| | | | | |
 


Ny bog om Løgstrups etiske tænkning rammer lige ind i hverdagens kliniske praksis

 
 
 
 
 

BØGER: Lilian Zøllner sætter i sin nye bog Løgstrup og Lægegerningen et skarpt og interessant fokus på aktuelle temaer i sundhedsvæsnet, hvor den verdensberømte, danske filosof og teolog K. E Løgstrups tanker om etik fortsat er relevante for mødet mellem læger, patienter og pårørende i klinisk praksis.

Selv om den nu afdøde professor K.E. Løgstrups forfatterskab hviler på teologi og ikke mindst filosofi og lægevidenskaben på naturvidenskab, så har Løgstrup og lægers arbejde alligevel rigtigt meget med hinanden at gøre ifølge Lilian Zøllner, der i sin nye håndbog "Løgstrup og Lægegerningen" behandler Løgstrups grundbegreber tillid, magt, talens åbenhed, håb, barmhjertighed og interdependens samt, hvad Løgstrup betegner som de etiske fordringer og suveræne livsytringer. 

Lilian Zøllner, der kan sin Løgstrup på fingerspidserne, præsenterer, definerer og diskuterer begreberne, som hun herefter sætter i en ofte overbevisende medicinsk ramme i relation til ikke kun arbejdet med patienter, pårørende, sundhedspolitikere og embedsværket, men også i forhold til lægernes egen faglighed, kollegialitet og personlige trivsel.

”Denne håndbogs dominerende intention er at præsentere Løgstrups tanker for læger og kommende læger, at slå en dør op og gøre Løgstrups begreber tilgængelige i en medicinsk praksis,” skriver Lilian Zøllner, der beklager, at et massivt arbejdspres kombineret med sundhedsmyndighedernes stigende optagethed af dokumentation, effektmåling, effektivitet og fejlfinding betyder, at læger har mindre tid til mødet med patienter og pårørende samt til at forholde sig til eget arbejde.

»Læger uddannes ikke i filosofi, men i at vide så meget som muligt om deres faglige speciale. Derfor mangler de viden om, hvordan de skal håndtere de svære spørgsmål, de konfronteres med i løbet af en arbejdsdag. Her kan Løgstrups filosofi være behjælpelig, da den kan få lægerne til at reflektere nuanceret over deres beslutninger,« siger Lilian Zøllner, der trækker på såvel studier af Løgstrup som rækker af samtaler med læger på store og små sygehuse og egne og nærtstående pårørendes alvorlige sygdoms- og dødsforløb.

På grund af de mange alvorlige sygdomsforløb, som Lilian Zøllner har været så tæt på, heriblandt sin ældste datters død af leverkræft, har hun på egen krop blandt andet erfaret, hvor forfærdeligt det kan opleves for patienter og pårørende, når afgørende møder og de svære samtaler mislykkes, hvis for eksempel magtbalancen mellem læger og patienter tipper i den gale retning. Og hermed altså hvor vigtigt det er, at læger og i et vist omfang også patienter tager deres etiske kompas med til mødet mellem patient og læge.

For Løgstrup, der udgav sit hovedværk "Den etiske fordring i 1956" om det ansvar, vi har for andre, er hvert eneste møde mellem mennesker unikt. Og har man magt, som for eksempel læger har over deres patienter, så skal man forvalte magten på en måde, der altid har medmenneskets ve og vel for øje, mener han: 

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej," citerer Lilian Zøllner, der selv ord for ord husker mange lægemøder med dyb taknemmelighed, mens der er andre, som hun til gengæld i den grad ville ønske, at hun kunne glemme.

Løgstrup beskæftigede sig i sin forskning både med teologi, filosofi og etik. Men i Løgstrup og Lægegerningen lægger Lilian Zøllner vægten på hans filosofi og etik og inddrager ikke hans teologiske skrifter, da mødet mellem læge og patient ifølge hende ikke er underlagt teologiske rammer, men finder sted i en blanding af naturvidenskab og mellemmenneskelige forhold.

Og det er da også netop interessen for de mellemmenneskelige forhold uanset religiøst tilhørsforhold, som Zøllner og Løgstrup har til fælles.

”Alt hvad du vil, at de andre skal gøre imod dig, det skal du gøre imod dem,” siger Løgstrup, der mener, at vi har pligt til at fantasere os til, hvordan vi ville ønske den anden handlede mod os, hvis vi var i den andens sted, for så netop at handle på denne måde imod den anden.

