| | | | | |
 


Læger skal udøve åndelig omsorg for patienterne

 
 
 
 
Maria Cuculiza 
Din vurdering
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Rating 0.00 (0 Votes)

BØGER: I dag er kirken ikke længere danskernes primære bedehus: Det er hospitalet. Så sundhedspersonaler bør skabe rum for åndelig omsorg for deres meget syge patienter, lyder beskeden til læger og sygeplejersker i en ny dansk bog.

Bogens erklærede mission er at øge ’forståelsen af åndelig omsorg som den indsats, der både knytter sig til patienters religiøse og eksistentielle behov, spørgsmål, problemstillinger og livsudfoldelse.”

Ifølge bogen, som er redigeret af blandt andre teolog Niels Christian Hvidt, psykolog Dorte Toudal Viftrup og sygeplejerske Birgit Bidstrup Jørgensen, men i øvrigt består af bidrag fra en række forskellige eksperter, så viser forskningen ganske klart, at eksistentielle og åndelige overbevisninger fylder mere ved sygdom end ellers i livet, og at de kan påvirke måden, hvorpå vi håndterer sygdom, symptomkontrol, oplevet tryghed ved behandling og dødsangst. Selv blandt danske patienter, som ellers tilhører nogen af verdens mindst aktive religiøse, men hvor godt 70 procent af danskerne alligevel ser sig selv som troende eller åndelige/spirituelle. En åndelighed og slumrende tro, som sygdom aktiverer. Ofte også selv om disse følelser ikke har spillet nogen særlig aktiv rolle i livet før sygdommen, fremgår det af bogen.

Og skulle man være af den tro, at åndelig omsorg alene handler om at servicere patienters særlige fornemmelser for det hinsides, så er man galt afmarcheret, for omsorgen handler i sidste ende også om ussel mammon og sundhedsvæsnets budgetter. En nylig undersøgelse fra Harvard Universitet, hvor man sammenlignede døende, der oplevede god åndelig omsorg fra deres behandlerteam, med døende, der oplevede ringere omsorg, viser nemlig, at udgifterne til de patienter, der oplevede ringere omsorg, viste sig at være dobbelt så høje som udgifterne til de patienter, som oplevede god omsorg. For etniske minoriteter og for religiøse mennesker var forskellen endnu større:

”Forskerne vurderer, at det er fordi, at de, der kun modtager en begrænset åndelig omsorg, oplever flere bekymringer, åndenød, smerter og lignende. Det øger sandsynligheden for, at de, der er angste, ønsker at blive indlagt, og de dør på intensivafdelinger i stedet for derhjemme. Det er dyrt for samfundet og en stor belastning for den døende selv og de pårørende. Når en ofte udtrykt barriere for åndelig omsorg er manglende tid og penge, kunne man retteligt indvende: Har vi tid og råd til at lade være?,” spørger én af bogens bidragydere.

Når bogens forfattere udråber åndelig omsorg som værende en pligt, henviser de blandt andet til WHO’s og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for de palliative indsatser samt Det Etiske Råd’s anbefalinger for døende. Alle tre institutioner argumenterer for, at åndelig omsorg er en naturlig og integreret del af de sundhedsprofessionelles opgaver, og at åndelig omsorg både omfatter den specifikt religiøse omsorg og hensynet til de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset om disse spørgsmål og bekymringer er mere eller mindre eller slet ikke præget af religiøse aspekter. For som WHO udtrykker det:

“Palliativ omsorg er en tilgang, der forbedrer livskvaliteten for patienter og deres familier, som står over for det problem, der knytter sig til livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre af lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.”

At læger og sygeplejersker ifølge patientberetninger ikke altid imødekommer behovene for den åndelige omsorg i tilstrækkeligt omfang, forklarer én af bogens forfattere som ikke nødvendigvis personlige brister hos personalerne, men i stedet som strukturelle forhindringer:

”I de seneste 50 år har udviklingen i såvel sundhedsvæsenet som socialvæsenet medført, at områdernes ydelser i stigende omfang gøres til genstand for økonomisk evaluering, dvs. man måler ydelserne for at kunne prisfastsætte dem. Væsnerne underlægges styrende overordnede økonomiske interesser og bureaukratiske regler og fjerner sig fra kernen i omsorgsbegrebet, som i sin yderste konsekvens er og bliver en ubetinget interesse for det enkelte individs velbefindende og selvindsigt uanset alder, køn, uddannelse, øvrige formåen og sted i livet. Det er måske netop derfor at omsorg i nutidigt sprogbrug er blevet omskrevet til “varme hænder” eller til “service” og “hjælp”, fordi det kan skemalægges, måles og vejes.”

Når man har læst "Åndelig Omsorg", er man ikke i tvivl om, at åndelig omsorg er en ydelse, som det ville være godt, hvis alle sundhedsprofessionelle evnede i endnu højre grad at integrere i den omsorg, som i forvejen gives. Bogens tydeligvist meget belæste skribenter argumenterer overbevisende for emnets vigtighed og patienternes behov, og på den måde er bogen et super godt og relevant selskab.

Men så længe det mere langsommelige, sansende patientnærvær undermineres minut for minut af systemets dokumentationskrav, tidsfrister, tidsplaner, tidsrammer, teknologiske benspænd samt af en hospitalskultur, som Styrelsen for Patientsikkerhed er godt i gang med at få til at ligne en find- en –fejl- kultur fremfor en patientorienteret sikkerhedskultur, så kan det hele alligevel godt få smag af en smuk og velmenende, men ret så teoretisk skrivebordsøvelse.

Fornemmelsen af teori fremfor mulig virkelighed understreges også af, at bogen ikke definerer grænsefladerne mellem decideret religiøs omsorg, åndelig omsorg og almindelig lydhør omsorgsfuldhed. Ligesom den heller ikke giver anvisninger på, hvordan læger og sygeplejerske helt konkret og hvor langt er forpligtigede til at udføre denne påkrævede særlige åndelig omsorg.

At fastslå, at åndelig omsorg er et eksisterende anliggende for sundhedsprofessionelle og samtidigt pure afvise, at udøvelsen heraf også handler om tid og lejlighed, for så ellers bare at overlade praksis til de enkelte sundhedsprofessionelle, forekommer ikke at være synderligt omsorgsfuldt overfor de sundhedspersoner, som de forlanger skal udføre denne åndelige opgave uden at komme i alvorlig konflikt med vilkårene for produktivitet og effektivitet.

Men når bogen alligevel får fire stjerner er det fordi, at bogens mission alt andet lige er vigtig, så sundhedsprofessionelle som sundhedsvæsnets ledere og politikerne får mulighed for at reflektere over, hvordan patienternes tydeligt og dygtigt dokumenterede alment menneskelige og berettigede behov i højere grad kan imødekommes i et stadigt mere og mere effektivt, fortravlet og teknologificeret sundhedsvæsen, hvor åndelig omsorg tidligere fyldte meget mere.

 

  • Åndelig omsorg
  • Gyldendal forlag
  • Pris: 259 kroner