| | | | | |
 

Jason Dearen er en eminent fortæller, og hans afsløringer er drønspændende læsning.

Afsløringer af dødbringende, forurenede steroidpræparater er fremragende sundhedsjournalistik

 
 
 
 
 

BØGER: Flere end 100 patienter er døde og mindst 800 er blevet alvorligt syge eller invaliderede efter, at de skruppelløse ejere af et amerikansk firma bevidst solgte tusindvis af forurenede steroid-injektioner, som har ødelagt patienternes hjerner og centralnervesystem. Afsløringerne i bogen "Kill shot" er sundhedsjournalistik, når journalistik er bedst.

USA’s cirka 7.500 såkaldte compounding pharmacies er tiltænkt at producere, kombinere og ændre medicinske præparter, så de passer til individuelle patienters unikke behov, og halvdelen af virksomhederne er forpligtiget til at arbejde helt sterilt. Men selv om de står for omkring 10 procent af alt udleveret receptpligtig medicin i USA, er det lykkedes dem at forblive stort set selvregulerende og udenfor kontrol. 

Det rapporterer journalisten Jason Dearen fra nyhedsbureauet Associated Press (AP) i sin afsindigt spændende og velskrevne bog "Kill Shot: A Shadow Industry, A Deadly Disease", der netop er udkommet som paperback, og hvori forfatteren fastslår, at sikkerhedsforholdene for patienterne synes at være blevet yderligere forringede under covid-19.

Da Jason Dearen i begyndelsen af 2018 besluttede sig for at afdække denne del af den farmaceutiske industri, var det med udgangspunkt i, at de to farmaceuter og ejere af virksomheden New England Compounding Center (NECC) i Massachusetts, Barry Cadden og Glenn Chin slut i 2017 af en dommer ved retten i Boston netop var blevet frikendt for drab af mindst 11 mennesker, efter at 13.000 patienter havde fået injiceret NECC’s smertedæmpende steroider mod især rygsmerter på 76 hospitaler og smerteklinikker i hele landet.

Steroiderne, der blev administreret ved injektion direkte ind i rygraden, var inficerede med svampen fungus Exserohilum rostratum. Fra rygraden spredte den aggressive svamp sig i spinalvæsken til hjernen, hvor den hos mange ødelagde de vitale funktioner og derved dræbte eller invaliderede næsten hver tiende patient, mens mange flere blev syge og behandlingskrævende.

 

Jason Dearen, der tydeligvist ikke er kommet sovende til sin bog, har brugt tre år på at researche, har interviewet mere end 150 personer, har rejst staten tynd og læst titusindvis af dokumenter, og læserne møder de sympatiske ofre, mange af dem ældre mennesker, der i dag lever med kroniske smerter efter at have modtaget injektionerne. Andre er pårørende til patienter, der døde langsomme, forfærdelige dødsfald af svampemeningitis og dens komplikationer. 

Og vi møder udover de grådige laboratorieejere også de mange hospitalsansatte læger og forskere samt statsansatte videnskabsfolk, som sammen opsporede det mystiske akutte udbrud af dødelige svampe infektioner og begrænsede dets omfang ved at advare offentligheden.

Resultatet er en sjældent grundig og troværdig afdækning ikke blot af den konkrete skandalesag, der er mere spændende end den mest spændende krimi, men også af hele det nødlidte offentlige amerikanske kontrolsystem for medicinalproduktion og af opsporing af sygdom på lokalt og nationalt niveau samt af politiseringen af embedsværket og retsvæsnet.

Alt sammen på ondt, men også på godt, for der er ikke kun bødler og ofre, men også masser af helte i Dearens gruelige, men elegante fortælling om hvordan, der hist og pist rundt i USA’s vaklende nationale offentlige kontrol- og sundhedsmyndigheder som EDA, CDC og FDA alligevel fortsat sidder dygtige og ihærdige forskere, farmaceuter, epidemiologer og mikrobiologer. Ildsjæle, som trodser de manglende bevillinger, utallige nedskæringer, industrilobbyisters pres og en deraf ofte udbredt politisk modvilje i hverdagen.

