| | | | | |
 


Godbidder uden saftige afsløringer i tidligere lægemiddeldirektørs ny bog

 
 
 
 
 

BØGER: Tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, uddeler godbidder, men ingen saftige afsløringer, i en ny bog om sin hektiske tid i Lægemiddelstyrelsen og i det Europiske Lægemiddelagentur, hvor man har skullet tage stilling til de nye vacciner mod covid-19.

På rekordtid er det lykkedes et utal af forskergrupper og medicinalfirmaer at igangsætte udviklingen af vacciner mod covid-19. Mange forskergrupper arbejder fortsat med at finde vacciner. Men allerede nu har en god håndfuld vacciner opnået godkendelser og er i brug rundt omkring i verden. En historisk kraftpræstation, som dog alligevel har medført, at både myndigheder og vaccineproducenter har fået på hattepulden, skriver Thomas Senderovitz i sin bog "Kapløbet om vaccinen".

Men kritikken af vaccineproducenter og myndigheder er ikke rimelig ifølge Senderovitz, der for nylig forlod sit job til fordel for at gå tilbage til den lægemiddelindustri, som han kom fra, da han for fem år siden blev direktør for Lægemiddelstyrelsen:

”Undervejs har der været en del kriser, og både myndigheder og vaccineproducenter har mødt massiv kritik. Det meste af denne kritik har været forfejlet, mener jeg. Selvfølgelig kan alt ikke gå snorlige, når vi kæmper mod en rasende pandemi, og folk dør, mens vi venter på vaccinerne. Politikere vil være uenige. Forskere vil diskutere. Virksomheder vil konkurrere. Medier vil kigge efter i sømmene. Men i store træk er kampen om vaccinerne en succeshistorie om, hvordan alle sektorer har arbejdet sammen på tværs af landegrænser mod et fælles mål,” skriver Senderovitz i "Kapløbet om vaccinen".

Han har skrevet bogen i håbet om, at den vil føre til, at vi forstår, hvor heldige vi er, når vi lever i denne periode i verdenshistorien, hvor vi mindre end et år efter, at pandemien brød løs, kan få en sikker og effektiv vaccine:

”Hvis du ikke allerede var overbevist om sikkerheden bag vaccinerne, håber jeg også, at du, efter at have læst denne bog, vil føle dig lidt mere tryg ved stikket med coronavaccine og i det mindste have fået et oplyst grundlag til at kunne træffe dit eget valg,” skriver han. 

Den store fart i udviklingsarbejdet skyldes ifølge Thomas Senderovitz ikke kun, at arbejdet med vaccinerne bygger på mange års forberedende arbejde med nye vaccineteknologier, og man således ikke startede fra scratch. Men det skal også forstås i lyset af store investeringer fra regeringer, fonde og lægemiddelindustrier i udviklingsarbejdet, forsøg der blev gennemført på meget kort tid, manglende problemer med at finde forsøgspersoner at teste vaccinerne på, globalt samarbejde og vidensdeling samt en godkendelsesproces, der startede, før vaccinerne var testet helt færdige. Alt i alt en succeshistorie på linje med den første månelanding ifølge Senderovitz, som også har tillid til, at vaccinerne kan vinde over de muterede varianter:

"Vi kender endnu ikke de fulde effekter af mutationerne på vaccinerne. Men der er to ting, der gør, at jeg stadig tror, at vaccinerne vinder over SARS-CoV-2 i det lange løb: For det første er SARS-CoV-2 en ny sygdom. Det betyder, at vi nu ser mange nye mutationer, der gør virus mere smitsom. Men efterhånden vil antallet af nye, effektive mutationer formentlig aftage,” skriver han og fortsætter:

”For det andet kan forskerne og vaccine-producenterne i mange tilfælde forholdsvis nemt ændre deres vacciner, så de målrettes de nye varianter. Det gælder som nævnt blandt andet de meget effektive mRNA-vacciner. Derfor er jeg sikker på, at vi fremover, når nye mutationer spreder sig, vil være ret hurtige til at slå igen med nye vacciner. Vaccinerne kommer til at sejre igen. Vi slap helt af med kopper. Om det også vil ske med SARS-CoV-2, ved jeg ikke, men lægevidenskaben kommer til at give SARS-CoV-2 benhård kamp til stregen.”

Ifølge Thomas Senderovitz tvivlede mange i forsommeren 2020 på, at en effektiv vaccine ville kunne komme i brug allerede inden for et år, og de færreste forstillede sig tre vacciner godkendt og i brug på et års tid. Vejen frem var ukendt og usikker på det tidspunkt, og i Lægemiddelstyrelsen var man ifølge den afgåede direktør ikke blege for at overveje en kinesisk eller russisk vaccine, hvis det var eneste mulighed.

