| | | | | |
 

Ny bog provokerer de gængse opfattelser af stressbehandling

 
 
 
 
 

BØGER: At gå lange ture i naturen, at slappe af, at meditere, lade være med at tage telefonen, når vi har fri, sørge for at spise sundt og så videre er ikke vejen frem for helbredelse af stressramte, fastslår metakognitiv terapeut i ny bog, som også gør op med den positive psykologi.

Ifølge psykolog og forfatter til bogen "Stressbehandling med metakognitiv terapi", Linda Burlan Sørensen, er det nemlig langt fra sikkert, at alle får en psykisk fordel ved at gå en tur, hvis de, mens de vandrer rundt, tænker over de samme problematikker, som de tænker på, når de sidder hjemme i sofaen.

”Gåturen i sig selv er ikke usund, og kroppen har godt af at røre sig. Men de psykiske problemer ændrer sig ikke nødvendigvis. Kun meget få af eksperterne kigger på de metakognitive processer, der ligger bag stressoplevelsen og på den stressramtes overfokusering på negative tanker,” skriver Burlan Sørensen, der i sin bog forsøger at gøre op med andre grene af terapeut- og lægesamfundets behandling af stress til fordel for den metakognitive terapi:

”De seneste år har emnet stress fyldt i artikler, bøger, TV- og radioprogrammer. Ofte ledsaget af forskellige stresseksperters bud på, hvorfor vi er så stressede i dag: På grund af måden, vi har valgt at strukturere vores samfund på, på grund af vores manglende kropsbevidsthed, og at vi har glemt at mærke efter. Det er derfor, vi får stress, er der tilsyneladende en del læger, psykologer og terapeuter, der mener. Kun meget få af eksperterne kigger på de metakognitive processer, der ligger bag stressoplevelsen, og på den stressramtes overfokusering på negative tanker,” lyder hendes kritik.

Metakognitiv terapi er en relativt ny metode, der tilhører den tredje bølge af kognitive terapier. Ifølge dens tilhængere giver den metakognitive terapi bedre og mere længerevarende resultater for patienter med generaliseret angst, social angst, PTSD, OCD, depression og altså stress end de almindeligvist udbredte former for psykoterapi.

Burlan Sørensen siger videre om forskellene:

”Mange fagpersoner såsom psykologer, psykoterapeuter, stresseksperter og læger er enige om, at vores opmærksomhed kan have henholdsvis et indre fokus, det vil sige være rettet mod egne tanker, følelser og kropslige fornemmelser, eller et ydre fokus, hvor vores opmærksomhed bliver rettet mod ting uden for os selv. Men den metakognitive terapeut vil være uenig med den terapeut, der mener, at en stressramt mangler introspektion, altså indre fokus. I den metakognitive teori er det netop den overdrevne opmærksomhed på egne tanker, følelser eller kropslige fornemmelser, der skaber problemet. Det er ikke blot et symptom på stress, som mange synes at mene. Det er årsagen. Det indre fokus fylder for meget og skal i langt højere grad erstattes med et ydre,” skriver hun og påpeger samtidigt, at hun ser metakognitiv terapi i særlig grad effektivt i forhold til stress.

Ifølge Burlan Sørensen er det den forkerte vej at gå, når de mange bøger om stress og selve behandlingen af stress og de gode råd, som florerer i offentligheden, så ofte kredser om, at den stressramte skal skabe ændringer i sin adfærd. Det er ikke de stressramtes adfærd, der skal korrigeres, men deres måde at tænke på:

”Stressramte bruger unødig meget tid på eksempelvis grublerier, ruminering, analyser, spekulationer, bekymringer, symptomtjek og trusselmonitorering, som hindrer dem i at handle. Først når det overdrevne indre fokus reduceres betydeligt, kan klienten koncentrere sig om det reelle problem – og handle på det. I den metakognitive terapi fokuserer terapeuten derfor ikke på indholdet af tankerne, men på det metakognitive niveau, altså på hvordan vi tænker og ikke hvad. Indholdet i tankerne kan vi ikke selv styre, men vi kan blive bedre til at kontrollere vores tankeprocesser, herunder bekymringer og grublerier, og hvad vi gør med tankerne. Derfor kan klienten i princippet tænke, hvad han eller hun vil, forklarer hun og fastslår, at stressramte og deres terapeuter opnår væsentligt hurtigere resultater, hvis de i stedet for at fokusere på indholdet af den stressedes tanker fokuserer på, hvordan denne håndterer tankerne. Cirka fem sessioner bør i princippet være tilstrækkeligt fulgt af en enkelt opfølgningssession.

