Migræneråd uden faglig fundering præger nettet og Youtube

MEDIER: Kun en tredjedel af de anbefalinger, som YouTube og de mest besøgte websites kommer med, er videnskabeligt funderet, og under halvdelen kommer fra folk med en sundhedsfaglig baggrund.

Hvis du jævnligt er plaget af migræne, er du blot én af de ca. 500.000 danskere, som lider af sygdommen. Og sikkert også én af dem, som har søgt højt og lavt for slippe af med de pludselige anfald, som kan betyde flere dage på langs med smerter, opkast og nedrullede gardiner.

Urtepulver, afslappende musik og yogaøvelser er ofte nogle af de behandlingsforslag, som dukker op på Google og YouTube, hvis du søger efter migrænebehandling på engelsk. Forskere fra Dansk Hovedpinecenter har undersøgt kvaliteten af rådgivningen.

Ifølge Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi på Dansk Hovedpinecenter og centerleder for det Nationale Videncenter for Hovedpine, står migræne årligt for 20 procent af sygefraværet i Danmark.

”Migræne er en folkesygdom og dem, som lider af hyppige anfald, er truet på deres erhvervsevne,” siger han.

”Selvom det er en udbredt sygdom, er det også en udbredt misforståelse, at det er en bestemt type personlighed – den ’nervesvækkede’ type som Maud i Matador – der lider af migræne. Og det kan betyde, at folk tænker, at det er noget, de selv må klare, og derfor ikke går til lægen. I stedet søger de efter måder, de kan behandle sig selv på på Google og YouTube.”

Masser af ’rådgivning’ på internettet

De danske forskere på Hovedpinecentret begyndte at undersøge fænomenet, fordi de ville finde ud af, hvilke informationer deres patienter kommer med. Thien Phu Do, læge, ph.d. og forsker på Dansk Hovedpinecenter forklarer, at mange af deres patienter har prøvet meget selv for at slippe af med migrænen, før de kommer.

”Mange fortæller om behandlingsformer, de har læst om eller set på internettet - også i forhold til, hvilken lægefaglig behandling, som de tror, kan virke på dem, og som vi kan sætte i gang,” siger Thien Phu Do.

Sammen med de andre forskere har han undersøgt, hvad de højest indekserede sider på Google siden 2004 fortalte om migrænebehandling, og hvad de mest sete videoer på YouTube anbefalede.

”Vi havde en formodning om, at der en del ’alternative’ behandlingsforslag derude, men vi er overaskede over hvor meget, der ikke er evidensbaseret, og at så mange folk, der ikke kommer fra sundhedssektoren, giver sig til at rådgive om migræne,” siger Thien Phu Do.

Hjemmesiderne klarede sig lidt bedre end YouTube i forhold til evidensbaseret rådgivning. Her var ca. halvdelen af indholdet lægefagligt. På YouTube var 59 procent af de videoer med mere end 10.000 visninger lavet af folk uden en sundhedsfaglig baggrund. ”Men mange af videoerne virker temmelig overbevisende, fordi der står et menneske med lægekittel og taler med autoritet, og set-up’et signalerer videnskab,” siger Thien Phu Do.

Hvis du søger på ’migraine’ på YouTube, kan du finde mere end 72 timers video om behandlingsmetoder.

Lægefaglige eksperter skal fylde mere

Jakob Møller Hansen er ærgerlig over, at der er så lidt hold i mange af de anbefalinger, man kan finde på internettet.

”Det kan være svært at vurdere for den enkelte patient, om man kan stole på informationerne. Er du plaget af migræne flere gange om ugen, er du villig til at prøve hvad som helst. Og man skal ikke være blind for, at der også er en del penge involveret for dem, som tilbyder tvivlsomme behandlingsmetoder - især i USA, hvor meget af indholdet kommer fra,” siger Jakob Møller Hansen.

Han mener, at det som udgangspunkt er godt, at adgangen til sundhedsinformation er demokratisk, og at det er positivt, at patienter selv søger information om deres sygdom. ”Men det er et problem, at alle og enhver kan stille sig op i en hvid kittel og brøle sit budskab ud foran et kamera, uden at det er tydeligt for almindelige mennesker, om det har hold i videnskaben,” siger han.

En måde at få de rigtige informationer ud til patienterne på, er, at lægefaglige migræneeksperter selv producerer indhold til de digitale medier, som er tilgængeligt for alle. Men det er både dyrt og tidskrævende.

”Vi skal tilbyde evidensbaseret viden, som er synligt for alle på internettet. Men det kræver, at der er politisk vilje til at afsætte midler til det. Samtidig ser jeg gerne, at man fra de digitale mediers side på en eller måde ’ranker’ og deklarerer sundhedsstof, så man ved, hvad man har med gøre,” siger han.