| | | | | |
 

Amy Bloom og Brian Ameche.

Seks stjerner til rystende bog om assisteret selvmord

 
 
 
 
 

BØGER: Da hendes kun 67-årige mand ønskede at dø, valgte den amerikanske bestsellerforfatter Amy Bloom at hjælpe ham hele vejen, og det har hun skrevet en rystende bog om. For nogle vil den være yderst provokerende, men for andre vil det være en meget smuk og livsbekræftende bog.

Da forfatteren, psykoterapeuten og lektor i litterær skrivning Amy Bloom og den tidligere sportsstjerne og arkitekt fra Yale University Brian Ameche mødtes for godt 15 år siden, var de begge midaldrende og i andre forhold, som de afsluttede for at blive gift med hinanden. Herefter fulgte 10 vidunderligt lykkelige år - lige indtil, at Brian Ameche i 2015 pludselig begynder at forandre sig. Det fremgår det af Amy Blooms nye bog "In Love - a Memoir of Love and Loss", der handler om sin mands Alzheimers sygdom og deres fælles liv frem til hans assisterede selvmord i 2020.

I begyndelsen, hvor Brian Ameche udviser en større grad af glemsomhed, får sværere ved at finde vej og i det hele taget bliver mere fjern og atypisk opfarende, tilskriver Amy Bloom hans ændrede adfærd problemer på arbejdet, alder og irritation over hende:

“Lige pludseligt var det som om, at vi kunne skændes i det uendelige om alting,” fortæller hun om den første tid, hvor navne forsvandt for ham, hvor deres samtaler blev domineret af underlige gentagelser, hvor samtaler og sætninger blev vendt på hovedet, og aftaler faldt fra hinanden, uden at hun forstod, at deres konflikter og hans evindelige snak om sin ungdoms præstationer var udtryk for sygdom og ikke almindeligt parforholdsfnidder.

 Jeg tror, at man altid vil forsøge at normalisere den slags. Du ønsker, at alt er godt. Det gjorde jeg i hvert fald,” skriver Amy Bloom, der dog i takt med, at Brians symptomer forværres, begynder at mistænke, at noget helt andet er galt.

Men i 2019 er Brian Ameche så forandret, at det lykkes hende at overtale hans læge til en udredning af de mere og mere invaliderende kognitive problemer, og diagnosen er, som hun i al hemmelighed har frygtet, en hurtigt fremadskridende Alzheimers sygdom, der ifølge neurologen allerede har været mærkbar i flere år.

For Brian Ameche er diagnosen Alzheimers sygdom lig med en dødsdom. Han ønsker ikke at opleve yderligere kognitive forringelser:

”Det tog Brian mindre end en uge at beslutte, at Alzheimer sygdommens lange farvel ikke var noget, han ønskede. Han sagde, at han hellere ville dø stående end leve videre på knæene,” skriver Amy Bloom, der fortæller, at Brian allerhelst ville, at hun skulle tage livet af ham:

”Her er mit foretrukne valg: Vi gennemgår denne proces, og når det er, at vi når frem til det punkt, hvor det ser ud til, at jeg virkelig er på vej ned ad bakke, så giver du mig det, der vil dræbe mig. Jeg stoler på din dømmekraft,” forklarer han hende.

Men Bloom siger nej, for det vil være mord, og det kan og tør hun ikke. Men i stedet lover hun at hjælpe ham med at finde alternativer. En ven af ​​Brian tilbyder for eksempel at skyde ham på en mark under en jagt. En anden ven tilbyder sin garage til inhalering af kulilte, og også en af Brians brødre tilbyder at tage livet af ham.

Men til sidst og efter mange forgæves forsøg på at finde en lovlig løsning i USA, opdager Bloom Dignitas, en nonprofitorganisation i Zürich i Schweiz, som mod betaling bistår med assisteret selvmord, hvis man i øvrigt lever op til organisationens krav om eksempelvist terminal sygdom, invaliderende handicap eller uudholdelig og ukontrollerbar smerte - samt at man kan demonstrere fuld klarhed og forståelse for sit ønske om at dø.

