Fondsdirektør vil have kunsten ud til alle patienter - også dem ingen taler om

KULTUR: Det nye Aalborg Universitetshospital har oprettet en fond til indsamling af midler til kunst og kultur. Fondens nyligt tiltrådte direktør betragter de udefrakommende fondsmidler som den oplagte fødselshjælper til en fremtid, hvor kultur og æstetik har en naturlig plads på hospitalsgangene.

Kunst, æstetik og kultur skal være en del af rammerne for patienter, pårørende og personale, når det nye Aalborg Universitetshospital slår dørene op i 2026.

Derfor er der oprettet en kunstfond kaldet Kulturkraft:Nord til at bygge bro mellem hospitalet og de eksterne parter, der skal være med til at sikre musik, kunst og æstetik som en fast del af mødet med hospitalsvæsnet. Bag Kulturkraft:Nord står Melsen Fonden, OTK HOLDING A/S og Hejlskovbjerg Holding ApS.

I januar 2025 fik fonden sin egen direktør. Andreas Mathew har i de seneste år arbejdet med kultur og kommunikation, blandt andet har han bistået Musikkens Hus i Aalborg. For den nye direktør er der gevinster at hente fra kulturens verden for både patienter, pårørende og personale på hele det kommende hospital, og flere tiltag bliver allerede prøvekørt i de nuværende rammer.

”Mig bekendt er der ikke andre sygehuse i landet, der bruger kultur så direkte i livsvigtige behandlingsforløb – og har så tæt et samarbejde mellem henholdsvis sygehuset og byens forskellige kulturinstitutioner, som vi ser i Aalborg”, fortæller Andreas Mathew.

Han uddyber sit syn på kulturens og æstetikkens plads i klinikken:

”Kultur og kunst skal præge hele fremtidens hospital og udgøre en supplerende indsats ud over den traditionelle sygdomsbehandling. Nogle projekter går på æstetisk omsorg i form af farve- og møbelvalg. Det er allerede i gang på vores fødegange og barselsafsnit. Derudover har vi gode erfaringer med at implementere musikterapi på blandt andet intensiv- og lungeafdelingen. Vi har allerede set, at det nedbringer stressniveauet hos både patienter, pårørende og personale,” siger direktøren.

Hjælper patienter med at håndtere ny livssituation

Andreas Mathew fortæller om et forsøg foretaget i regionen, hvor kræftpatienter blev eksponeret for kultur i form af en række besøg på et kunstværksted. 66 procent berettede om forbedret livskvalitet, og patienterne fik et sprog til at tale om deres sygdomsforløb.

”En af patienterne i forsøget var en gartner, som var en rigtig nordjyde. Han havde aldrig før oplevet kunst, han var mere sådan: ’hvad rager det mig’. Kunst har hjulpet ham til at håndtere sin livssituation, og han har nu startet en mandegruppe, hvor de to-tre gange om måneden opsøger en ny kulturoplevelse. Kunst og kultur kan gøre noget for patienternes sjæl og ånd og får dem ud af ensomheden,” fortæller direktøren, der også er tidligere teologistuderende. Han understreger, at man i Kulturkraft:Nord ser kunsten og kulturen som et supplement og ikke en erstatning for hverken medicinsk eller kirurgisk behandling.

Hvad tænker du om, at det er nødvendigt at basere det her på eksterne fonde?

”Al forandring kræver et græsrodslag og en pionerånd. Så det giver god mening, at vi ikke er på statens budget, men i stedet arbejder for at få erhvervsliv og fonde til at bakke os op. Der er penge derude, og mennesker, der er villige til at gøre en forskel. Vi har et presset hospitalsvæsen, der har brug for hver krone, så vi må tænke alternativt, for der skal være plads til grundydelserne. Og det er kommunikativt en svær opgave at tale om nytten af maling og farver på væggene, hvis der er nedskæringer på hospitalet. Der skal nye penge til, som skal komme udefra,” siger Andreas Mathew.  

Kunsten skal også ud til ’usexede’ patientgrupper

Endnu er Kulturkraft:Nord med sine tre måneder på bagen i opstartsfasen.

Direktøren håber, at fonden kan samle 5 millioner i år, 10 millioner i 2026 og senere hen måske 20 millioner kroner. På tre måneder har fonden indtil videre samlet omkring 3 millioner, hvoraf halvdelen er driftsmidler. Et enkelt kulturprojekt kan koste fra 100.000 kroner ”og opad,” vurderer direktøren.

15. april afholder Kulturkraft: Nord en støttekoncert i Musikkens Hus, hvor blandt andre Aalborg Symfoniorkester medvirker. Aalborg Universitetshospital skriver i deres pressemeddelelse om arrangementet, at det nordjyske hospital har en tradition for at inddrage kultur.

Med i bestyrelsen hos KulturKraft:Nord sidder anæstesiologisk overlæge Per Thorgaard – også kaldet ’kultur-lægen’. Han har tidligere været primus motor bag et tiltag, hvor Region Nordjylland indførte musik i ambulancer for at afstresse patienterne. Ideen blev bredt bemærket og belønnet med en Danish Music Award.

Andreas Mathew håber, at tankerne bag fonden kan vinde yderligere udbredelse.

”Drømmen er for mig, at vi kan finde så mange penge, at vores tankegang spreder sig til hele regionen og på landsplan. Jeg håber også, at vi kan skabe de her indsatser på tværs af patientgrupper og ikke kun de så at sige mest sexede patientgrupper, som får meget fokus fra medier og patientforeninger allerede. Jeg vil også gerne skabe noget, der kan nå ud til ældre med delir, eller til unge og gamle med trælse hudsygdomme”.

Også kunstnerne kan få en ny dimension i deres virke ved at træde inden for på hospitalet, fortæller direktøren.

”De går pludselig fra at skulle underholde til at være med til at fremme trivsel. Det er meningsfuldt også for kunstnerne. Som der står på indgangen til Det Kongelige Teater: ’Ej blot til lyst’. Kunst og kultur kan bidrage til at dæmme op for den mistrivselskrise, som præger samfundet,” siger Andreas Mathew.

Understøttes af norsk undersøgelse

Kulturens Analyseinstitut, en uafhængig organisation nedsat af Kulturministeriet, henviser til en norsk undersøgelse, når man spørger dem om nytten af kultur inden for sundhedsvæsnet.

Kunst og kultur vurderes at bidrage til øget velvære og livstilfredshed samt at modvirke problemer med mental sygdom, fremgår det af denne rapport.

Når det kommer til psykiatrisk sygdom, viser studier, at kunst og kultur kan være vigtige elementer i terapeutisk behandling. Kunst og kultur anses også for at kunne fremme sund livsstil, eksempelvis ved at sprede viden om ernæring og virkningerne af stofbrug gennem kunstnerisk indhold som film, serier og bøger. At lytte til musik, eksempelvis kan også bidrage til symptomlindring og reducere bivirkningerne af medicinsk behandling. Endelig findes der forskning, som viser, at eksempelvis dans kan have en positiv indflydelse på forløbet hos patienter med Parkinsons sygdom, lyder det i rapporten.

Parterne involveret i Kultur:Kraft har også i en rapport samlet deres erfaringer omkring samarbejde mellem kulturinstitutioner og hospital.

De konkluderer, at der kan etableres et samarbejde mellem et hospital og forskellige kulturhuse målrettet især særligt sårbare patienter på passende tidspunkter i deres rehabiliteringsforløb efter indlæggelseskrævende sygdom. Rapporten er skrevet af musikterapeut Stephan Skou og overlæge Per Thorgaard.