| | | | | |
 


TV-eksperiment fik ikke konspirations-teoretikere til at acceptere fakta

 
 
 
 
 

TV: DR2 har inviteret fire covid-19- konspirationsteoretikere til at lave et program om den pandemi, som de benægter eksistensen af. Det er der kommet fire bizarre, delvist mislykkede, men også tankevækkende programmer ud af, hvis man da ellers holder ud og ser dem til ende.

Konspirationsteoretikere, eller konspirationsfolket, som de kaldes i DR2’s programserie ”Konspirationsfolket har ordet” mener, at djævlen eller i hvert fald magtfulde kræfter med onde hensigter i al hemmelighed fejlagtigt har manipuleret flertallet af os til at tro, at coronavirus udgør en trussel mod helbredet. Vi er således blevet tvunget til lockdowns, at bære masker og vaccineres, selv om virusset i virkeligheden er en helt almindelig og ufarlig forkølelse.

Sundhedsmyndigheder verden over forsøger lige nu at skabe kommunikationskanaler til de konspiratorisk tænkende miljøer, dog tilsyneladende uden at have de store held som brobyggere mellem, hvad der er i samfundene er blevet en slags moderne, fastlås verbal skyttegravskrig ’os mod dem’, hvor ingen rigtigt lytter til hinanden, uanset hvilken fløj man tilhører.

Et af konspirationsfolkets vigtigste anker mod statens, videnskabens og eksperternes standende orden er, at de etablerede medier er i lommen på staten og de onde magter og derfor undertrykker det store flertal af eksperter, som i virkeligheden heller ikke selv tror på pandemiens eksistens, men som ikke tør andet end at bræge med som ethvert andet får. Påstande som har fået DR2 - med værten Signe Molde i front- til at forsøge sig med en eksperimentel og dialogsøgende TV-serie, hvor seerne følger de fire skeptikere, den 32-årige fysioterapeut og alternative behandler Zimon August Sepnors, den 45-årige psykoterapeut Chantall McCann, den 38-årige nu stressramte og derfor sygemeldte Cecilie Johnk Egedal og den 38-årige, selvstændige Mazzaratikørende Michael Kastis, mens de laver det program, som skal vise seerne verden ifølge dem. En verden, hvor konspirationsteorierne er meget mere end bare konspirationsteorier.

De fire deltagere bliver efter megen snak og diskussion enige om, at de mest af alt ønsker at fortælle historien om, hvor bundkorrupt sundhedsorganisationen WHO er, hvordan Bill Gates betaler gildet og bestemmer festen og endelig, hvordan WHO således er styret af vaccine- og medicinalindustrien. De fire tilrettelæggere får hjælp af nogle af DR’s bedste folk til at lave deres program, der får titlen "Bag facaden på global sundhed” og varer 12 minutter.

I løbet af de første tre ud af i alt fire programmer bølger diskussionerne ikke kun mellem de fire gæstetilrettelæggere, men også mellem dem og Signe Molde, som man kun kan tage hatten af for. Hun gør alt, hvad der er menneskeligt muligt for at rumme gæsternes mange løsrevne synspunkter i en grad, så hun nogle gange synes at trænge til akut, mental førstehjælp. En afmagtsfølelse, som man også som seer kan føle på egen krop, når for eksempel den journalistiske coach Mads Ellesøe udfordrer gruppens behandling af fakta, der afvises ud fra den gode gamle devise: ’Hvis det æ fakta, så benægter a fakta’. Dialog om fakta og data synes vanskelig, og helt svedig bliver man, da arme Signe Molde er inviteret til møde i Forfatningspartiet, og her bliver stillet overfor formanden, som i ramme alvor mener, at Djævelen styrer dronning Margrete, som igen styrer statsministeren.

Får hug af Detektor 

DR’s betingelse for at vise gruppens film er fra starten, at de skal gå med til at lade den faktatjekke af DR’s Detektor. Og her, hvor gruppen ikke mere kan holde den venlige, men alligevel hele tiden knivskarpe, lynhurtige og kritisk rapkæftede Signe Molde i skørterne, går det da også helt galt for gæsteproducerne, som af gode grunde får hug for deres behandling af data og fakta:

WHO får ikke som påstået 80 procent af deres finansiering fra private donorer, som bagefter tjener på WHO’s anbefalinger som for eksempel vaccinering. De 80 procent er aftalte eller frivillige, men kommer fra medlemslandene. Kun cirka 0,75 procent af WHO's samlede budget kommer direkte fra medicinalindustrien. Bill & Melinda Gates Foundation bestemmer ikke alt, som de hævder i filmen, men bidrager dog med næsten ti procent af WHO's samlede budget. Sammen med den globale vaccinealliance GAVI, som Bill Gates var med til at stifte, bidrager han desuden med penge svarende til andre syv procent af WHO's budget.

