| | | | | |
 

Ditte Ingemann med sin mand Søren Ingemann. Foto fra The Food Club.

Udgiver kogebog om kræft og kost efter sin mands død

 
 
 
 
 

BØGER: Kogebogsforfatter Ditte Ingemann eksperimenterede i halvandet år med at finde på måltider, som hendes alvorligt kræftsyge mand kunne overkomme at spise. Nu giver hun sine erfaringer videre til andre kræftsyge og deres pårørende.

Vægttab som kræftpatient kan have alvorlige konsekvenser i form af risiko for komplikationer og gøre, at kemobehandlinger må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives fordi vægttabet har svækket kroppen så den ikke tåler behandling. Men mange kræftpatienter oplever, at appetitten forsvinder, og at det kan være svært at spise tilstrækkeligt. Blandt andet på grund af smagsforstyrrelser, madlede, træthed, kvalme og smerter. Og har man først tabt sig og er blevet underernæret kan dette gøre det endnu svære at spise og man risikerer at leve kortere end man ellers ville have gjort.

Det er denne onde cirkel, som Ditte Ingemann forsøgte at bryde efter, at hendes nu afdøde mand, Søren, i 2018 fik diagnosticeret en særligt aggressiv kræftsygdom, som indebar en lang række barske behandlinger. Oprindeligt tænkte Ditte Ingemann, at det for hende som kogebogsforfatter og indehaver af en bachelor i ernæring og sundhed ville være en forholdsvis nem opgave at lave den rigtige mad til sin syge mand. Men trods hendes mangeårige kompetencer blev udfordringen større end først antaget, fremgår det af hendes nye bog, Kræft og Kost, der udkommer 17. maj:

”Det var ikke altid, at mine evner rakte. Undervejs i min mands sygdomsforløb sagde han ofte til mig, at havde det ikke været for mig og min hjælp til maden og spisesituationerne, så havde han nok ikke været i live ret længe. Om det er helt rigtigt, ved jeg ikke, men undersøgelser viser, at vægttab i sig selv giver en dårligere prognose for kræftpatienter. Jeg kæmpede til tider en kamp med ham og maden, men undervejs fandt jeg ud af, hvad der kunne få ham til at spise, også når kvalmen og smerterne var værst. I sidste ende har det nok haft en betydning for, at han tog så godt imod behandlingen og kunne klare de meget omfattende kemobehandlinger. Under sygdomsforløbet talte Søren og jeg ofte om, at der manglede kogebøger og inspirerende materiale om mad og kost til kræftpatienter. Det må være en problemstilling, rigtig mange rammer ind i,” forklarer Ditte Ingemann, hvis bog først og fremmest er til kræftpatienter, men også til pårørende, som ønsker at yde omsorg i form af at lave mad, tage del i måltidet og skabe støttende rammer for måltidet.

Ifølge Ditte Ingemann er der alt for mange, som ikke er klar over, hvor vigtigt det er at undgå at tabe sig i forbindelse med en kræftsygdom, og alt for mange som giver op på grund af kvalme og madlede, selv om vigtigheden af at spise for kræftpatienter kan sidestilles med medicin:

”Faktisk har din krop brug for mere energi end normalt, når du har kræft. Det er, fordi kræftceller har et højt stofskifte. Hvis du ikke får den ekstra energi fra din kost, så tæres der på kroppens depoter, og det er ikke kun fedt, men også muskelmasse, du taber. Dit immunforsvar bliver svækket, når din muskelmasse nedbrydes, og med et svækket immunforsvar har din krop sværere ved at modstå og bekæmpe sygdom og infektioner, ” skriver Ingemann, hvis bog primært indeholder opskrifter, som er baseret på blandt andet følgende i forvejen veletablerede ekspertråd:

”Jo mere madlede du har, jo mere simpel og enkel skal din mad være. Hvis din appetit er lille, så husk at spise det, du har mest lyst til, først, så er du sikker på at få spist noget. Husk, at al mad er tilladt at spise. Prøv dig frem med smage, teksturer og konsistenser. Hvis du hurtigt bliver mæt, er det bedst at undgå at drikke til maden. Væske fylder meget i maven og giver en hurtig mæthedsfølelse. Spis små, hyppige måltider med højt kalorieindhold. For nogle hjælper det at spise på faste tidspunkter,” skriver Ingemann, der også peger på, at smags- og luftesans kan ændre sig under kemobehandling sådan at for eksempel syrligt og bittert kan smage kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan opleves svagere, mens maden for andre helt kan miste smag eller smage af metal.

Ingemann giver i det hele taget en række gode tips og ideer til, hvordan man kan forsøge at drible udenom madlede, inden hun går over til sine opskriftsforslag, som måske nok især umiddelbart udmærker sig ved, at de stort set har vendt kostpyramiden på hovedet med flest mulige kalorier fra fede mælkeprodukter som ost, fløde og sødmælk, mayonnaisesalater, avokado, kage, is, chokolade, småkager, kiks, nødder og mandler og mælk og juice i stedet for den kaloriefrie vand. Sammen med æg, kød, fisk og fjerkræ er hovedbudskabet, at alle former for mad er tilladt at spise for den småtspisende, og jo flere kalorier og proteiner, man kan få presset ned, jo bedre. Og orker man ikke at tygge, står den på grød, supper og fromager, og får man kvalme af duften af varm mad, så er det det kolde køkken med lækre dressinger, snacks og søde sager, der lokkes med.

Ditte Ingemanns råd omkring fødevarer er gode og solidt funderet i den tilgængelige viden om kost til kræftpatienter, og hendes opskrifter umiddelbart aldeles appetitligt udtænkt og præsenteret. Og bogen hører således helt sikkert til blandt de absolut gode i sin genre i kraft af sine klart formulerede budskaber, og bredt varierede og lettilgængelige opskrifter samt et indbydende og smagfuldt design.

Men at det er svært og nogle gange helt umuligt at vide, hvad der kan glide ned i maven på et sygt og måske hårdt bivirkningsramt menneske uden appetit, bevidner en af bogens medvirkende patienter:

”Mad fylder ret meget, når det er noget, man kæmper med, og det konstant bliver italesat, hvor vigtigt det er, at man får noget at stå imod med under behandlingen. Lugt og smag ændrede sig. Den ene dag kunne noget være helt forfærdeligt, andre dage gik det fint. Lugten af mad kunne være meget voldsom, især i perioder med kvalme. Folk omkring mig stod klar med, hvad der nu lige virkede, og var klar over, at det måske ikke virkede alligevel, når det kom til stykket. Så de vidste, at selv om jeg havde bedt om noget specifikt, så var det ikke sikkert, det gik alligevel, når jeg skulle til at spise det. I forhold til kvalme hjalp det ofte at spise Mariekiks og andre sødlige, lidt grødede ting i meget små bidder. En ret vigtig ting, som jeg ville ønske, jeg havde vidst dengang, er ikke at overgøre noget. Der er ting, jeg ikke kan spise i dag, da de giver mig den kvalme eller de symptomer, jeg havde dengang, tilbage med det samme. Især er yoghurt, æblejuice og alt med brus meget svært for mig i dag,” beretter patienten Marianne.

Ditte Ingemann: "Kost og kræft – Spis dig stærk i behandlingsforløbet", udgives 17. maj af Strandberg Publishing, 249,95 kr.