oncology and Cancer Biomarkers Issues at Stake and Matters of Concern er udkommet på Springer forlag og kan læses gratis HER