Det er heller ikke korrekt ifølge Detektor, at WHO siger, at flokimmunitet ikke længere kan opnås gennem naturlig smitte, men kun gennem vaccination. WHO mener, at den ikke bør opnås gennem naturlig smitte, da dette vil koste for megen sygdom og for mange menneskeliv. WHO anerkender desuden, at man kan blive immun over for coronavirus ved at have været naturligt smittet.  

Og sådan fortsætter en række tilsyneladende helt berettigede faktakorrektioner slag i slag fra Detektors redaktion fremført af studievært Adina Ren overfor en af gruppens repræsentanter, den alternative behandler Zimon August Sepnors. Samtidigt følger man som seer en stigende række mishagsytringer fra to af gruppens medlemmer som rasende, forargede og protesterende kigger med på nedslagtningen i et tilstødende lokale.

Graves grøfterne dybere?

Men spørgsmålet er desværre, om ikke programmet i disse sidste afsluttende minutter ødelægger ikke blot Signe Moldes glimrende forarbejde, men også seriens eksistensberettigelse ved kun at grave grøfterne endnu dybere i kraft af en live-TV-konfrontation mellem på den ene side amatøren Zimon August Sepnors og på den anden en tydeligvist uerfaren, bedrevidende og afstandtagende Detektor-vært, som i sin iver efter at vinde ikke engang holder sig for god til helt unødvendigt at anvende argumenter, som ret beset ikke kommer sagen ved.

Retfærdigvist synes hverken Zimon August Sepnors eller hans medkonspirationister at have fået del i tvivlens nådegave, men er i stedet overbeviste om, at de har gennemskuet de afgørende sandheder. Det har de tydeligvist ikke, men en total ydmygelse af en omend nok faktaresistent og derfor hektisk påståelig repræsentant for konspirationsfolket er ikke måden at overbevise konspirationsteoretikerne om, at de bør skærpe deres appetit på fakta. Ligesom man også unødigt brutalt bekræfter de ikke-konspiratoriske i, at konspirationsfolket ikke er værd at spilde et sekund på. Og det er ikke blot det modsatte af, hvad DR hævder, at programmerne er sat i verden for. Det ødelægger også den demokratiske samtale og ignorerer det faktum, at der godt nogle gange kan være sammenfald mellem konspirationsteorier og en almindelig kritisk forholden sig til magten i samfundet. Det er ikke nødvendigvis altid sølvpapir, som i starten mobiliserer konspirationsfolket. 

Men man skal nok have Signe Moldes professionelle erfaringstyngde og lydhøre nysgerrighed for at kunne gå i interessante dialoger med mennesker, som har gjort konspirationsteorier til deres livsindhold. Og selv om de fire programtilrettelæggere således er mere end almindeligt flyvske i deres omgang med fakta, så lykkes det faktisk Molde i de tre første programmer at få skabt et virkeligt interessant og tankevækkende rum, hvor åbenhjertige samtaler mellem modstandere er mulige, hvorfor man også får chancen for at forstå, at selvom gruppen har en alternativ håndtering af fakta, så er de i deres oprigtige bekymringer for deres medmennesker drevet af ønsker om at finde frem til sandhederne. Ligesom journalister og videnskabsfolk.

Så fem-seks stjerner til Molde, en stjerne til Detektor-værten, der aldrig rigtig var sin pædagogiske opgave voksen, fire stjerner for eksperimentet, som begyndte til fem-seks stykker, men endte skidt og til en enkelt stjerne, fordi ingen havde tænkt serien helt til ende, og hvorfor det absurd nok kom til at se ud som om, at DR bevidst har lokket konspirationsfolket i en fælde for så at hive alt tøjet af dem til sidst. Lige vand på konspirationsfolkets mølle, så alt i alt max tre stjerner.

DR2: ”Konspirationsfolket har ordet"