| | | | | |
 


Bog udfordrer vores opfattelse af genetik og sygdom

 
 
 
 
Maria Cuculiza 
Din vurdering
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 1.00 (1 Vote)

BØGER: Epigenetikkens udsagn om, at ydre påvirkninger kan nedarves til kommende generationer uden at ændre den grundlæggende genetiske kode, giver mulighed for helt nye behandlingsmetoder, fastslår den prisbelønnede forfatter Dawson Church.

Som læser får hans nye bog de mentale og intellektuelle børster til at rejse sig, men man må give ham, at han skriver så passioneret og populærvidenskabelig, at man som læser af og til kan få tanken, at der måske alligevel er mere mellem himmel og jord...

Epigenetikken vender op og ned på alting og bør bane vej for accept af helt nye behandlingsmetoder, mener Dawson Church, amerikansk forsker og forfatter til bogen "Dine geniale Gener - om epigenetik og bevidsthedens biologi", som netop er udkommet på dansk.

”Tanker og følelser tænder og slukker grupper af gener i komplekse interaktioner. Videnskaben er ved at opdage, at selvom vi måske har et fast sæt af gener indlejret i vores kromosomer, har det, der bestemmer hvilke af disse gener, der er aktive, meget at gøre med vores subjektive oplevelser, og med den måde, som vi bearbejder vores oplevelser på. Epigenetik muliggør fremskridt, som vi slet ikke kan forestille os i dag. Den forbigår dog potentialet af de positive, genetiske skift, som vi kan skabe lige nu i vores egen krop ved at foretage tilsigtede ændringer i vores bevidsthed, som har epigenetiske effekter,” forklarer Dawson Church.

Dawson Church giver i sin tæt beskrevne murstenbog en fremragende pædagogisk indføring i epigenetikkens hvem, hvad, hvor og hvorfor, hvilket i sig selv er lidt af en præstation. Ikke kun fordi epigenetik er forskning på højt plan, men også fordi det for de fleste af os kan være svært at rumme at skulle tro på, at for eksempel depression, angst, sult og andre former for stress kan gives epigenetisk videre fra generation til generation og således påvirke børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørns sundhedstilstand. Alt sammen helt uden ændringer i genmassen, men kun i valget af hvilke gener, der udtrykkes.

”Vores forældres følelser og handlinger er epigenetiske udløsere, der sætter kemiske mærkater på generne i vores celler. Effekterne varer ikke kun ved i én generation. De kan vare ved i mange generationer. Man kunne ikke have skrevet denne bog for ti år siden, for dengang havde man ikke tilstrækkelige mængder pålidelige og velgennemførte videnskabelige studier til at understøtte hypoteserne. I dag findes disse studier, og antallet af offentliggjorte studier vil fortsætte med at stige støt i det næste årti. Nu, hvor et genkatalog er blevet udfærdiget, fokuserer forskerne på, hvordan disse gener fungerer. I nogle tilfælde arbejder generne alene, men som regel samarbejder de både med hinanden og med signaler fra indre og ydre miljøer,” skriver Dawson Church, der blandt mange studier også henviser til et epigenetisk museforsøg:

”I et forbløffende studie trænede forskerne nogle laboratoriemus til at være bange for duften af japansk kirsebærtræ. Herefter var deres unger bange for samme duft, selvom de aldrig havde været eksponeret for den. Herudover var ungerne i næste generation ligeledes bange for duften af japansk kirsebærtræ. Efterfølgende var deres unger bange for samme duft, selvom de aldrig havde været direkte eksponeret for den. Denne angstoplevelse medførte ligeledes ændringer i hjernen hos de pågældende mus, og ungerne var ligeledes bange for duften af japansk kirsebærtræ,” beretter han.

