Psykiater: Arbejdet med kultur og sundhed har brug for national koordination

KULTUR: Kulturelle sundhedstilbud bliver praktiseret alt for isoleret på tværs af regionerne, mener stifteren af Center for Kunst og Mental Sundhed. Psykiatrisk overlæge Birgit Bundesen ønsker, at kulturen og sundhedsvæsenet sætter sig ved det samme bord og skaber en national plan.

Der er et mulighedsvindue for kunst i sundhedsvæsenet netop nu, mener psykiatrisk overlæge Birgit Bundesen. Som psykiater, digter, sundhedskulturforsker og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed er hun en central kulturel aktivist inden for sundhedsvæsenet.

Mulighedsvinduet skyldes sundhedsreformen, mistrivselskrisen og en britisk rapport.

Den britiske rapport først: Den har kortlagt kulturens relevans i et sundhedsperspektiv.

Kultur er en investering i folkesundhed og økonomi, ikke en udgift, opsummerer Birgit Bundesen rapportens konklusioner. Hun tilføjer, at rapporten er robust og evidensbaseret: 3.500 abstracts og 160 artikler viser kvantitative, kausale sammenhænge og en samfundsøkonomisk gevinst på 12 milliarder pund om året. Analysen bygger på en model udviklet af den britiske nationalbank, oplyser Birgit Bundesen.

De andre to aspekter i mulighedsvinduet har været mere dækket i den danske presse end den britiske rapport:

I Danmark vokser den psykiske mistrivsel. Der er manglende ressourcer til at tage hånd om især unges mistrivsel med lettilgængelige og helhedsorienterede tilbud, hvor andre aktører end medarbejderne i sundhedsvæsenet bidrager. Et andet fremtidigt problem er den voksende andel af ældre, hvor ensomhed også er en komplicerende faktor.

Med sundhedsreformen er der nu en oplagt mulighed for politikere og sundhedsvæsen til at få kunst og kultur indarbejdet i sundhedsvæsenet, da kultur kan fremme trivsel og sundhed og rummer både forebyggende og rehabiliterende egenskaber inden for både psykiatri og somatik, mener Birgit Bundesen.

Hvordan kunne sundhedskultur se ud helt konkret?

”Jeg mener, at kulturtilbud kan tænkes meget mere systematisk ind i sundhedsindsatser, for eksempel i alle nære sundhedshuse, som eksisterer mange steder i landet, og som sandsynligvis vil blive mere relevante, når sundhedsrådene, som er centrale i sundhedsreformen, kommer op at stå," siger Birgit Bundesen og kommer med eksempler:

"Det kunne være skrivegrupper med lokale forfattere – den slags har vist sig at lette en række kliniske symptomer. Der er også muligheden for at male og synge i kor, eller man kunne lave strikkeklubber mod ensomhed, som vi ved i sig selv er sygdomsfremkaldende og en hindring for at komme sig over både somatiske og psykiatriske lidelser. Regionale sundhedslokaler kunne bruges som kreative arbejdsrum og udstillingsplatform uden for de almindelige åbningstider, så de også bliver en sammenhængskraft i små samfund. Psykisk sygdom, som er mit fagområde, er kompleks og med mange faktorer, så der er mange måder, man kan arbejde med den på.”

Kultur og sundhed lever for adskilt

Som stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed har Birgit Bundesen siden 2017 lavet lobbyarbejde for kunstens og kulturens plads i sundhedsvæsenet. Med forskningsprogrammet REWRITALIZE arbejder hun på at skabe evidens for at kunne implementere skrive- og kunstgrupper som del af den psykiatriske behandling i Danmark.

Kultur og sundhedsvæsenet lever adskilt lige nu, mener overlægen, der også selv har udgivet digte i samarbejde med en psykiatrisk patient.

”Vi har i Center for Kunst og Mental Sundhed lobbyet for området i flere år, men vi løber spidsrod mellem sundhedsvæsenet, politikere og udøvende kulturarbejdere. Den britiske rapport er banebrydende og bør åbne op for, at man laver en lignende undersøgelse i Danmark,” mener Birgit Bundesen.

Kultur skal ses som en del af en god sundhedsadfærd, da det er bedre at gå til kor end at kigge på en skærm dagen lang, mener hun – på samme måde som at det også er bedre at spise gulerødder end at spise chokolade.

