| | | | | |
 


Letforståelig bog om stress og angst hos børn

 
 
 
 
 

BØGER: En ny bevidst ikke-akademisk bog klarlægger de neurofysiologiske fodspor, som et presset nervesystem sætter i kroppen hos børn med stress, angst og uro. Bogen giver ikke blot en god forståelse for de bagvedliggende mekanismer, den oversælger heller ikke sine budskaber.

Flere og flere børn og unge oplever et nervesystem på overarbejde. De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært ved at få vejret eller har måske ikke lyst til at komme i skole, fastslår socialpædiatrisk fysioterapeut, master i sundhedspædagogik og ekstern lektor ved fysioterapeutuddannelsen Pernille Thomsen i sin nye bog ´Børns mentale sundhed - Når nervesystemet er på overarbejde`. Ifølge forfatteren henvender bogen sig til såvel forældre som lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer og alle andre, der gerne vil have indsigt i, hvad et overbelastet nervesystem gør ved et barn.

Pernille Thomsen, der i egen klinik især arbejder med børn med blandt andet stress, angst, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser, har tidligere i 2017 sammen med børnepsykolog Charlotte Bjerregård skrevet bestselleren ´Du skal huske at fodre din søhest´, der var blandt de første danske bøger, der beskæftigede sig med stress hos børn, da det først er i det senere år, at begrebet børnestress er blevet bredere accepteret: 

”I 2013 blev jeg kontaktet af børnepsykolog Charlotte Bjerregaard, der henvendte sig, da hun oplevede flere og flere børn med psykosomatiske udfordringer – ondt i maven, dårlig søvn, indre uro, kvalme, hovedpine osv. Børnene orkede ikke at tale mere om det eller havde måske ikke ord for, hvad der var på spil i kroppen. De kunne bare mærke, at de havde det rigtigt skidt. I 2013 talte man ikke særlig meget om børn og stress. Faktisk var der nogen, der mente, at Charlotte og jeg tog alt for tunge skyts i brug, da vi italesatte, at vi så flere og flere børn med symptomer på stress. Men det var det, vi oplevede”, skriver Pernille Thomsen og fortsætter: 

”Når vi listede alle symptomerne op, var det umiskendeligt et billede af stress-symptomer, der tegnede sig. Havde det været en voksen, der var kommet med disse symptomer, ville der ikke have været tvivl. Den voksne var formentlig blevet anbefalet at tage en sygemelding. Når børnene sagde, at de havde ondt i maven, blev de ofte sendt i skole alligevel med en kærlig og velmenende besked om, at “det går nok over om lidt”. Men det gik ikke over …”

I ´Børns mentale sundhed´ forsøger Pernille Thomsen derfor nu at forklare de fysiologiske fodspor, som et presset nervesystem sætter i børnenes krop, når deres symptomer ikke går over af sig selv, når barnet måske ikke kan sove om natten, har ondt i maven, føler indre uro eller hurtigere og hurtigere bliver ked af det:

"Alle børn kan opleve, at deres nervesystem er på hårdt arbejde. Det gør ikke noget, hvis det bare er i kortere perioder: Spænding i forhold til en håndboldkamp, nervøsitet over en eksamen, spænding inden fødselsdagen, uro efter et skænderi. Det, vi mærker, er det sympatiske nervesystem, der sender adrenalin ud i kroppen og tænder op under alle organer. Men det må ikke føles sådan i kroppen hele tiden. Der skal være pauser. Pauser, hvor vi slukker for det sympatiske nervesystem og triller ind i det parasympatiske nervesystem, dvs. vores ro og hvile-system,” skriver Pernille Thomsen. Hun fastslår samtidigt, at Hippocampus – der betyder søhest på græsk – er et af de helt centrale områder i hjernen:

”Den er bl.a. ansvarlig for følelsesmæssig hukommelse og regulering. Hvis børn og unge udsættes for stress over tid, begynder søhesten (hippocampus) at fungere dårligere, og i værste fald skrumper den. Ved at nedsætte presset på nervesystemet og gennem bl.a. fysisk aktivitet kan den komme til at vokse igen,” skriver Pernille Thomsen, der understreger, at børns trivsel – eller mangel på samme – altid er de voksnes ansvar. Uanset om man er forældre, familie, lærer, pædagog eller professionel sundhedsperson.

