"Det har taget mig mange år at forstå, at man skal tage sin egen maske på i flyet, før end man hjælper andre. Jeg har fra poeten Casper Erik lært, at jeg skal blive bedre til at drage omsorg for mit handicap, og det er for mig en god måde at tænke på," siger Rosa Lund.

Rosa Lund forsøgte i årevis at benægte sin sclerose

 
 
 
 
 

PODCAST: Enhedslistens rets-, udlændige- og ligestillingsordfører Rosa Lund var kun 23 år, da hun i 2011 fik besked om, at hun resten af sit liv ville være uhelbredeligt syg. Efter først at have fortrængt og hemmeligholdt, at hun er kronisk syg, taler hun nu åbent herom i ny inspirerende og relevant podcast.

Det er 12 år siden, at livet tog en helt ny drejning for den dengang purunge politiker, Rosa Lund, da hun fik den chokerende diagnose sclerose.

Beskeden kom efter en våd tur i byen, hvor hendes venstre ben pludselig blev delvist lamt, hvorfor hun straks blev indlagt på Rigshospitalet, som efter en lidt længere udredning stillede diagnosen, attakvis sclerose, hvilket betyder, at hun kan rammes af såkaldte 'attakker', som både kan være føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben. Hvornår og hvor slemt attakkerne rammer er individuelt.

Rosa Lund lægger i podcasten ´Rosa Lund´ i podcastserien ´Den største Kamel´produceret af Gyldendal for DR, ikke skjul på, at sclerosen har betydet, at hun har været nødt til at sluge en masse kameler undervejs i sit sygdomsforløb, og at hun fortsat kæmper med at fordøje nogle af dem.  

At sluge kameler af forskellig slags er det bærende tema i serien, som har TV-vært Flemming Møldrup og forfatter Julie Ralund som de to værter, der nysgerrigt afdækker gæsternes kameler, og som i øvrigt heller ikke holder sig tilbage for at dele ud af egne erfaringer.   

Men en stærk indre trods overfor sygdommen og dens konsekvenser gør, at Rosa Lunds slugen kameler foregår i lige præcis hendes egne tempo. Et tempo, der de første mange år betød, at det kun var den nærmeste familie der vidste besked. Selv de nære venner kom først en del år senere og det politiske miljø og offentligheden først i nyere tid.

Også overfor sig selv benægtede hun, at hun var kronisk syg og tidlige gode råd i forbindelse med diagnosen om aldrig mere at løbe mere end fem kilometer og i øvrigt skrue ned for sine krævende politiske aktiviteter og ikke stille op til Folketinget, trodsede hun fuldstændigt. Kort efter løb hun et halvt Maratonløb i Berlin og et halvt år senere lod hun sig vælge ind i Folketinget i de højhælede sko, som hun elsker så højt, men som kun de færreste kan tænkes at ville anbefale til sklerosepatienter med gangbesvær og balanceproblemer.

”De to råd blev mit drive til at trodse sygdommen, men jeg var også meget bange for at miste hele mit liv og alt det, jeg gerne ville.”

I dag her 12 år senere har Rosa Lund haft flere attaks, som hver gang efterlader hende en lille smule mere skadet, end hun var inden attakket. Hun har måttet skifte medicin flere gange, hun har sågar tilladt sig selv at tage sygeorlov fra oktober 2022 til januar i år i forbindelse med et medicinskift og de deraf i begyndelsen følgende bivirkninger.

At tage orlov kom dog ikke naturligt til Rosa Lund. Det var hendes gruppeformand, som insisterede herpå:

”Jeg var lige blevet genvalgt, og mere end 9.000 mennesker havde stemt på mig personligt, så jeg havde dårlig samvittighed over ikke at kunne levere. Som kronisk syg føler jeg nok hele tiden, jeg skal bevise mit værd lidt ekstra, for der er ikke nogen, der skal kunne sætte en finger på mig.,” forklarer Rosa Lund, der vedstår, at kravene om at overpræstere primært stammer fra hendes egne forventninger til sig selv.

Men den største kamel, som Rosa Lund har måttet sluge, er ifølge hende selv at acceptere, at hvis hun skal være noget for andre, så skal hun først og fremmest passe på sig selv og sin kroniske sygdom, da hun nu må erkende, at hun faktisk ikke mere kan arbejde hele tiden, men er nødt til at holde pauser, selv om hendes job også er hendes hobby:

”Jeg er i færd med at sluge den kamel, der betyder, at jeg øver mig meget i at prioritere, hvad der er det vigtige lige nu. Det er en kamel, der har taget år at sluge. Det har taget mig mange år at forstå, at man skal tage sin egen maske på i flyet, før end man hjælper andre. Jeg har fra poeten Casper Erik lært, at jeg skal blive bedre til at drage omsorg for mit handicap, og det er for mig en god måde at tænke på.”

Rosa Lund er fortsat iført høje hæle, og hun er glad og taknemmelig for, at hendes indre trods har holdt hende på benene, så sygdommen ikke fik lov at sætte en for hende unødig bremseklods op i forhold til det liv hun gerne vil leve.

Men hemmeligholdelser og lukken ned for mere offentlige samtaler om kronisk sygdom, vil hun meget gerne være med til at ændre på:

”Jeg synes, det er interessant at tale om at sluge kameler, for jeg er et sted i mit liv, hvor jeg jo igen skal sluge kameler i forhold til at prioritere, da skleroseattaks ofte kan udløses af stress. Men også fordi jeg tror, der er brug for, at vi generelt taler mere om de kameler, som vi alle er nødt til at sluge i det personlige og private liv, når tingene ikke går lige, som vi havde planlagt eller håbet, ” siger Rosa Lund, der mener, at man bedst sluger sine kameler sammen med andre:

”Man skal snakke med nogen om, at det er svært, at man er ked af det. Man skal sige det højt til nogen, som man stoler på, og man skal huske at sige, at man ikke altid har brug for en løsning, men kun at lette sit hjerte.”

Selv om Flemming Møldrup og Julie Ralund ind i mellem måske kan have tendenser til at blive lidt fidele og omklamrende overfor deres gæster, er ´Den største Kamel´ et vældigt fint program, som er inspirerende og relevant.

Ikke mindst for de flere hundrede især kvinder, som hvert år får vendt deres liv på hovedet med en diagnose på sclerose, må Rosa Lunds åbenhjertige og modige fortælling om at få en diagnose som helt ung, om at være kronisk syg, om frygten for fremtiden, og om angsten for at blive defineret negativt af sin sygdom, kunne opleves som ikke så lidt af en vejviser. Samtidig med at hun prøver at vise mulighederne og styrkerne i at leve med en kronisk sygdom.

Den største Kamel produceret af Gyldendal for DR og kan høres her