”Vi skal lære at tale om kultur som sundheds- og fællesskabsfremmende og ikke kun som noget, der er intellektuelt og et spørgsmål om dannelse. Sundhedsreformen åbner et vindue for, at vi kan indtænke kulturen nationalt i sundhedsvæsenet og ikke blot som en række isolerede indsatser i de forskellige regioner. Som det er lige nu, er der ulighed i kulturtilbud – på samme måde som der er ulighed inden for sundhed. Og det er vores alles skattekroner, der skal fordeles retfærdigt.”

Østdanmark er trægest

Birgit Bundesen kommer selv fra Tønder i Sønderjylland. Hun husker, hvordan mulighederne for at komme både til læge og til kultur i Tønder er anderledes end i hovedstadsområdet.

”Der er ikke blot færre læger i Sønderjylland end i Aarhus eller København – der er heller ingen koncertsal eller noget teater i Tønder, kun en idrætshal. Derfor skal vi medtænke kulturen, så den kommer ud til alle, når vi også ønsker fokus på den nære sundhed, som det er tilfældet med sundhedsreformen.”

Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed overlever selv via fundraising og filantropi, efter at den offentlige finansiering fra puljemidler ophørte i 2024.

Centeret samarbejder med seks andre psykiatriske centre om at tilbyde 15-ugers skrivegruppeforløb under ledelse af en professionel forfatter og i samarbejde med en sundhedsfaglig ekspert. Deres forskning har vist, at psykiatriske patienter kan få det bedre af at deltage. Lige nu er de i gang med et større, randomiseret, klinisk studie for at skabe mere solid evidens for kunstens virkning på den mentale sundhed.

Fondsprojekter som KulturKraft:Nord ved Aalborg Universitetshospital rejser ligeledes penge via erhvervslivet.

”Det er superprisværdigt, hvad (fondsdirektør, red.) Andreas Mathew laver i Nordjylland, men hvad skal dem i Falster gøre?”

”Det er Region Sjælland og Region Hovedstaden, som er de trægeste, men også i Region Midtjylland, som på landsplan har investeret mest i feltet, er de lidt i tvivl om, hvad der skal ske på kultur- og sundhedsområdet.”

Sundhedsreformen lukker ned for store dele af deres udviklingsindsatser efter 2026, blandt andet inden for kulturudvikling og sundhedsinnovation.

Det bliver de nye regionsråd, som vælges til efteråret, der snart skal finde ud af, om og hvordan man vil fortsætte med at finansiere arbejdet med sundhed og kultur med penge fra sundhedskredsløbet, oplyser Region Midtjylland.

Birgit Bundesen mener, det sundhedskulturelle arbejde skal op på et politisk niveau i en national alliance, så det bliver mere skalerbart, og man dermed kan sikre en ensartet og kvalitetssikret levering i alle dele af landet.

”Vi kan regne på, at kulturelle tiltag bliver udført uden store omkostninger sammenlignet med andre tilbud – det har den britiske rapport banet vejen for. Hvis feltet bliver ved med at være fragmenteret og finansieret af kortvarige bevillinger, kan man være bekymret for kvaliteten. Vi skal kigge ud i landskabet og afdække, hvad der kan skaleres til at fungere både i København, Svendborg og i Hirtshals. Vi skal samle aktørerne, så det ikke er små ting, der lidt tilfældigt bobler op her og der.”

Ønskes: kulturel trepart

Psykiatrien, hvor Birgit Bundesen selv arbejder, på Psykiatrisk Center Amager, har fået en 10-årsplan. Hun ønsker, at noget lignende sker for kulturen på sundhedsområdet. I et debatindlæg skrevet til Sundhedsmonitor opfordrer hun sammen med blandt andre professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, til, at ”regering, sundhedsvæsen og det civile samfund sammen indgår en trivsel-trepart i stil med den grønne trepart. Denne gang med den menneskelige mentale og somatiske robusthed som omdrejningspunkt.”

Som del i denne kulturelle trepart efterlyser hun en platform, som blandt andet kan udarbejde en dansk pendant til den engelske rapport om de økonomiske sammenhænge mellem trivsel, sundhed og kultur.

Birgit Bundesens kulturelle aktivisme er startet i en niche, som er kunst, litteratur og psykiatri. Det kan også rulles videre ud i somatikken, som hun formulerer det.

”Men det er nødvendigt, at vi sætter os ved det store runde bord for at finde det fælles, attraktive narrativ, der skal samle aktører i feltet om at gå i samme retning. For ikke at tabe den megen viden, der er i feltet i Danmark allerede. Og indfri det kæmpe potentiale, der er for kultur- og sundhedsfeltet til at bidrage til fremtidens store sundhedsproblemer. Det er for dumt og for dyrt at lade være.”