Ny guide for sundhedspersonale til at forstå bornholmsk

BØGER: På Bornholms Hospital har man ligesom i resten af landet udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt nyt sundhedsfagligt personale. Men det forsøger hospitalets direktør Annemarie Hellebæk nu at råde bod på. Hospitalet har nemlig lavet en bornholmsk ordbog til sundhedsprofessionelle.

”Aw mijn ryggj å mijn bøgg å bæggje mina sier, mina lænner, mina tænner, mit hâud å mina ben,” er ifølge en pressemeddelelse fra hospitalet et skræmmeeksempel på, hvor svær den bornholmske dialekt kan være at forstå for de 100-150 nye medarbejdere, som Bornholms Hospital hvert år tager imod. De nyansatte udgør alt fra studerende, vikarer til fastansatte sundhedsfaglige, der skal ud i klinikken og møde de bornholmsk talende patienter. Og som direktør Annemarie Hellebæk forklarer:

”Som nyansat tilflytter (såkaldte förda) løber du sandsynligvis ind i sproglige udfordringer i kommunikationen med indfødte (såkaldte fødda) bornholmere. Både på stuegang og rundt om i klinikken. Derfor har vi lavet en sproglig overlevelsespakke til dig, så du hurtigt kan forstå, hvad vi taler om. Uanset, om det handler om arbejdssituationen, sygdomme, mad eller andet. Øens charmerende sprog spiller en vigtig rolle for vores lokale identitet. Derfor har vi samlet en række særlig relevante ord og udtryk for dig som nyansat tilflytter.”

For ja, hvad gør man egentlig som nytilflyttet sundhedsfaglig, når en patient fortæller, at hun er blevet bidt af en rågafnatt, som er en tæge, eller ikke forstår, at bæll betyder barn, at hora er en dreng, at slabbedøgg betyder hagesmæk, kwalster er slim i halsen, og ordene står ikke i lægehåndbogen? Jo, man bruger sin nye ordbog, uanset om det handler om arbejdssituationen, sygdomme, kropsdele, maden og meget andet, mener direktøren:

”Derfor har vi har samlet en række relevante ord og udtryk, som gør det nemmere at møde vores bornholmsktalende patienter i klinikken. Ord, som vi nødigt vil have går i glemmebogen - og som vi gerne vil dele ud af til nye tilrejsende kolleger, der indimellem må have hjælp til at forstå, hvad patienten siger, så de ikke ender med at ”tava smakked”,” forklarer Annemarie Hellebek, som håber, at Bornholmsk Ordbog for Sundhedsfaglige også vil hjælpe til at inkludere nyansatte i det bornholmske sprogs særkende samt lægge op til dialog om sjove bornholmske ord og udtryk, som de sundhedsfaglige møder i samvær med patienterne.

"Og så er ordbogen altid en god anledning til at gribe fat i en kollega til en snak om sproget og øen. Få gerne en af os bornholmsktalende kollegaer til at læse ordene op for dig. Vi kan nemlig selv have svært ved at læse bornholmsk, selvom de fleste af os taler det uden besvær. Det er også med til at bryde isen,” opfordrer Annemarie Hellebek til i sin velkomsthilsen.

 

Hvis en patient siger, at hun har kwalster, er det bare om at slå op i ordbogen, mener hospitalsdirektør Annemarie Hellebek.

I kapitel 5 i Bornholmsk Ordbog for Sundhedsfaglige lyder det om stuegang:

"Stâuegång betyder stuegang og har intet med stavgang at gøre! På stuegang og ved konsultationer opleves lidt af hvert, og du vil utvivlsomt stifte bekendtskab med mange ord og udtryk, der i begyndelsen kan virke mere eller mindre uforståelige. Ud over de allerede nævnte gælder det f.eks. ord knyttede til pleje og selve arbejdssituationen samt ord, der beskriver årsagen til en sygdom eller skade (dyr, værktøj m. m.)

Nogle få eksempler har vi samlet her:

  • dânka v. eller tâ dö på betyder ‘slå ihjel’ – en patient, der udbryder: "Du e ju farru å dânka mai" mener, at du er ved at tage livet af ham
  • enbâr(t) adj. rent, ublandet, lutter – hvis man f.eks. siger, at man vil have brødet enbârt, skal der ikke være noget på
  • fjæla v. ved en hurtig bevægelse at komme noget ned i noget andet. En person, der spiser hurtigt fjælar i mujnn
  • Stâuegång betyder stuegang og har intet med stavgang at gøre
  • hâ stræjnt betyder ikke, at man har det hårdt, men blot, at man har travlt
  • jylkatt betyder pindsvin
  • å kujnna hâ’d at kunne lide noget (f.eks. maden)
  • kjyjl f. kulde
  • kraitur n. egentligt kreatur, men kan bruges om alle slags dyr, f.eks. kan man også blive stukket af et kraitur (f.eks. en bi eller myg)
  • mæljyl f. egl. “mellemjul” – hvis nogen f.eks., ønsker at blive udskrevet i mæljyln, refererer vedkommende til dagene mellem jul og nytår
  • oisa f. (flt. oiser) økse
  • rælier adj. styg/grim, f.eks. en ræli hosta
  • rågafnatt m. (flt. rågafnatta) tæge, flåt
  • sjødda nâd v. arbejde. Når noget er klaret, kan man sige, at det er åsjøtt
  • sjögestâua f. ældre ord for sygehus
  • ustogga adj. vægelsindet, omskiftelig
  • vira v. vikle om, dvs. forbinde, hvilket kan gøres med en bændâsia f. bandage
  • skrijnk(j)a v. spænde ben
  • spåga f. (flt. spåger) splint