Den metakognitive terapi er formuleret første gang i 1994 af den britiske professor Adrian Wells ved Manchester Universitet, og Burlan Sørensens teorigrundlag er en syntese af hans arbejde og hendes egne erfaringer som psykolog gennem en årrække. Metakognitiv terapi er siden 2015 blevet anbefalet af den britiske sundhedsstyrelse mod generaliseret angst, ligesom et norsk studie i 2018 viste, at terapiformen var overlegen i forhold til behandling af depression. Anerkendelser af den metakognitive terapi, som dog ikke gør bogen mindre provokerende. For hvis Burlan Sørensens teorier og behandlingsresultater er så hurtige og så effektive, som hun påstår, så er alle andre stressterapeuters og psykologers arbejde gennem en årrække forkerte i en grad, så de ikke blot er for ineffektive og kostbare, men måske også ligefrem skadelige for patienterne.

Stressbehandling med metakognitiv terapi er fra forfatterens side tænkt som en læringsbog til terapeuter, behandlere og andre, der arbejder med stresshåndtering og er således en indføring i den metakognitive teori og metode. Udover teoretiske kapitler indeholder den også fem terapiforløb, som beskriver, hvordan forfatteren selv helt konkret har arbejdet med den metakognitive metode i terapilokalet samt en række redskaber, instrukser og anbefalinger til terapeuten. Mest spændende er hendes minutiøse beskrivelse af arbejdet i terapilokalet, hvor hun hele fortiden forklarer, hvorfor hun siger og handler, som hun gør.

Men at der ikke er opfølgning på patienternes ve og vel efter de afsluttede og meget korte terapiforløb, svækker dog forfatterens påstand om, at terapierne har været til så stor gavn for patienterne, som hun ellers giver indtryk af. Er det virkeligt muligt at give slip på indholdet af sine tanker, uro og frygt og utilstrækkelighedsfornemmelser og bare beskæftige sig med noget andet? Og vil denne manøvre i givet fald så virkelig kunne gøre, at man slet ikke mere stresser over sit alt for hårde arbejde, store problemer på hjemmefronten og for mange gøremål i erkendelse af, at det ikke er disse ting, som er problemet, men kun måden hvorpå, man tænker på dem? Det er desværre blandt de spørgsmål, man alligevel som læser efterlades med - trods bogens mere end 300 missionerende sider.

 

  • Stressbehandling med metakognitiv terapi
  • Linda Burlan Sørensen
  • Udgiver: Neokognitivt Institut

 

Fakta om metakognitiv terapi

  • Metakognitiv terapi (MCT) er en ny psykologisk behandlingsmetode over for psykiske lidelser. Metoden er baseret på forskning omkring, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede. I stedet er det den opmærksomhed og den mængde af tid, vi bruger på at bearbejde, gruble og bekymre os om negative tanker, som gør os dårlige.
  • I fagsproget kaldes dette begreb for det kognitive opmærksomhedssyndrom CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS består af tidskrævende bekymringer, spekulationer og grublerier, fiksering af opmærksomhed på trusler samt fejlslåen coping-adfærd, der giver bagslag og forværrer problemerne.
  • Denne uheldige ændring i tanke- og opmærksomhedsmønstre skyldes vores metakognitive overbevisninger – dvs. de tanker, vi har om vores tanker. En anden måde at forklare det på er, at vores metakognitive overbevisninger styrer vores strategier og guider os til, hvordan vi skal forholde os til og bearbejde vores tanker.