Amy Bloom er konsekvent sin egen hårdeste kritiker, og om sin tvivl i forhold til løftet om at hjælpe sin mand til at gennemføre dennes beslutning, skriver hun blandt andet:

”En bedre kone, og helt bestemt en anden kone, ville måske nok have sagt nej, ville have insisteret på at beholde sin mand i denne verden, indtil hans krop gav op. Det forekommer mig, at jeg gør det rigtige ved at støtte ham i hans beslutning, men det ville føles bedre og nemmere, hvis han selv kunne stå for det, og jeg blot kunne være en pligtopfyldende ælling i hans slipstrøm. Men hvis han selv kunne lave alle arrangementer og aftaler, så ville han jo selvfølgelig ikke have Alzheimers.”

Men Amy Bloom, der vil gøre alt for sin mand, og som i øvrigt også selv er mere end udmattet efter næsten fem års liv i angst, udmattelse, kamp og gråd med sin højt elskede, men dybt demente og derfor ulykkelige Brian, har også svært ved at se sig selv og ham udholde 5-10 års yderligere lidelser, som kun vil blive værre. 

I november 2019 lykkes det dem efter en hård kamp og meget bureaukrati endelig at få en aftale med Dignitas, og i januar 2020 tager de sammen afsted. Han på en enkelt - og hun på en returbillet til Zurich, hvor han dør i hendes arme.

"In Love" indledes med denne uafrystelige afrejse fra deres hjem nord for New York, og siden springer Amy Bloom frem og tilbage mellem denne sidste fælles tur og passionerede og vittige, men også sørgelige og skarpe kapitler i form af tilbageblik på deres første møde, bryllup, ægteskab, sygdommens udvikling og endelig kampen for Brians mulighed for at vælge tidspunktet for sin død.

Amy Bloom lægger på ingen måde skjul på, at bogen er tænkt som et oplysningsarbejde, altså et utvetydigt partsindlæg fra såvel hende selv som Brian i forhold til retten til assisteret selvmord. "In Love" vil således givetvis have mest værdi for læsere, som ikke allerede inden er imod assisteret selvmord.

Men uanset om man måtte mene, at assisteret selvmord er noget, som fanden har skabt, og som derfor eller af andre grunde bør være ulovligt, eller om man deler ægteparrets anskuelser om, at alle må have ret til at afslutte eget liv, så har hun noget at give til begge lejre i forhold til kærlighed, parforhold, familie, aldring, sygdom, forfald, fortrængning, tab og sorg, og det er således endnu engang lykkedes Bloom at skrive sig til tops på New York Times bestsellerliste.

Bloom er en fortræffelig skribent. Hendes beskrivelser af parrets modne kærlighed og hendes egen forelskelse og beundring af sin oprindeligt generøse, livsnydende, vitale og boblende, lykkelige ægtemand, som nu kun ønsker at dø, er livsbekræftende og rørende. Og i dyb kontrast til den måde, som Brians Alzheimer sygdom nådesløst nedbryder ham, hende og deres fælles hverdag i de fire år fra 2015 frem til hans død i 2020.

"In love" er således ikke blot en bog om assisteret selvmord, men i lige så høj grad eller faktisk endnu mere en fortælling om, hvordan Alzheimers sygdom kan æde sjæle op hos de ramte og deres pårørende, som i denne bog får en helt unik mulighed for at spejle egne erfaringer i en livsklog, tolerant og mere end almindeligt modig forfatter. Hun tør - fordomsløst, uforglemmeligt og med stor humor - dykke ned i både de smukke og de mindre smukke følelser, som sygdommen kan fremprovokere hos de nærtstående, som skal forsøge at dele hverdagen med et menneske med Alzheimers sygdom.

Amy Blooms evne til at blande sjov med alvor gør, at bogen er en fornøjelse at læse trods sit dystre emne. Det er sjældent, at en memoir om døden er så fuld af varme, taknemmelighed, værdighed og liv.

Amy Bloom: "In Love - a Memoir of Love and Loss" koster 219 kroner på Saxo.dk