Han får de patienter, som kollegerne ikke ved, hvad de skal stille op med

BØGER: Vores sundhedsvæsner bør gentænke hele sin opfattelse af sygdom og sundhed, anbefaler britisk psykiater i ny bog. Han mener, sundhedsvæsnet skader patienter med vedvarende, men uforklarlige, symptomer mere end gavner dem på grund af for mange unødvendige diagnostiske undersøgelser.

Det er almindeligt udbredt, at mennesker går til lægen med fysiske gener, men at undersøgelser ikke viser noget, der forklarer symptomerne. Det kan være frustrerende for både læge og patient. Især når symptomerne fortsætter uden nogen klar forklaring, fastslår den britiske psykiater med speciale i brudfladerne mellem fysisk og psykisk sygdom, Alastair Santhouse, i sin nye bog "Head first – A psychiatrist’s Stories of Mind and Body", hvori han fortæller om sine faglige og personlige erfaringer i grænselandet, hvor psyken kan spille kroppen et puds og omvendt, når de interagerer for at opretholde symptomer.

"Vores sind former den måde, hvorpå vi forstår og reagerer på symptomer, og det påvirker den måde, som vi udvikler sygdom på. Ligesom sindet også dikterer de behandlinger, vi modtager, og om behandlingerne virker. Sindet påvirker endda, om vi overhovedet udvikler symptomer,” mener forfatteren.

Alastair Santhouse er overlæge i psykiatri på de to prestigefyldte hospitaler Guy's Hospital og The Maudsley Hospital i London, og her får han de patienter, som hans kolleger på to hospitalers afdelinger ikke ved, hvad de skal stille op med. Enten fordi patienterne oveni en fysisk sygdom som for eksempel kræft nu på grund af sygdommen også er blevet ramt af mentale problemer, eller fordi hans kolleger har opgivet at diagnosticere eller behandle disse patienter:

”Gennem årene, hvor jeg har arbejdet med mine kolleger inden for blandt andet kræft, neurologi, gastroenterologi, hæmatologi og reumatologi, har jeg set og behandlet et stort antal patienter, hjulpet dem med at komme overens med deres sygdom, behandlet alle deres associerede sygdomme og psykiske problemer og ført dem tilbage på vejen til et normalt liv igen,” fortæller Santhouse om den første gruppe patienter.

Det er dog tydeligvis især den sidste gruppe patienter, der ligger ham på sinde, nemlig ”hjerte-synke-patienterne’- i dansk sammenhæng kaldet de funktionelle - som han mener, sundhedssystemerne generelt skader mere, end de gavner, på grund af en manglende forståelse af samspillet mellem sind og krop og et ringe ønske om at komme dem i møde, når de kommer for 117. gang med et plagsomt symptom, de håber at få udredt. 

For ligesom der er patienter, der får hjertet til at sænke sig ned i maven, så er der ifølge Santhouse så sandelig også læger, der har samme effekt på patienterne, hvis lægen ikke lytter og interesserer sig ordentligt for dem, når de præsenterer deres meget virkelige, enten akutte eller vedvarende symptomer.

”Sundhedsvæsenet gør et fantastisk stykke arbejde for mennesker med visse sygdomme. Vi forstår en hel del om sygdomme på en meget specifik måde, og det er vidunderligt, men der er en række mennesker, der falder uden for det paradigme, og alligevel bliver vi ved med at forsøge at skubbe dem tilbage i det med flere undersøgelser og flere tests, og nogle gange glemmer vi helt det psykologiske aspekt, ” mener Santhouse, der opfordrer til, at sundhedsvæsnet gentænker opfattelsen af sygdom og sundhed. 

Symptomer er en del af livet, og det meste af tiden betyder træthed, smerter, svimmelhed og rygsmerter ikke, at der er sygdom tilstede,” skriver Santhouse, der også spørger om, hvad det betyder at være rask?

”Er det noget i vores krop? Eller er det noget mere mentalt subjektivt?” spørger Santhouse, der mener, at vores model for syghed og sundhed er spillet fallit i kraft af et for stærkt fokus på apparater, undersøgelser, tests og lægefaglige subspecialiseringer, hvorved vi er kommet til at overse den måske vigtigste faktor for vores helbred, den mentale tilstand. 

Men at stillet en diagnose, indebærer ifølge Santhouse mulighed for validering:

"Diagnosemuligheden fører en følelse af legitimitet og godkendelse med sig. At opleve symptomer uden den beroligende balsam ved en diagnose betyder, at skylden ligger fast forankret ved den syges fødder. Symptomer, der har en psykologisk årsag, anses af samfundet som et personligt svigt og på en eller anden måde skamfuldt, hvorimod vi føler, at en sygdom med en fysisk årsag er mere værdig til sympati og støtte.

Santhouse, der antager, at jagten på diagnoser er grunden til, at den amerikanske Diagnostic and Statistical Manual (DSM-1), som oplister alle kendte psykiske sygdomme i de seneste 60 år, er sprunget fra 128 sygdomskategorier til 541, fortsætter: 

”Vi er klart på et desperat korstog for at blive stemplet. Men problemet med etiketter er, at de ofte kan være klæbrige og umulige at fjerne," advarer Santhouse, der i sine forsøg på at overbevise os om en dominerende sammenhæng mellem følelser og fysisk velbefindende trækker velargumenteret og fascinerende på sin store viden og mange erfaringer i en eminent velskrevet blanding. Og "Head first – A psychiatrist’s Stories of Mind and Body", er således et underholdende, oplysende, rørende og tankevækkende slag for nødvendigheden i, at sundhedsprofessionelle i endnu højere grad ser personen før patienten. 

Så selv om forfatteren ikke altid har helt så meget ret, som han selv mener om balancen mellem krop og sind i forhold til sygdomsforståelse, så er bogen et velargumenteret indlæg for patienters behov for at blive hørt og set. Og hermed også en relevant advarende pegefinder overfor den overdrevne defensive medicin, som i et tidspresset sundhedsvæsen risikerer at sende patienter med vedvarende symptomer ude på årelange, nyttesløse, kostbare og sågar direkte skadelige diagnostiske rejser.

Alastair Santhouse: "Head first – A psychiatrist’s Stories of Mind and Body" koster 223,20 kroner på Saxo.dk