Blandt et af de mest udbredte symptomer på mistrivsel er ondt i maven, som også er et af de første symptomer hos stort set alle børnene ifølge Pernille Thomsen. Hun ser også ser en stigning i børn, der vægrer sig mod at gå i skole. Enten ved at de slet ikke vil i skole, at de ikke har været i skole i en længere periode, eller at de er i skole på nedsat tid. En tendens som hun personligt tilskriver, at ’verden larmer meget mere end nogensinde’:

”Da jeg var barn og voksede op i 1970’erne i Klemensker, en lille by på Bornholm, var vi måske 18-20 børn i klassen. Der var ikke en SFO eller klub, så de fleste børn gik i hallen eller på stadion efter skole. Om sommeren var det udendørs svømmebad åbent, så der var vi fra 12-17 hver dag, til vi fik grønt hår af klor og nærmest levede af krassere (pølsebrød med sennep, ketchup og ristede løg). Der var ikke noget internet og ingen sociale medier som Instagram, Facebook, Snapchat osv. Når vi kom hjem, vidste vi ikke, hvad de andre lavede, og hvis vi ville vide det, måtte vi ringe fra en fastnettelefon eller cykle over til dem. Jeg siger ikke, at det var problemløst – der var sandelig også mobning og andre ubehageligheder. Men de børn, der vokser op i dag, møder en helt anden verden med udefrakommende ´støj´ konstant.”

"Børns mentale sundhed´ er en bevidst tilstræbt ikke-akademisk bog, som ifølge forfatteren skal kunne læses af en bred målgruppe. Og det er da også lykkedes, for Pernille Thomsen formår at beskrive en lang række neurofysiologiske begreber i et sprog, der vil være forståeligt for langt de fleste. Og uden at kompleksiteten er blevet reduceret til det meningsløse, og sådan at selv større børn med stress, angst, nervøsitet og ADHD må kunne forventes at have glæde af bogens forklaringer på, hvad det er, der sker inde i dem, når deres nervesystem er ´forstuvet´, og nervesystemet derfor har brug for at blive aflastet:

”For at nå ind til årsagen til denne ‘forstuvede’ tilstand i nervesystemet, skal vi finde ud af, hvad det er, der tænder for nervesystemets forsvarsværker. Hos barnet er det måske konflikter i skolen, mobning, forventninger, for mange fritidsaktiviteter, forældrenes skilsmisse, flytning, sygdom i nærmeste familie eller andet. Vi voksne skal sammen med barnet finde ud af, hvad der sætter systemet i alarmberedskab, og hvordan vi kan reducere den belastning. Og så skal vi i gang med genoptræning, forklarer Pernille Thomsen, der opfordrer til at alle relevante voksne kommer på banen, hvis et barn er grebet af angst, stress og uro.

I arbejdet med børn med overbelastede nervesystemer handler det om at skrue ned for det alarmorienterede sympatiske system og lande i det parasympatiske ifølge Pernille Thomsen, der herefter går i gang med at vise især forældre, men også professionelle behandlere, hvilke tiltag, der kan skrue ned for det sympatiske system og op for det parasympatiske.

Pernille Thomsen, der flere gange gør opmærksom på, at hun ikke er psykolog, har i stedet sit fokus på, hvad man kan gøre for børnene gennem kroppen, og hun giver en god og letforståelig gennemgang af, hvorledes fysisk aktivitet påvirker dannelsen og udskillelsen af signalstoffer (neurotransmittere) i hjernen, sådan at hippocampus vokser og fungerer bedre og børnenes humør, opmærksomhed, koncentration og evne til impulskontrol styrkes. Blandt neurotransmitterne er for eksempel feel-good neurotransmitteren, dopamin, serotonin, acetylcholin, GABA, glumamat og oxytocon. Signalstoffer hvoraf flere også udløses ved berøring i form af for eksempel nusning, let massage, opmærksomhed og omsorg.

”At være i berøring med et kæledyr kan også påvirke barnets oxytocin-niveauer. I Norge har de et begreb, der hedder “hudsult”. Baggrunden for det ligger i, at omsorgsfuld berøring har en meget stor betydning for vores fysiske og mentale velvære – både hos børn og voksne. Vi har simpelthen både fysisk og psykisk behov for berøring – og kommer til at savne det, når vi mangler det,” forklarer Thomsen, der også giver bud på, hvordan man kan hjælpe sit barn med flere forskellige former for vejrtrækningsøvelser.

Børns mentale sundhed kan anbefales til forældre og unge, der lider af stress, angst og uro, for bogen giver ikke blot en god forståelse for de bagvedliggende mekanismer, den oversælger heller ikke sine budskaber. Ifølge Thomsen er der nemlig ingen mirakelkure eller vidundermedicin for stressede og ængstelige børn. I stedet skal børn og voksne lære at forstå, hvad der trigger stressen og angsten, hvad der sker i kroppen, og hvilke redskaber der er bedst for den enkelte i forhold til at forebygge, lindre og i det hele taget håndtere problemerne.

Hendes hovedbudskab, at hvis vi med afsæt i naturvidenskaben ved, hvorfor vi har det, som vi har det, så er det nemmere både for børn og voksne, at forstå og gøre noget ved et overbelastet nervesystem, forekommer at være ren og skær fornuft og i øvrigt også en helt rigtig kommunikations- og behandlingsstrategi overfor de ramte børn og deres omgivelser.

​Pernille Thomsen: ´Børns mentale sundhed Når nervesystemet er på overarbejde´ er udkommet på Gads forlag og koster 149 kroner