Men man kan ifølge Løgstrup og forfatteren ikke som sådan bare beslutte sig for at være et barmhjertigt menneske og have barmhjertighed som et konstant karaktertræk. Men man kan i stedet opføre sig barmhjertig ved at sige spontant ja til barmhjertigheden, uden at dette først kræver en beslutning eller overvejelse, når barmhjertigheden pludseligt melder sig som mulighed i en situation, hvor et andet menneske har brug for hjælp.

Løgstrups filosofiske værker og etiske læresætninger er ikke altid umiddelbart nemt tilgængelige for den forudsætningsløse læser. Men Zøllner har gjort en brav og dygtig indsats for at lette den moderne læsers muligheder for at afkode hans livsopfattelser og giver således sine læsere chancen for at opnå en reel forståelse af hans tanker om den etiske fordrings krav til menneskers omgang med hinanden, og hvad dette tankesæt vil kunne betyde for hverdagen i sundhedsvæsnets lægelige klinikker.   

En kontinuerlig læsning af Løgstrup og Lægegerningen kan dog i en vis udstrækning opleves som værende præget af lidt rigeligt med gentagelser. Men i lyset af at Løgstrups argumenter i høj grad fødes af hinanden og sammen udgør et komplekst hele, er der grund til at formode, at gentagelserne ikke skyldes en lidt slap redigering, men i højere grad forfatterens forståelse for, at bogens målgrupper, læger og kommende læger, givetvis vil kunne finde på at hoppe rundt i bogens mange kapitler og afsnit og således risikere at gå glip af nogle af Løgstrups vigtigste pointer.

Og disse tab af argumenter ville være synd, for Løgstrup er et sjældent stringent og utroligt spændende og også i dag relevant bekendtskab. Og det samme er Zøllners modne og vellykkede overførsel af Løgstrups vigtigste filosofiske værker til de potentielle dynamikker i lægers og patienters gensidigt afhængige møder.

Og at Løgstrups etik er relevant i medicinske rammer bekræfter, pensioneret overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, der står på mål for bogen i et velformuleret forord, hvori han blandt andet skriver:

”Løgstrup og Lægegerningen er et særligt memento til os læger om vores etiske forpligtigelse. Den fortæller også om, at læger ikke altid lever op til den forpligtelse,” skriver Hartling og fortsætter:

”Man kan desværre iagttage, at nogle læger møder andre mennesker med ’ hænderne i skødet,’ hvis de ikke ligefrem ’ står med hænderne på ryggen. Måske vil de undskylde sig med, at de har ’ hænderne fulde’ for på den måde at ’ vaske hænder,’ skriver Hartling, der afslutter sit forord med henvisning til Løgstrup:

”Lægekunst bliver det først, når lægegerningen tillige rummer uafvejelige størrelser som lydhørhed, medleven og medfølelse.”

 Lilian Zøllner: "Løgstrup og Lægegerningen", er udkommet på FADL’s forlag og koster 199,95 kroner

Stor betydning 

Filosof og teolog Knud Ejler Løgstrups (1905-1981) værker om teologi, filosofi og etik har haft stor betydning både indenfor hans fagområder og i dansk kulturdebat

Løgstrups popularitet hænger sammen med, at han var optaget af det elementære i livet og hverdagen.

Dertil kommer at Løgstrup ikke blot skrev videnskabelige afhandlinger, men efterlod sig et ganske omfattende forfatterskab i form af blandet andet en række essays.

Løgstrup skrev, på grundlag af sin undervisning som professor i etik og religionsfilosofi ved det teologiske fakultet i Aarhus en række bøger om emner indenfor hans fagområde, blandt andet de fire bøger, der må regnes blandt Løgstrups hovedværker, nemlig Den etiske fordring (1956) Opgør med Kierkegaard (1968) Norm og spontanitet (1972) Skabelse og tilintetgørelse (1978).

Herudover efterlod Løgstrup sig blandt andet essaysamlingerne: Kunst og etik (1961) System og symbol (1982) og Solidaritet og kærlighed (1987). Disse samlinger behandler emner som blandt andet menneskesyn, samfundsetik, naturopfattelse med videre.

I 1975 stoppede Løgstrup som professor ved Aarhus Universitet. Han døde den 20. november 1981.