At det skulle blive netop New England Compounding Center (NECC), som skulle blive årsag til den største medicinske forureningsskandale i moderne amerikansk historie, er ifølge Jason Dearen ikke en tilfældighed. Virksomheden forekommer nærmest designet til at gå galt, og han dokumenterer sjældent grundigt og detaljeret gennem interviews, e-emails og dokumenter, hvordan ejerne, Barry Cadden og Glenn Chin, bevidst fra starten kalkulerede med og også lykkedes med at udnyttede det lemfældige kontrolsystem, skære hjørner og således omsætte for næsten en halv milliard kroner om året inden, at svampen Exserohilum rostratum havde inficeret deres steroidpræparater, som 17.675 patienter nåede at modtage, inden laboratoriet blev identificeret af sundhedsmyndighederne.

Jason Dearen afsløringer af, hvordan de to farmaceuter med succes helt overlagt benyttede sig af billigt, men ukvalificeret personale, dokumentfalsk, løgne, bestikkelse, korruption og manipulationer til at øge profitterne, der da også mere end tidoblede i løbet af syv år, er tæt på groteske. Ikke mindst i lyset af hvor sundhedsfarlig farmaceutisk produktion kan være, hvis de mange regler for hygiejne, renhed og kvalitet, som eksisterer i den øvrige medicinalindustri, ikke overholdes.

Barry Cadden og Glenn Chins farmaceutiske virksomhed er siden blevet lukket ned, og 13 personer, inklusive de nu fængslede ejere Barry Cadden og Glenn Chin, er blevet dømt for føderale forbrydelser. Da CDC Ii kapløb med tiden forsøgte at finde årsagen til det akutte nationale udbrud af meningitis forårsaget af Exserohilum rostratum og i den forbindelse forholdsvist tidligt kontaktede Barry Cadden, løj han for CDC med en række yderligere og helt unødvendige dødsfald til følge, og han er i dag idømt 12 års fængsel, mens Glenn Chin fik en dom på otte år.

Men de to farmaceuters hjælpere, som gjorde skandalen mulig nemlig for eksempel den stærke lobbygruppe Alliance for Pharmacy Compounding, medlemmer af kongressen, som tager imod gruppens høje kampagnebidrag og derfor nedstemmer reformforslag samt den amerikanske højesteret, som i 2002 afviste en del af en lov, der skulle give FDA en større grad af ret til tilsyn med fabrikanterne, er alle gået ram forbi ifølge forfatteren.

Og som Dearen gør det klart i sin i øvrigt skarpt og stramt skrevne fortælling, er problemerne med de særlige apoteksblandinger derfor langt fra forbi. Hverken for de mange fortsat syge og fortsat døende patienter. Eller for resten af landets borgere, som Jason Dearen mener lever i konstant risiko for at modtage forurenede præparater fra landets mange dårligt kontrollerede fabrikanter, som det er lykkedes at lobbye sig uden om de normale kontrolforanstaltninger, men som hospitaler og læger i stigende grad ser sig nødsagede til at anvende på grund af ustabile eller svigtende leveringer fra de store medicinalproducenter: 

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at dette er en enkeltstående begivenhed uden mulighed for, at det kan ske igen, men det kan jeg ikke. Siden denne her sag er flere af disse typer virksomheder blevet omtalt for deres usikre praksis. Det her handler om ren virksomhedsgrådighed kombineret med bureaukratiske fiaskoer og en mangel på tilsyn fra de selvsamme embeder, der formodes at beskytte os,” skriver Jason Dearen, der opfordrer til, at FDA får tilsynet med virksomhederne.

“Kill Shot” er oplagt til at ligge i den øvre del af bunken med bøger til sommerferien. Jason Dearen er en eminent fortæller, og bogen er drønspændende læsning. Samtidigt med, at den bedre end det meste andet viser, hvorfor det er så vigtigt, at sundhedsvæsnets kontrolorganer er befolkede af de dygtigste forskere og embedsmænd. 

Det er så vigtigt, at der ikke sjuskes med lovgivning og regler for akkreditering, så man ikke risikerer at tvivlsomme elementer blandt sundhedsvæsnets leverandører får mulighed for at gå under radaren i årevis og derved ødelægge den store tillid, som patienter har til deres medikamenters kvalitet og renhed. At Jason Dearen kan fortælle så nemt tilgængeligt om det er desuden ikke så lidt af en journalistisk præstation. "Kill shot" er sundhedsjournalistik, når journalistik er bedst.

Jason Dearen: "Kill Shot" koster 193 kroner hos Saxo.dk