
Visuel kunst på hospitaler ses i stigende grad som en sundhedsintervention og ikke kun som udsmykning. Her er det kunstneren Erik A. Frandsen, som udsmykker foyeren, Regionshospitalet Gødstrup. Foto: Søren Braad Andersen
Hospitalskunst gavner både patienter, personale og besøgende
KUNST: Visuel kunst på hospitaler kan reducere fysisk og psykisk belastning hos patienter, forbedre trivsel og tilhørsforhold hos personale samt give besøgende en oplevelse af højere kvalitet.
Sådan lyder konklusionen på en litteraturgennemgang, som er udgivet i PLOS One.
”Gennemgangen kortlægger for første gang effekten af visuel kunst ikke kun for patienter, men også for sundhedspersonale og besøgende,” siger studiets sidsteforfatter Nisha Sajnani, professor ved NYU Steinhardt og Co-Director ved Jameel Arts & Health Lab.
Der er fordele ved visuel kunst for alle tre grupper, påpeger hun:
- Patienter rapporterede reduceret stress, forbedret humør, lavere puls og en større følelse af ro.
- Personale følte et større tilhørsforhold og var bedre i stand til at prioritere patientpleje.
- Besøgende beskrev forbedrede oplevelser og en opfattelse af højere kvalitet af plejen.
Grå litteratur
Gennemgangen inkluderede 68 publikationer, hovedsageligt fra USA og Storbritannien, hvoraf 35 var fagfællebedømte og 33 var såkaldte grå publikationer. Sidstnævnte dækker over litteratur, der ikke er udgivet via forlag eller tidsskrifter. Det kan for eksempel være rapporter, arbejdspapirer og konferencepublikationer. I dette tilfælde inkluderede gennemgangen blandt andet 13 journalistiske artikler.
Det har været nødvendigt at inkludere grå litteratur, forklarer Nisha Sajnani.
”På det her felt er grå litteratur uundværlig. Hospitaler dokumenterer ofte idriftsættelse, implementering og evaluering i interne rapporter, branchepublikationer eller designbriefs – kilder, der sjældent finder vej til tidsskrifter, men som rummer vigtige erfaringer. At udelukke disse ville skævvride evidensen,” siger Nisha Sajnani.
Af de 35 fagfællebedømte studier var 23 udgivet i tidsskrifter, der omhandler klinisk praksis.
”Det peger på, at visuel kunst på hospitaler i stigende grad betragtes som en sundhedsintervention frem for blot udsmykning,” siger Nisha Sajnani. Hun peger dog også på, at gennemgangen har afsløret en række videnshuller.
”Besøgendes oplevelser og relevante praksisser uden for USA og Storbritannien er underbelyst; evalueringer er inkonsistente; kvaliteten af kunstværker vurderes sjældent; og der er begrænset vejledning i implementering, hvilket understreger behovet for at forske i, hvordan teori omsættes til praksis.
Forskernes anbefalinger
På baggrund af litteraturgennemgangen kommer forskerne med en række anbefalinger til, hvordan visuel kunst kan implementeres på hospitalerne:
”Prioritér kunst i ventesale, på gange, sengeafsnit og personalerum for at skabe rolige, behagelige miljøer. Co-design installationer med patienter, personale og lokale fællesskaber for at afspejle kulturel identitet og lokale værdier. Mål på de ting, der betyder noget: tilfredshed, humør, stressniveauer, personalets sygedage, længde af indlæggelser og sågar fysiologiske markører som puls for at opbygge lokal evidens. Og afsæt ressourcer til personalerum; kunst er også en trivselsintervention for personalet,” siger Nisha Sajnanin.
