Debutfilm er en medrivende skildring af lægers fejlbarlighed

FILM: Der opstår sprækker i panseret hos en selvsikker neurolog, efter hun overser en blodprop i hjernen hos en ung mand. En ny dansk spillefilm er en realistisk og troværdig appel om menneskelighed, også over for lægestanden.

Alexandra (Özlem Saglanmak) er speciallæge på Herlev Hospitals neurologiske afdeling.  

Her er travlt, en af de andre speciallæger er langtidssygemeldt, så de grønne KBU-læger får for meget ansvar, mens sygeplejerskerne hele tiden rykker efter ledige senge på de fyldte stuer.   

Debutspillefilmen ’Det Andet Offer’ fremstår fra første indstilling som et troværdigt neddyk i en nedtrampet hospitalsvirkelighed, hvor stressniveauet er højt, IT-systemerne driller, og lederne hele tiden sidder i møde, mens der er høj sø på gangene.

Midt i alt det her træder 18-årige Oliver (Jacob Spang Olsen) ind på afdelingen sammen med sin mor, Camilla (Trine Dyrholm).  Det er egentlig hans fødselsdag, men han har symptomer som hovedpine og muligvis lidt stivhed i nakken.

KBU-lægen Emilie (Mathilde Arcel), der har forvagten, mistænker ugler i mosen og tilkalder derfor Alex, som Alexandra bliver kaldt i den travle hverdag. Alex laver med distraheret mine en rutineundersøgelse, hvor den unge mand har overskud til at flirte en smule. Alt virker tilforladeligt. Alex sender kort efter den unge mand og hans mor hjem igen.

Kort tid efter ude på hospitalsgangen falder drengen om med en blodprop i hjernen. Snart ligger han komatøs og inoperabel på intensiv. Alex giver moren en mere optimistisk prognose, end der er belæg for.  Nettet begynder at stramme omkring Alex, efter drengen bliver konstateret hjernedød under en lang pinefuld scene, hvor begge forældre insisterer på at være til stede. Alex har hidtil været en beundret læge også blandt de ældre overlæger.  Langsomt stiger magtesløshed og rådvildhed op til overfladen, mens de sørgende forældre gør hende til syndebuk for sønnens uretfærdige død, da hun har vurderet, at Oliver ikke var alvorligt syg på nogen måde.

Mennesket bag ved kitlen

Filmen føles så hjemmevant i sin upolerede hospitalsvirkelighed, at det virker som en mild forstyrrelse, når kendte skuespilleransigter som Trine Dyrholm, Pernille Højmark, Morten Hee Andersen og Anders Matthesen slutter sig til.  Det er den mere ukendte Özlem Saglanmak, der i hovedrollen som Alex bærer filmen på sine smalle skuldre. I en scene må hun sætte sig på gulvet og gispe efter vejret, og en pårørende til en syg ægtemand må træde til og hjælpe hende med at komme til hægterne. Det er en meget effektfuld scene, hvor rollerne bliver vendt på hovedet. Alex har små børn derhjemme, og hun døjer flere steder i filmen med mælkeudflåd, næsten som en påmindelse om det konkret fysiske menneske inde bag lægekitlen.

Debuterende instruktør Zinnini Elkington har baseret filmen vidnesbyrd fra personale og familie, hun er selv rundet af en familie af sundhedsprofessionelle. ’Det Andet Offer’ giver det brede biografpublikum en skræmmende indsigt i det ansvar og de svære vilkår, som hviler også på unge læger. Ikke alle borgere med harmløse symptomer, i dette tilfælde forbigående hovedpine, kan få en dyr CT-scanning. Det vil få sundhedsvæsnet til at kollapse og påkalde sig ældre, mere selvsikre lægers tilråb om defensiv medicin. Det er denne muligvis tragiske, men også realistiske indsigt, som Alex lærer på den særdeles hårde måde i denne vellykkede film. 

Alle læger har en kirkegård

Titlen 'Det Andet Offer' hentyder til fænomenet second wictim:  Patienten kaldes det første offer, når et forløb går skævt. Men også de involverede fagpersoner kan opleve psykiske reaktioner i form af skyldfølelse og tvivl om egne faglige kompetencer, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed skriver på deres hjemmeside.  Filmen er for mig at se primært en troværdig skildring af, hvordan også læger er nødt til at slutte fred med deres egen fejlbarlighed. Alex har aldrig før overset symptomer hos en alvorligt syg patient, som hun gør med den 18-årige dreng, så filmen er en dramatisk og tragisk overgangrite.  

”Alle læger har en kirkegård,” betror overlægen Esben (Olaf Johannesen), over for Alex hen mod slutningen af filmen. Alle læger med tilpas erfaring bærer på tyngende sager i deres erindring, hvor der var en patient, de ikke kunne redde.

’Det Andet Offer’ virker en anelse famlende efter sin konklusion og ender i et reflekterende limbo – filmens sidste del kan ikke helt hamle op med de første forpustede tre kvarter. Men den sidste indstilling er smuk, enkel og fuld af accept. Måske endda kærlighed og forståelse fra det hinsides. Jeg håber ikke, forløb af denne type utidigt afslutter lægelivet for dygtige og hårdt tiltrængte kapaciteter som Alex. Med værker som den film her har vi bedre mulighed for at sikre, at det ikke bliver tilfældet.

’Det Andet Offer’ spiller i over 100 biografer landet over