Visionær bog fra ministerium vil forbedre folkesundheden med kaninfoder

BØGER: Fødevareministeriet har lanceret en velskrevet, forførende smukt designet og gratis bog, der sætter retningen for en mere sund madkultur frem mod 2030.

"Madlandskab 2030" hedder den nye bog, hvori 30 toneangivende, men meget forskellige ildsjæle fra den danske mads univers giver deres bud på, hvordan vi skal spise for at blive sundere, slankere og gladere og samtidigt gøre noget godt for klimaet, som også er en trussel for vores sundhed.

"Madlandskab 2030", som alle kan hente gratis på nettet, rummer således udover eksperternes visionskapitler om fremtidens madlandskab også faglige essays fra en redaktionsgruppe fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Madkulturen samt en række appetitlige opskrifter på sund og klimavenlig mad udviklet af Gram Højskoles forårshold:

”Dét, vi putter i munden, har afgørende betydning for folkesundheden, fordi den mad, vi spiser, påvirker risikoen for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Samtidig påvirker fødevareforbruget ca. 30 procent af den samlede klimabelastning. Når vi skal gøre, hvad vi kan, for at ændre vores madvaner i en retning, der både er sundere for vores helbred og klode, er De officielle Kostråd en grundsten,” lyder det fra Fødeministeriet. Ministeriet erkender dog samtidigt, at selvom vi har haft de officielle kostråd i mange år, så afspejler de dog alligevel ikke, hvad der findes på vores tallerkner, og at velmenende råd om sundhed og klima derfor godt kan være i konflikt med, hvad vi overhovedet har lyst til spise og betale for. 

Det er befriende, at ministeriet og så godt som alle bogens bidragydere så ærligt erkender, at det bliver svært at få danskerne til at skifte frikadellen ud med kaninfoder. Uanset evidensen viser, at mindre kød og flere grøntsager vil give os færre livsstilssygdomme og flere raske leveår samtidigt med færre drivhusgasser.

Blandt bogens bidragydere er blandt andre Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens bekæmpelse, der alle ud fra devisen om, at du er, hvad du spiser, redegør for deres respektive visioner for, hvordan de vil nytænke og navigere i udbuddet af måltider og nye råvarer for således at hjælpe os til, at vi i 2030 er begyndt at spise sundere og mere klimavenligt. 

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, skriver, at han er villig til at sætte massivt ind med reklamefolk og eksperter i adfærdsændringer for at få os til at spise mindre portioner, flere grøntsager og mere sammen med andre i sociale fælleskaber:

”Det er en kæmpe fordel, at klimaet er kommet med ind i kostrådene. Vi har tidligere været lidt famlende over for, om klimaet blev konkurrerende, og der ville blive mindre fokus på sundhed, men det er klimaet, de unge interesserer sig for, og det giver nye muligheder, vi kan spille med på,” siger Fisker der forunderligt nok flere gange betoner vigtigheden i at samarbejde med industrien samtidigt med, at han for eksempel vil have højere beskatning af søde forbrugsvarer. Hvorfor han tror på, at industrien er en medspiller og ikke en modstander, når det handler om mindre forarbejdede fødevarer forbliver lidt uforklaret.

Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, derimod vil gå mere radikalt til værks. Hun drømmer om, at samfundet i 2030 har overtaget morgenmaden i institutionerne og er stoppet med at markedsføre usunde fødevarer. Hun mener, maden er så afgørende for menneskers sundhed, at hun simpelthen vil have gjort ekstremt vanskeligt at spise og drikke det forkerte.: 

”8 ud af 10 af de ca. 55.000 nye tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, vi ser i Danmark hvert år, kan forebygges. Det ser jeg frem til, vi har løst i 2030 – bl.a. med fokus på maden og dens sammensætning. Jeg drømmer om, at vi spiser meget mere grønt, mere fisk og mindre sukker, og i det hele taget spiser mindre. Når vi ser ud over madlandskabet, er det blevet nemt at træffe de sunde valg, og vi er stoppet med at promovere alt det usunde,” skriver Kaltoft, der mener, at vi skal forske mindre i hvilken fødevare, der er den rigtige og i stedet bruge flere kræfter på at få implementeret den viden, vi allerede har, da der er stor ulighed i både sundhed og sygdom. 

Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, er nok, den som ser den største udfordring i forhold til at få befolkningen med på den sunde vogn, ændre kostvaner og således spise efter kostrådene, så vi kan nå frem til en befolkning, hvor der ikke er 51 procent, der er overvægtige, og mindst 7,5 procent, som har diabetes:

”Allerede i dag har vi en fordobling af overvægt i de yngste grupper, og det skal vi for alt i verden undgå udvikler sig. Når det gælder mennesker med diabetes, vil der om otte år være ca. 480.000 danskere med diabetes, hvis ikke vi får knækket kurven – det er næsten dobbelt så mange som i dag," forklarer Richter, der opfordrer til at få ’styr på kosten’ og for eksempel stramme reglerne for markedsføring af de mest forarbejdede fødevarer, som vi ved er usunde.

Blandt bogens mange andre eksperter ud i mad, sundhed og klima er blandt andet Rasmus Munk, køkkenchef og medejer af restauranten Alchemist, Signe Frese, CSR-direktør i COOP, Christian F. Puglisi, kok og manden bag restauranten BÆST og det økologiske bageri Mirabelle, Mads Friis, direktør i McDonald’s Denmark og cheføkonoma på Aarhus Universitetshospital, Bente Sloth, som er i gang med at indtænke smag, kvalitet og helbredelse i alle led:

”Mad er jo medicin, på den måde, at det kan være lige meget med en operation, hvis man ikke har de rette byggesten fra god proteinrig mad, der skal til for at blive helbredt.

Vi skal tænke ernæringsterapi med i helbredelsen. Og den skal selvfølgelig være planterig, ” fastslår Bente Sloth, som suppleres af formand i Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, der vil have mad, måltider og ernæring skrevet ind i sundhedsloven: 

”Hvis man grundlæggende får gjort op med den silotænkning, der præger systemet i dag, så kan vi forebygge, helbrede og øge folkesundheden markant. Og det vil også kunne mærkes på statsbudgettet, for det vil nemlig give besparelser på indlæggelser, genindlæggelser og dyr medicinsk behandling,” forslår Ghita Perry.  

At mange af bogens bidragydere er bekymrede for, om de mange gode tanker nu også kan blive til virkelighed er mere end forståeligt, men måske de også har ret i, at klimabekymringer vil kunne blive en løftestang til bedre sundhedsindsatser, men forhåbentligt er det ikke udtryk for naivitet, for umiddelbart ser det ikke godt ud for den danske folkesundhed: 

Markedskræfterne er stærke, så det er det er ikke kostrådene, der styrer, hvad der ligger på hylderne i supermarkederne. Ligesom at undersøgelser viser, at danskernes engagement i madlavning og råvarer er faldende. Vi har ikke tid, og vi gider ikke stå mere end et kvarter i køkkenet til hverdag med den konsekvens, at det i dag er under halvdelen af middagsmåltidet, der er helt hjemmelavet. 

Bogens skribenter er heller ikke blinde for, at sundhed også handler om andet end vaner, nemlig om økonomi og forbrugsmuligheder, for er disse ringe kan dårlige valg meget nemt være styret af, hvad man har råd til og så kan pasta, hvidt brød, de usunde fedtstoffer og masser af salt og sukker nemt blive hverdagskost.

"Madlandskab 2030" er et godt initiativ, som ovenikøbet er lykkedes langt bedre ,end de fleste statslige publikationer om mad og fødevarer normalt gør. Bogen er i den sammenhæng et sprudlende festfyrværkeri af god smag og handlingsanvisninger, og man kan kun håbe, at bogens toplækre og meget inspirerende opskrifter alt andet lige kan give nogle flere lyst til at vove sig ud i det sunde, smukke og klimavenlige 2030-køkken, som denne bog er en så smagfuld og stilren introduktion til. 

Kaninfoder eller ej er bogen et velmenende og flot prestigeprojekt udført med indsigt af mennesker, som tydeligvist brænder for, at vi vil gøre os selv og kloden den tjeneste at spise sundere.