Men Lægemiddelstyrelsens anstrengelser strandede trods diverse forhandlinger hver gang på de to landes manglende lyst til at afgive essentielle data om vaccinerne. Ligesom et dansk forsøg i marts-april 2020 på at indgå produktionsaftaler mellem en række EU-lande og en række producenter af lægemidler i USA, når først ’opskriften på en vaccine forelå’, heller ikke lykkedes, eftersom de øvrige EU-lande ifølge Senderovitz aldrig kom rigtigt med om bord:

”Alt i alt i betød den store usikkerhed omkring vaccinerne fra de ikke-vestlige lande, at vi i sommeren 2020 først og fremmest valgte at satse på de virksomheder i EU og USA, vi mente først ville kunne levere,” fortæller han.

Danmark blev således en del af det europæiske samarbejde, den såkaldte Vaccine-alliance, der i løbet af sommeren 2020 voksede frem om indkøb af coronavacciner. Et samarbejde, som resulterede i at EU indkøbte syv vacciner, men også et samarbejde, som siden har mødt meget kritik. En kritik som Thomas Senderovitz tilbageviser:

”Når du har syv vacciner med i en samlet portefølje, så vil der med stor sandsynlighed være mindst én af dem, der får et tilbageslag, og måske endda kommer til et punkt, hvor producenten helt må opgive. Men det vil næppe ske for alle syv, og derfor havde vi en strategi, der gav den største sandsynlighed for succes. Den strategi, der kunne sikre en virksom vaccine til EU’s borgere. Senere har vi mødt kritik for, at vi burde have satset mere på de to RNA-vacciner, der kom først (Pfizer/BioNTech og Moderna). Kritikken er bare helt forfejlet og emmer af bagklogskabens ulideligt klare lys,” siger han og påpeger, at ingen vidste den gang om, og hvordan de enkelte vacciner ville fungere:

”Tænk, hvis vi havde lagt alle æggene i deres kurv, og den var faldet på gulvet undervejs. Så havde vi ingenting haft, og EU-forhandlerne var blevet halshugget! Eller det, der er værre….,,” skriver Senderovitz og fortsætter:

”Jeg mener fortsat, at EU valgte den fuldstændig rigtige strategi. Uden en bred vifte af vacciner kommer vi aldrig op i det volumen, der er brug for. Med tiden kan det selvfølgelig vise sig, at jeg tager fejl. Men jeg har endnu ikke mødt et godt modargument funderet på reel indsigt i den ekstremt komplicerede proces omkring forhandlinger og køb af vacciner, vi har været igennem.”

Der findes en god, gammel talemåde som lyder: ’Det er en dårlig fugl, som skider i egen rede.’ Thomas Senderovitz er ikke nogen dårlig fugl, men loyalt forsvarende og beskyttende mod sine mange samarbejdspartnere, så hvis man forventer de store saftige afsløringer af konflikter i de øverste beslutningsorganer omkring vaccinernes tilvejebringelse og sikkerhed, skal man ikke investere sin tid i "Kapløbet om vaccinen".

Men mindre end sensationelle news kan gøre det i en tid, hvor vi alle er blevet hobbyvirologer med interesse i at vide, hvad der gemmer sig bag mediernes hurtige overskrifter, og Thomas Senderovitz lever grundlæggende op til sit løfte om at give sine læsere ’information om forløbet med at udvikle vaccinerne, der går ét stik dybere, end informationen i den daglige nyhedsstrøm.’

Og trods den udprægede loyalitet er der masser af interessante godbidder for den læser, som er interesseret i at vide mere om de komplicerede beslutningsprocesser, vigtige principper og kolossale anstrengelser, som ligger bag de millioner af vacciner, som netop nu rulles ud.

At Thomas Senderovitz udtrykker sig meget skråsikkert om vaccinernes uovertruffenhed og ikke mindst sikkerhed i forhold til potentielle alvorlige bivirkninger kan måske forekomme nogle læsere mærkværdigt i lyset af den seneste måneds diskussioner om sikkerheden ved vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson og Johnson. Diskussioner og problemer, som er taget til i perioden mellem Thomas Senderovitz indleverede sit manuskript, og bogen blev trykt. Men hertil vil Thomas Senderovitz med en vis ret kunne sige, at disse diskussioner og det blandt andet danske stop for brug af AstraZeneca jo netop viser, at sikkerhedssystemerne rent faktisk virker, når det handler om at fange de sjældne bivirkninger, som man først har mulighed for at se, når vacciner er bredt ud til større befolkningsgrupper.

Så selv om "Kapløbet om vaccinen" langt hen af vejen kan opleves som ét stort defensorat for ikke mindst ham selv, men også for vaccinerne, den internationale lægemiddelindustri, den danske og den europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA og EU-kommissionen i disse institutioners fælles kamp for at få velfungerende, sikre og hurtige vacciner frem til EU’s halve milliard borgere, så er den et lødigt informerende bidrag til debatten om de formelle processer bag de vacciner, som lige nu sprøjtes i millioner af mennesker.  At bogen også er meget velskrevet af videnskabsjournalisten Peter Hyldgård, der tydeligvist også har godt greb om det faglige stof, gør, at den også egnet for en bredere kreds end blot eksperter.  

Thomas Senderovitz: "Kapløbet om vaccinen", er udkommet på Strandberg Publishing, 200 kroner