| | | | | |
 

Bog fra dansk virusforsker er en gyser

 
 
 
 
 

BØGER: Hvis man ikke er bange for virus i forvejen, så bliver man det i hvert fald, når man læser overlæge Anders Fomsgaards nye bog - Det er bare en virus. 

For en virus er ikke ’bare’ en virus. Virus kan være helt ufarlige for os. Men virus er også bomber, som vi går rundt med inde i os selv i årevis, og som pludselig kan blive aktiveret - for eksempel en herpes virus. Men virus er ikke mindst også en smitte, som kan komme ude fra og gøre os alvorligt syge på splitsekunder.

Og selv om Anders Fomsgaard, der har arbejdet med virus i en årrække på Statens Serum Institut, er så hensynsfuld at skrive, at man skal have respekt og ikke angst for virus, så konstaterer han alligevel samtidigt, at han og hans kolleger ser, at der spreder sig flere og flere og større og større nye virusudbrud med myg og fugle fra Afrika og troperne. Virus, som kan blive farlige, for som han skriver:

”Når en gammel virus på den måde pludselig spreder sig fra sit sædvanlige område eller reservoir i Afrika og ind i et nyt område og økosystem med mennesker og dyr uden immunitet, så kan man forvente det uventede: En mutation eller flere, en ny virusspredning og en anden, værre sygdom blandt mennesker og/eller dyr. En utilpasset virus jaget på afveje. Nye myggearter, som måske også spreder sig og opfører sig anderledes, kan pludselig sprede virus,” fastslår han og uddyber:  

”Sygdomme i nye dyr og nye folkeslag med andre gener og sygdomsbyrder, som virus ikke har været vant til at inficere, vil få et anderledes forløb og udtryk, som oftest er meget værre end den virus, vi var vant til, og ufarlige virus vil mutere løs med de nye muligheder i pludselig store, nye populationer og ændre karakter, ofte til det farlige.”

Og eksemplerne er allerede mange og velkendte ifølge Fomsgaard på, hvordan virus kan forvandle sig til at blive farlige, når de flytter hjemmefra: Vestnilvirus inficerede afrikanske fugle, som ikke døde, og nu er den muteret og gør mennesker syge i Europa. Chikungunyavirus var fredelig i Afrika, men begyndte pludselig at give dødelige sygdomme, da den bevægede sig ud af Afrika ved hjælp af tigermyggen til Indien og Asien, hvor den efterlader krumbøjede mennesker med kroniske ledsmerter. Zikavirus gav heller ingen rigtig sygdom, da den holdt sig til Afrika og Sydøstasien, men gav en stor epidemi, da den pludselig spredte sig til Caribien og Sydamerika med alvorlig sygdom som mikrocefali, hjernebetændelse og andre nervesygdomme til følge.

Og bedre bliver det ikke, når han om gul feber-virus skriver, at den er svær at kontrollere med vaccine, at der ikke er nogen grund til at tro, at den ikke vil brede sig til Asiens to milliarder mennesker, og at en gigantisk epidemi således uundgåeligt venter forude.

Gys, gys, gys for de er jo overalt de virus - mikroorganismer, som trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. Virus påvirker hele vores økosystem, de inficerer både mennesker, dyr, planter, amøber og bakterier. De fleste af dem er fredelige, men en del giver sygdom, og nogle af dem dør man af.

Og skulle man være af den opfattelse, at Danmark er et fredeligt sted med fredelige virus og vil forblive sådan ud fra et smittesynspunkt, så kan man også godt tro om igen, for vi er nemlig omgivet af fem gange så mange svin, som vi er mennesker på ikke særlig mange kvadratmeter, og vi udgør således en risiko for os selv og borgere i andre lande, hvis uheldet er ude:

”Når svin får influenza, kalder vi det for svineinfluenza, uanset hvilken influenzavirus det skyldes. Svinenes egne influenzavirus A er hovedsageligt svinevarianter af typerne H1N1, H3N2 og H1N2. Mennesker og svin kan nemt smitte hinanden og begge blive syge. Svineinfluenza er ret udbredt. Hvis svinene bliver inficerede med to eller flere forskellige influenzavirus på én gang, kan de to-tre virus udveksle gener, hvis de er havnet inde i de samme celler i grisen, så en helt ny influenzavirus kommer ud. En sådan spritny, rekombinant influenzavirus har mennesker måske aldrig været udsat for før og har derfor ingen immunitet imod, og hvis den nye virus har evnen til at sprede sig, kan den frit gøre det, måske til en influenzapandemi. Det var det, der skete med H1N1-2009-pandemien, den mexicanske svineinfluenza. Af samme grund prøver flere lande at minimere menneskers kontakt med svin og at afholde mere kontrollerede dyrskuer. I Danmark er vi knap seks millioner mennesker, men hvert år producerer vi over 30 millioner nye svin, så Danmark udgør et stort og risikabelt reservoir af forskellige nye influenzavirus”, skriver han og fortsætter:

