Ny bog om stivelsesfri kost er udenfor den lægevidenskabeligt anerkendte skive

BØGER: Familiefar med rygsøjlegigt, foredragsholder og forfatter Strange Skov ønsker i ny bog at vise, hvordan man kan spise sig væk fra kroniske, autoimmune sygdomme. Det er rigtigt ærgerligt, at Strange Skov er så fanatisk negativ omkring visse fødevarer og så ukritisk hylder andre, for bogen rummer indimellem mange velmenende, gode og skarpe kritiske betragtninger og pointer.

Men kan man overhovedet spise sig fra kronisk sygdom? Ja, det kan man ifølge Strange Skov, der siger, at han selv har gjort det, og som samtidigt er overbevist om, at også andre kan gøre ham kunsten efter. Tricket er at undgå alle kemisk forarbejdede fedtstoffer, fødevarer med stivelse, gryn, korn, frø og sukker til fordel for især godt oksekød, kylling, fisk, smør, olivenolie og særligt udvalgte grøntsager og frugter. 

”Kosten har en stor og veldokumenteret, målbar effekt på autoimmune symptomer. Der er noget du kan gøre. Du kan påvirke, hvordan du har det ved at spise bedre, og det er kun dig, der kan gøre det. Lad ingen bilde dig ind, at du ikke kan påvirke dit helbred ved at spise bedre. Jeg har gjort det, mange andre har gjort det, og det kan du også,” erklærer Strange Skov, der har skrevet bogen "Kost & Kronisk sygdom - Derfor bliver vi syge og sådan kan vi spise os til bedring", sammen med sin hustru Siv Skov, der har bevidnet, hvordan såvel Strange Skovs tidlige ungdoms jammerlige diæt af junkfood, cigaretter og alkohol, men også hvordan hans senere tillidsfulde og samvittighedsfulde overholdelse af de officielle kostråd, blot gjorde hans rygsøjlegigt Morbus Bechterew og samlede helbred ringere og ringere:

”Jeg spiste havregryn med mælk og rosiner, fuldkornsrugbrød, yoghurt uden sukker med fuldkornsmüsli, hjemmebagt brød af friskkværnet fuldkornshvede, hjemmelavet fuldkornspasta, brune ris, bønner, linser, kikærter og kartofler. Mindre slik og ingen sodavand. Jeg troede, det var sundt. Men jeg tog fejl. Jeg havde ingen energi, intet overskud, og jeg fik hold i nakken, forstrækninger og fibersprængning bare ved at tænke på at bevæge mig. Jeg fortsatte med at tage på i vægt,” fortæller Strange Skov, der ellers var blevet ivrig dyrker af de officielle kostråd efter sin fars smertefulde død på grund af rygsøjlegigt og efter, at han selv samtidigt for alvor begyndte at blive meget alvorligt plaget af sygdommen og blandt andet var tæt på akut at miste sit syn.

Først da han flere år senere stoppede med at spise stivelse for at se, om det kunne hjælpe på hans stadigt forværrede helbred, begyndte der at ske noget positivt med hans helbred, skriver han: 

”Det første, som forsvandt, var overvægten. Så forsvandt de humørsvingninger, jeg troede var en del af min personlighed, og til sidst udeblev det dårlige humør helt. Jeg fik en indre energi, som jeg ikke har haft før. Stivhed i leddene gik væk, jeg kunne bevæge mig mere, jeg fik lyst til ting: At træne, at gå ture, at lege med mine børn, at rejse – at leve. Jeg var lige pludselig blevet den far og ægtemand, som jeg gerne ville være. Helt af sig selv. Jeg opfatter ikke længere min sygdom som noget, der er faldet ned fra himlen, og som har ‘ramt mig fra oven.”

I dag har Strange Skov ladet iskias-smerter, lemlæstende hold i nakken, stivhed i ryggen, kroniske betændelsessygdomme, hudproblemer, vejrtrækningsproblemer, snorken, dårlig søvn og en konstant følelse af feber, tør hud, eksem, røde pletter og udslæt, røde øjne, hængende øjenlåg, øjenbetændelse og stilkevorter bag sig efter at have vendt kostpyramiden på hovedet:

”Jeg vejede 20 kg mere, end jeg gør nu. Overvægt ved jeg nu er et sygdomssymptom, ét af mange, som jeg er sluppet af med. Hvis du er overvægtig eller har kæmpet med vægten, så skal du vide, at det ikke er dig, der er noget galt med. Det er kosten.,” skriver han og fortsætter: 

”Hvad vi spiser har stor betydning for, hvordan vi har det. Naturligvis kan vi ændre på, hvordan vi har det, ved at ændre på, hvad vi spiser. Hvis jeg har kroniske sygdomssymptomer, er det muligt, at jeg kronisk spiser noget, som min krop ikke har godt af, noget, som ikke er sundt for mig - også selvom der står ”sundt” på pakken, eller medierne eller eksperter og myndigheder siger det. De kunne jo tage fejl, det har de gjort før. Ordet “sundt” er blevet til et ord, der sættes på ting for at sælge dem, ikke fordi de rent faktisk er gode for vores krop. Sund mad er for mig: Mad, der nærer os, som ikke gør skade på os, og som vi kan spise så meget af, som vi vil.” 