Men Dawson Church, beskriver og forklarer ikke kun de seneste års utrolige forskningsresultater i relation til gener og sygdomme. Han går også et skridt videre og kobler epigenetikken med hvad, han betegner som strømmen af elektromagnetisk energi i kroppen. Men her er det så, at vandene kan begynde at skilles på afgørende vis, nemlig når han forsøger at dokumentere, at vi via epigenetikken med vores bevidsthed nærmest selv kan afgøre, om vi vil være syge eller ej. Altså at hver enkelt person kan anvende forskellige aktive bevidsthedshelbredende terapeutiske teknikker til at lukke ned for effekterne af de gener, som lægevidenskaberne ellers vil mene bestemmer vores sygdoms risici:

”Når du vælger overbevisninger, følelser og andre epigenetiske påvirkninger, der gavner din sundhed, kan du skabe en fin cyklus af epigenetisk sundhed. I en epigenetisk sundhedscyklus griber du bevidst ind ved hjælp af positive følelser, tanker og bønner. Ud over at øge dit mentale velvære gavner de ligeledes din krop ved at modulere dit genudtryk til det bedst mulige sundhedsniveau. Men uanset hvor raske eller syge vi er på et givent tidspunkt, så er vi i stand til at vælge vores tanker og følelser, og vi kan vælge dem, der understøtter maksimal vitalitet. Jeg kalder dette den epigenetiske sundhedscyklus,” skriver Church, som forsker på National Institute for Integrative Healthcare (NIIH), et uddannelses- og forskningsinstitut på NGO-basis, med fokus på bevidsthed og energi som de primære behandlingsmetoder.

Som bevis på sine hypoteser om, at vi selv enten alene eller ved hjælp af terapeuter som for eksempel tankefeltterapeuter kan skabe epegenetisk sundhed og helbredelse anfører Church en række cases båret af egne og andres kliniske erfaringer samt flere end 300 medicinske, fysiske og biologiske studier, som hævder, at DNA'et kan ændres gennem energiers, bevidsthedsændringers og troens kraft og således opløse negative følelser, smertende livsfaser som ellers skaber sygdom. Om betydning af psykisk velvære for af sår heler skriver han for eksempel:

”Epigenetik ser på de kilder, der aktiverer genudtryk eller -undertrykkelse og på de energistrømme, der modulerer processen. Den sporer signalerne, der fortæller generne, hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det og leder efter forhold uden for cellen, som orkestrerer det hele. Epigenetik undersøger miljøet, som f.eks. signalerne, der initierer stamcelle-differentiering og sårheling. Aktivering af gener er tæt forbundet med heling og immunsystemets funktion. I undersøgelserne om sårheling og ægteskabelige konflikter, skan man se en klar sammenhæng mellem deltagernes bevidsthed i undersøgelsen og dannelsen af proteiner (kodet ved genaktivering), der kræves for at fremme sårheling og stamcelleaktivering i deres krop. De sunde, mentale tilstande hos de velfungerende par sendte signaler til deres krop, der aktiverede udtrykket af de gener, der er involveret i immunsystemets sundhed og helingen af fysiske sår”, referer han.

At epigenetik fastslår, at omgivelser og miljø kan aktivere og deaktivere generne, og at gener således ikke alene determinerer vores sundhed og sygdomme, eksisterer der omfangsrig evidens for. Blandt andet på det danske Center for Epigenetik, BRIC.

Men når Church hypotesegenererer og fastslår, at det faktum, at generne ikke rummer alle svar, er det samme som, at de mennesker, steder og omstændigheder, som vi omgiver os med og oplever, ændrer vores gener øjeblikkeligt på samme måde som det, som vi tænker, føler og tror på påvirker vores celler i negativ eller positiv retning fra øjeblik til øjeblik, så kan man godt som læser mærke de mentale og intellektuelle børster rejse sig. Især hvis man da ikke allerede forinden har set lyset i energiterapier fremfor allopatiske mediciner. Men har man derimod set lyset eller måske bare er meget åben overfor teorier om, at kroppens sundhed eller mangel på samme i virkeligheden styres og helbredes af kontrollerbare bevidsthedsformer og elektroenergier, og at vores bevidsthed således styrer vores geners betydning, så kan Dawson Church være et inspirerende og udvidende selskab for den ihærdige, men knap så kritiske læser, som forståeligt nok mere end fristes til at afvise hele hans teoriapparat til en placeboeffekt.

