Roman om psykiatrien prøver at favne lidt for mange historier

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.

”Husk, inden i enhver læge bor der en patient, der vil ud”.

Sådan siger patienten Julius Christensen i romanen ”Cirklens karikatur”, der er skrevet af psykiater Torsten Warrer. Og på flere måder bliver det omdrejningspunktet for bogen, der tager os med ind i en skønlitterær fortælling, som meget virkelighedsnært beskriver problemstillingerne i psykiatrien i dag.

Fortællingens hovedperson er den erfarne og lidt tørre psykiater Janus Fallesen, som både er forskningsinteresseret og god til at rumme de rigtigt svære patienter. Han er lettere modstræbende blevet overtalt til at rykke med ud til et nyopført psykiatrisygehus i provinsen. Da han lader sig lokke til at deltage i åbningen af sygehuset, begynder meningsløsheden i hans egen tilværelse for alvor at træde frem. Hans seneste forskningsartikel bliver afvist, hans ægteskab er ved at smuldre, og efter hans fars død er han tæt på at køre sin egen bil i havet.

Da han vender tilbage efter en sygemelding, møder han Frederikke – en grønlandsk patient, som kaldes ”kvæleren fra Syd”. Det øvrige personale er skræmt af Frederikke, men Janus Fallesen har det fint med de svære patienter, så han kaster sig med stor entusiasme over arbejdet med at stille den rigtige diagnose for hende. Da han endelig møder Frederikke, afdækker han en hemmelighed, som vender op og ned på hans egen tilværelse – og snart er han fanget i et spind, hvor hans professionelle og private tilværelse bliver blandet sammen i en uheldig cocktail.

Kritik af reformer

”Cirklens karikatur” giver på mange måder et virkelighedsnært og lettere satirisk billede af psykiatrien i dag. Vi hører om det milliarddyre sygehusbyggeri med helende arkitektur, hvor det er lidt for let at tage springet fra 4. sal, hvis man er selvmordstruet. Og om et byggeri med glasvægge, så personalet nemt kan holde øje med flere stuer på én gang (men for patienter med for eksempel paranoid skizofreni kan det være angstprovokerende). Indimellem kommer der også stikpiller til udfordringerne med nye reformer og den omfattende digitalisering i sundhedsvæsenet.

På det menneskelige plan leger fortællingen med den hårfine grænse mellem at være læge og patient – og mellem at være syg og rask. Og med det scenarie, at en overlæge i psykiatri kan blive indlagt på sin egen afdeling og behandlet af sine egne kolleger.

Et ujævnt tempo

Fortællingen er spændende og sætter fokus på vigtige problemstillinger i psykiatrien. Men jeg giver ”Cirklens karikatur” fire ud af seks stjerner, fordi bogen ikke fungerer så godt fortælleteknisk. De første totredjedel af bogen opbygges fortællingen i et jævnt tempo, men da Janus Fallesen møder Frederikke, sker der et markant temposkift, som næsten er for meget af det gode. Jeg blev personligt blæst bagover i sofaen, fordi fortællingen pludselig blev meget intens, og alle brikkerne faldt på plads på meget kort tid. Så jeg havde foretrukket, at fortællingen var blevet opbygget mere glidende, så jeg blev fastholdt fra start til slut.

Samtidig er der rigtig mange historier, der væver sig ind i hinanden i fortællingen. Både en psykiatrifaglig historie, en historie om psykiatriens organisering, adskillige patienthistorier og historien om Janus Fallesens eget liv og diagnose. Det er alt sammen rigtig interessant, men stoffet kunne med fordel spredes ud i flere fortællinger.

Bogen ”Cirklens karikatur” er skrevet af psykiater Torsten Warrer. Den udkommer 12. februar på Skriveforlaget.