”Igen er mennesket en væsentlig faktor – for hvis svin tillades kontakt med vilde fugle, er der en risiko for, at et nyt influenzavirus opstår og dermed en pandemi. En svinesti er et sandt eldorado for influenzavirus. I svineholdene findes konstant svin, som har influenza, og da der hele tiden kommer nye svin til, er der en risiko for influenzasmitte. I laboratoriet blev vi en dag bedt om at undersøge syge og snottede mink, og vi fandt, at de havde en ny influenzavirus. Den havde minken fået ved at blive fodret med influenzasyge svinelunger. Det var en smart måde at sætte gang i en influenzapandemi på, som vi heldigvis fik standset. De gange, det er sket, at mennesker er blevet smittet med en ny fugle- eller svineinfluenzavirus, som tilpassede sig til bedre og bedre at kunne smitte videre fra menneske til menneske, er der opstået en pandemi, fordi ingen mennesker havde antistoffer og dermed immunitet fra tidligere,” skriver Anders Fomsgaard, som også konstaterer, at der allerede nu er fundet eksempler på, at bestemte fugleinfluenzavirus er i gang med at ’øve’ sig på mennesker, hvorfor influenzavirusset H7N9 står øverst på kandidatlisten over en mulig ny influenzavirus.

I "Det er bare en virus" gennemgår Anders Fomsgaard en lang række af de kendte virusudbrud, som har fundet sted gennem hans karriere siden slut 1970’erne – start 80’erne og op til i dag, eksempelvist Aids, Ebola, Zika, Sars, Mers etc. Spændende og lærerig læsning, for han har været tæt på det meste gennem sin forskning i Danmark og i udlandet, men blandt hans hjertebørn er og har været i mange år HIV, influenzapandemier, jagten på flere og bedre vacciner og udvikling af metoder til at identificere farlige virus via en genetisk og lynhurtig test uden om laboratorier.

At der er brug for hurtige tests, som kan afsløre kendte og ukendte nye virus på, skyldes ifølge Anders Fomsgaard blandt andet klimaændringer, hyppig rejsen over grænser, turisme i jungler, naturreservater, savaner og fjerntliggende områder, menneskelige indgreb i natur og miljø, illegal import af fugle og andre eksotiske dyr med nye virus i sig, flygtningelejre, krige og migrationer. Alt sammen ting der kan udløse en ulykke, da disse fænomener er: ”den benzin, der spreder, opformerer og får de nye virusudbrud med sjældne, oversete, muterede eller helt nye virus til at eksplodere i den perfekte virusstorm.”

Men verden har ikke kun brug for hurtige og effektive test til at dæmme op for farlige udbrud ved at forkorte diagnosticeringsperioder ifølge Fomsgaard. Han håber også at kunne bidrage til udvikling af en allround influenzavaccine til erstatning for de eksisterende vacciner, som ikke sjældent rammer helt eller delvis ved siden af de influenzavira, som de skal beskytte imod. Ligesom han tydeligvist heller ikke er særlig imponeret over den vaccine, som blev udviklet i huj og hast under den sidste erklærede globale influenzaepidemi i foråret 2009:

”Så pandemivaccinen kunne betegnes som et meget stort eksperiment. Hvor godt Pandemrix-vaccinen egentlig virkede mod de pandemivirus, der muterede og efterhånden cirkulerede forskellige steder, er uklart,” lyder kritikken i denne trods de skræmmende perspektiver alligevel så ofte muntert fortalt og lettilgængelig bog, som er en blanding af personlige erindringer og faglige rapportering fra et snart langt liv blandt virus, myg, grise, fugle, syge patienter og laboratorier i ind- og udland.

 

  • Det er bare en virus
  • Anders Fomgaard
  • Gyldendals forlag
  • 299,95 kroner