Strange Skov er således ikke spor i tvivl om, at det er kosten, der bestemmer vores helbred, og at vi tager os af årsagerne til sygdom i stedet for bare at behandle symptomer, hvis vi skifter til den rigtige kost, som her minder meget om en blanding af keto- og stenalderdiæten med deres anprisninger af animalske fedtstoffer og advarsler mod stivelse i blandt andet korn, mel, linser, bønner, bælgfrugter og ris: 

”Meget af det, vi oplever som kronisk sygdom, er i virkeligheden kroppens reaktioner på unaturlige og skadelige påvirkninger, ‘miljøbelastninger’, især fra vores kost. Når vi forbedrer vores kost, så er det en misforståelse, at vi går væk fra normal mad og over til en special-kost. Nej, vi fjerner os fra den forkerte kost, som ikke hjalp os, og vi finder tilbage til rigtig mad, som fungerer for os. Det er ikke mig eller dig, der er forkerte, hvis vi bliver syge af at spise den forkerte kost. Nej, det er kosten, som er forkert. Hvordan vi har det, påvirkes af hvad vi spiser, og dermed kan vi påvirke, hvordan vi har det, ved at ændre på, hvad vi spiser. Lad ingen bilde dig ind, at du ikke kan få det bedre ved at spise bedre. ”

Det er ikke kun de offentligt anerkendte kostråd, der kun gør ondt værre. Især fødevareindustrien og dens håndgangne mandlige og kvindelige politikere og eksperter får nogle ordentlige drag over nakken:

”Fødevareindustrien har længe vidst, at deres produkter er vanedannende, og at de påvirker os kemisk til at spise mere. Hver gang vi spiser det, udløses belønnings-hormonet ‘dopamin’, som får os til at føle os kunstigt glade og opløftede. Hvis vi er vant til at spise de vanedannende fødevareprodukter og ikke får dem, udebliver belønnings-hormonerne, og det udløser en kunstig, tom følelse af mangel, sult, mismod, kedsomhed og tristhed. Vi har ikke en chance imod denne kemiske trang, så længe vi spiser produkterne,” fastslår han.

"Kost & Kronisk sygdom" er ikke den første og garanteret heller ikke den sidste bog fra selvbestaltede ernæringseksperter, som kan berette om mirakuløse helbredsforbedringer ved at blæse på kostrådenes anbefalinger om fibre fra korn og behersket forbrug af animalske fedtstoffer for i stedet at feste i røde bøffer med bernaisesovs og flødeskum.

Der er god videnskabelig fornuft i at fremføre, at kosten har stor betydning for vores både fysiske og psykiske helbred. Tilsvarende i at mene, at de hårdt forarbejde industrielle fødevarer ikke gør meget godt, samt at hans tidligere bunker af slik og junkfood er direkte sygdomsfremkaldende. 

Ægteparret Skov kommuniker, som de gamle reklamefolk de er, effektivt, rapt og indimellem ganske humoristisk i deres kritik af tingenes tilstand. Og ja, nogle vil givetvis periodisk tabe sig rimeligt hurtigt og pænt meget, hvis de holder sig til kød og fisk og lav-glykæmiske grøntsager og herved dropper alle former for sukker og stivelse. Vægttab som givetvis kan være gode overfor for inflammatoriske sygdomme.  

Men måske strækker Skov alligevel bukserne længere, end de kan holde, når han for eksempel lyser bælgfrugter, kartofler, ris og korn i band til fordel for et massivt højt forbrug af animalske proteiner og fedtstoffer. Og når han hævder, at hans ernæringsprogram ikke er en diæt, men den ultimative sandhed om, hvad vi skal spise for at undgå sygdom, så er dette i hvert fald ikke retvisende. Hans regime er og bliver en diæt og kan givetvis også hjælpe nogen brugt som en medicinsk diæt i en periode. Men der er ikke, som han ellers giver indtryk af, evidens for, at den virker sundhedsbefordrende på den lange bane. Det kan nemlig hverken han eller andre sige med sikkerhed. 

Heller ikke Skovs påstande om, at et højt kolesteroltal er styrkende for helbredet og et lavt kolesteroltal livsforkortende, er evidensbårne, men i stedet måske livsfarlige. Ligesom at han ikke på nogen måde har belæg for at mene, at hans diæt ikke vil kunne være skyld i andre fremtidige alvorlige sygdomme som for eksempel åreforkalkning.

Det er rigtigt ærgerligt, at Strange Skov er så fanatisk negativ omkring visse fødevarer og så ukritisk hyldende andre, for bogen rummer indimellem mange velmenende, gode og skarpe kritiske betragtninger og pointer, som ikke havde haft nødigt at føre til en så ensidig løsningsmodel. Mindre ville i denne bog have været mere.

Men det havde formentligt ikke givet så mange opfølgende kurser og foredrag blot at fortælle om, hvordan man kan blive gevaldigt meget sundere ved at droppe junkfood, smøger, alkohol, stress, forarbejdede sukker- og fedtstoffer, forurening, storbyliv og industrielle fødevarer, som han også har gjort i sit nuværende liv med sin familie langt ude i den skønne, svenske natur.

Strange Skov: "Kost & Kronisk sygdom - Derfor bliver vi syge og sådan kan vi spise os til bedring", er udkommet på www.autoimmun.co og koster 295 kroner