”Vi tager fakta og erfaringer og tillægger dem derefter mening. Den mening, som vi tillægger dem mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt, er ofte lige så vigtig for genetisk aktivering, som selve fakta,” siger Church som altså således ikke er i tvivl om, at vores gener influeres af vores bevidsthed, men hvis personlige troværdighed som behandler desværre skæmmes af beretninger om, hvordan hans egne energibehandlinger har formået at helbrede selv meget syge mennesker på ganske få minutter.

Men trods mistanker om placeboeffekter i de refererede videnskabelige studier og angiveligt succesrige egne kliniske resultater, forbehold overfor et teorigrundlag, som den medicinske verden som oftest vil vurdere som ret så vidtløftigt og ikke mindst et ubehag ved Church’ åbenlyse spænden epigenetikken for sin egen energiterapeutiske vogn, så skriver Church så passioneret og populærvidenskabeligt drevent, at man som læser nemt får tanken om, at der måske alligevel er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan forestille os.

Epigenetikkens videnskabelige evidens for, at de epigenetiske mekanismer er ansvarlige for at ’slukke’ og ’tænde’ for gener i generationer, er jo i hvert fald allerede en total disruption af årtiers naturvidenskabelig forskning i genetik og DNA-sekvenser, som ellers i årtier har fortalt os, at vores gener danner et uforanderligt blueprint, som vores celler altid vil følge. Men disse grundantagelser for vores opfattelser af liv og sygdom er tilsyneladende på ingen måde fyldestgørende, så…? 

  • Dine geniale Gener - om epigenetik og bevidsthedens biologi
  • Dawson Church
  • Forlag: Heilesen og Mygind
  • Pris: 369 kroner

 

Om epigenetik

Ordet epigenesis kan spores langt tilbage i historien og var i blandt andet 1600- og 1700-tallet forbundet med den da fremherskende præformationsteori. I følge teorien indeholdt kønscellerne forstadiet til et allerede dannet individ i miniature, hvorved udvikling alene blev et spørgsmål om vækst ud fra en forud fastlagt (præformeret) form. I 1942 introducerede biologen C. H. Waddington en mere moderne forståelse af ordet epigenetik, som genernes evne til at frembringe et fænotypisk udtryk igennem interaktion med omgivelserne i cellen. I dag, mere end et halvt århundrede senere, bruges begrebet epigenetik oftest om funktionelle forandringer af genomet, uden at det involverer forandringer i selve DNA-sekvensen.

Epigenetikken beskæftiger sig således med ændringer, som kan overføres fra en celle-generation til en anden og måske endda nedarves fra en generation til den næste, men uden at være direkte involveret i forandringer i selve vores genetiske kode. Vores genetiske kode, som er bestemt af rækkefølgen af basepar i vores DNA, er ens i alle kroppens celler. Hver gang en celle deler sig, helt fra den første stamcelle, dannes en identisk kopi af vores DNA, som gives videre til de to nye celler. Indenfor de seneste 10 år er det blevet tydeligt, at vores celler må indeholde anden arvelig information end den genetiske kode. Med den erkendelse har den epigenetiske forskning stormet frem i den internationale forskningsverden, og resultaterne har på flere punkter vendt op og ned på vores forståelse af helt grundlæggende forhold omkring organismers udvikling og sygdommes opståen.

I cellernes kerne ligger vores DNA sirligt viklet op omkring nogle proteiner kaldet histoner. Sammen udgør DNA og histoner en struktur kaldet kromatin, og netop denne struktur er afgørende for vores geners aktivitet. Hvis strukturen er tæt, kan det maskineri, som aflæser og kopierer DNA koden, ikke komme til, og generne i området vil være slukket, mens generne i et område med en løs kromatinstruktur vil være tændte. Forskellige epigenetiske mekanismer kan regulere kromatinets struktur og dermed vores geners aktivitet, og netop dette forskningsområde er omdrejningspunktet for Center for Epigenetik.