Ny bog om rekonvalescens som glemt kunstart er en guldgrube af gode råd

BØGER: I jagten på store medicinske fremskridt synes vi at have glemt vigtigheden af rekonvalescens efter sygdom, mener den skotske praktiserende læge og forfatter Gavin Francis, der finder, at en sygemelding kan være den bedst mulige recept til styrkelse af sine patienters helbred. Hans nye bog er en utrolig smuk, eftertænksom og meget velskrevet lille guldgrube af gode råd.

Vi er blevet så forjagede, at vi i perioden lige efter en overstået sygdom, der ofte er præget af træthed og måske smerter og nedsat førlighed, skynder os så meget med at komme i gang igen og på arbejde, at vi forsømmer at give kroppen den tilstrækkelige tid til at genopbygge de væv og organer, som har lidt skade under sygdommen. Det mener praktiserende læge Gavin Francis i sin nye bog "Recovery – The lost art of Convalescence", hvori han kraftigt tilråder en genopfindelse af den glemte lægelige kunstart, rekonvalescens.

”At blive rask igen er ikke kun et fysiologisk anliggende, men er ligesom sygdom formet af kultur, ideer og forventninger," forklarer han og fortsætter:

"Vi bliver syge på måder, der er dybt påvirkede af vores tidligere erfaringer og forventninger, og det samme kan siges om vores veje til bedring," tilføjer Gavin Francis, der fastslår, at vi som samfund ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at healingsprocesser kræver plads, tid og en aktiv opmærksomhed for at kunne være effektive.

Gavin Francis, der har høstet stor ros for sine tidligere bøger om blandt andet sundhedsvæsnet - "The Shapeshifters" og senest hans bog fra 2021, "Intensive Care" om covid-19 pandemien - har et ikke kun et lægefagligt, men også meget personligt forhold til rekonvalescens efter selv at have været alvorligt syg tre gange i sit liv. De første to gange som barn og senere igen under sin uddannelse til læge, men fælles var, at han hver gang gennemgik længere rekreationsperioder, som han i dag ser tilbage på som lyksagelige, fredelige og stærkt sundhedsfremmende perioder i sit liv.

”Den lægevidenskab, som jeg er uddannet i, har det med at formode, at når først en akut sygdomskrise er passeret, så finder kroppen og sindet selv sine veje til healing, og der er ikke så meget mere at sige om dette. Men efter næsten 20 år som praktiserende læge synes jeg, at det modsatte har vist sig. Lægelig guidning og opmuntring gennem hele healingsperioden kan være uerstattelig.”

Men selv om Gavin Francis anser et hvert rekonvalescentforløb som individuelt, har han - blandt andet inspireret af sine mange patienter med vedvarende symptomer efter covid-19 - alligevel med "Recovery – The lost art of Convalescence" forsøgt at udkrystallisere nogle ofte alment nyttige råd og principper, som han har oplevet har hjulpet både ham selv og hans patienter til bedre rekreationsforløb trods forskellige former for sygdom.

Blandt rådene er:  

• Giv først og fremmest dig selv tilladelse til tid til rekonvalescens
• Planlæg jævnlige hvileperioder i løbet af dagen
• Lad være med at skynde dig
• Spis kun mindre portioner
• Planlæg intet i mindst en time efter et måltid
• Få noget frisk luft
• Anvend en badekåbe i stedet for et håndklæde, for det kan være udmattende at tørre sig
• Gør ikke mere end én ting af gangen
• Planlæg overkommelige, men små hyppige gøremål hver dag
• Tag på ferie, rejs væk og hvis dette er umuligt så åben op for verden ved at tage tag på rejse i bøgernes verden.
• Er du ensom, så anskaf en hund, som både skal luftes og er godt selskab

Når Gavin Francis advokerer så stærkt for en øget tildeling af tid til rekonvalescens gælder det ikke kun for mennesker, som skal restitueres efter akut sygdom, men i ligeså høj grad kronisk syge patienter, og hans bog bliver derved også et hip til de af hans kolleger, som føler sig magtesløse overfor denne patientgruppe:

"Hvis du går ind i medicin og forventer at helbrede alle dine patienter, bliver man meget hurtigt skuffet. Hvis mit job på en eller anden måde kan lette lidelsen lidt, eller give nogen lidt mere værdighed eller lidt mere autonomi, selvom jeg ikke kan gøre noget ved deres tilstand, så er det umagen værd."

Gavin Francis er ikke fedtet med sygemeldinger og giver dem så ofte, som han kan slippe afsted med det, hvis de kan befordre tid til rekonvalescens. Men han har ikke muligheden så tit, som han gerne ville, og han er ked af det på vegne af de af hans patienter, som kun har ringe sociale muligheder for at skaffe sig rum til den gode rekonvalescens. Og han beklager i den forbindelse, at tidligere tiders begreb ’nervøst sammenbrud’ er forsvundet og ville ønske, at det blev genindført:

”Nervøst sammenbrud - en folkediagnose som var lunefuld, svagt diffus, dramatisk og tilstrækkeligt elastisk til, at den kunne bruges i alle slags situationer. Den kan klargøre for folk alvorligheden i den krise, som de har befundet sig i, men undgår at give dem en psykiatrisk diagnose, som de kan have svært ved at ryste af sig igen. Og den kan hjælpe dem til at tage den nødvendige tid til at få det godt igen. Tiden for rekonvalescens varierer fra person til person og fra situation til situation – noget som er sandt for såvel rekonvalescens efter et mentalt sammenbrud som det er for et brækket ben eller en lungebetændelse.”

"Recovery – The lost art of Convalescence" er dog ikke kun en utrolig smuk, eftertænksom og meget velskrevet lille guldgrube af gode råd til en tilstand, som de fleste af os helst vil undgå at tænke på, men som alligevel vil blive virkelighed for de fleste af os på et eller andet tidspunkt. Den menneskeligt store, men formatmæssigt ret lille bog på kun 128 sider består også af interessante og relevante tilbageblik i den medicinske rekonvalescenshistorie samt ikke mindst værdifulde refleksioner over den ofte sårbare relation mellem patienter og deres læger.

For eksempel er Gavin Francis sjældent skeptisk overfor tidens krav til læger om at skulle besidde et mere eller mindre fikseret mål af empati for at være gode til deres arbejde. Han, der ellers selv forekommer så empatisk som nogen, anskuer nemlig mødet mellem læge og patienter meget mere som en dynamisk to-vejs kommunikation og tror derfor ikke på, at der findes en universel lægelig adfærd, der kan sikre de mange helt forskellige patienter mod skuffelser. 

I stedet mener Francis, at lægen skal fokusere sin energi og intuition på hver gang og hele tiden at forsøge at være den bedst mulige læge for hver enkelt patient. Og lykkes det ikke således at skabe en tillidsfuld relation i dette menneskelige møde, så vil behandlingerne ikke lykkes, og relationen bør derfor i princippet ophøre.

"Recovery – The lost art of Convalescence" er en overbevisende faglig og personlig bevisførelse for, at det kræver styrke og energi at leve med sygdom og ikke mindst meget mere tid for at komme sig, end vi lige går og tror og derfor er villige til at afsætte.

Gavin Francis prøver ikke at få os til at tro, at han har svaret på alting. Men ideen om at grave den glemte kunst og den af økonomi- og tidspres undertrykte rekonvalescens ud af de medicinske, historiske arkiver igen, forekommer at være et ikke kun helsebefordrende, men måske også økonomisk fornuftigt forslag.

Gavin Francis: Recovery – The lost art of Convalescence af Gavin Francis koster 69,00 kroner på Saxo.dk