| | | | | |
 

Det kan kun ærgre, at Jo-Sidsel Gazan ikke denne gang har formået at skabe en mindre banal og mere litterært vellykket og troværdig stafage omkring sin faglige biologiske viden, omfangsrige journalistiske research og stærke samfundskritiske holdninger.

Banal videnskabsthriller savner spænding og troværdighed

 
 
 
 
 

BØGER:  Sissel-Jo Gazans nye videnskabsthriller Uglens Øje kommer aldrig helt i mål med sit plot om blandt andet forskningspolitik, medicinalselskabers manglende etik, pædofili, personlighedsforstyrrelser, deprimerede mødre, antidepressiver og drab på én og samme gang.

“Uglens øje” er en fortsættelse af Sissel-Jo Gazans tidligere videnskabskrimier og internationale bestsellere “Dinosaurens fjer” (2008) og “Svalens graf” (2014), og den nye bog rummer gensyn med mange af de tidligere bøgers hovedpersoner, der her er blevet ældre og mere brugte og slidte af livet. Heriblandt den idealistiske forsker og biolog Marie Skov fra Svalens Graf, den ambitiøse videnskabsforsker Anna Bel Nor fra Dinosaurens fjer og endelig politiefterforskeren Søren Marhauge, der her optræder for tredje gang, men som nu er blevet forladt af sin kæreste, Anna Bel Nor, og derfor tager en ny slags antidepressiver, Trimixal, som har gjort ham uarbejdsdygtig og ved siden af sig selv:

”Tilbage i juli havde Søren været ved læge og nævnt, at han var kørt lidt sur i det, og lægen havde stillet ham spørgsmål fra et spørgeskema og var endt med at give ham en recept på antidepressiva. Søren havde set skeptisk på recepten. Trimixal. Han syntes, det lød som et giftstof, og det føltes som et giftstof. Ikke nok med, at han omgående havde mistet sin libido, han havde også taget på, og han havde mistet en stor del af sin smags- og lugtesans.”

Den ulykkelige Søren får ikke megen støtte af sin læge, da han beder om hjælp:

”Lægen havde sagt, at tab af libido desværre var en kendt bivirkning ved psykofarmaka, og at uoplagtheden nok snarere skyldtes mangel på D-vitamin. Det med smagssansen havde han aldrig hørt om før, måske var Søren forkølet? Trimixal var et virkelig godt præparat med meget få bivirkninger sammenlignet med andre tilsvarende præparater. “Giv det nu lige en chance,” havde han sagt. Nu var der gået fire måneder, og Søren havde mistet tålmodigheden med de piller, for han havde ikke fået det bedre, tværtimod. Han følte sig endnu mere tåget og ufokuseret, og så var han endda begyndt at begå fejl på arbejde. To af dem havde været graverende.”

Men også mange andre nye hoved- og bipersoner er kommet til i "Uglens Øje", hvis ene hovedplot drejer sig om en forsvundet 13-årig pige, Solvei, mens det andet handler om en dansk medicinalvirksomhed, der med allerede stor succes er i fuld gang med at markedsføre de Trimixal, som netop politiefterforsker Marhauge også indtager.

De nye antidepressiver har angiveligt næsten mirakuløse effekter, men giver de i virkeligheden blodpropper og er flere af bogens hoved- og bipersoner døde heraf? Det mener i hvert fald en gruppe sørgende og vrede pårørende og efterladte. Har fabrikanten, den målrettede opfinder, læge og nu medicinaldirektør Tonny Enggard, i virkeligheden bevidst skjult alvorlige bivirkninger? Er han en skurk eller en helt? Og er det i virkeligheden bedre at have et godt, men kort liv end at overleve med depressioner, angst og de andre former for psykiske sygdomme, som det nye præparat tilsyneladende også afhjælper?

Mens Søren Marhauge kæmper en hård kamp med bivirkninger, rollen som nu stort set enlig far, savnet af Anna Bel, sin utilfredse chef og at opklare, hvad der er sket med det sporløst forsvundne barn, forsøger professionelle hackere fra den verdensomspændende græsrodsbevægelse, MediLeaks, der overvåger medicinalindustrien, at finde ud af, hvad der egentligt foregår på Tonny Enggaards virksomhed. Det samme gør en medicinsk forsker indenfor murene og en ihærdig avisjournalist samt en kendt dokumentarfilms tilrettelægger udenfor.

I sidste ende krydser alle spor og medvirkende hinanden, og Søren Marhauge, der har smidt sine antidepressiver, får endnu engang mulighed for at vise sine evner som den dygtige efterforsker, han i virkeligheden stadig er, efter at han egenhændigt har droppet pillerne. Med Søren Marhauge er man i godt selskab. 

Men Sissel-Jo Gazan plejer at have bedre styr på sit plot, sine spændingskurver og medvirkende.  I "Uglens Øje" er der for mange personer til, at vi lærer dem ordentligt at kende. Og alt for mange af dem får det nye præparat, hvilket svækker den realisme, som ellers plejer at karakterisere Gazans krimier.

Når så mange af bogens bi- og hovedpersoner alligevel er på Trimixal, er det givetvis, fordi Gazan ønsker at problematisere overmedicinering, hvilket der kan være nok så gode grunde til at kaste et kritisk lys på.

Men det hele bliver lidt parodisk, og som læser lades man til slut kold overfor såvel historiens ofre som dens forbrydere, hvilket bestemt ikke er befordrende for spændingen. Mest vedkommende er Søren og ikke mindst en velbeskrevet, depressiv og psykisk hårdt ramt ung mand med Tourette syndrom og personlighedsspaltning, Bjørn, som de nye piller giver et helt anderledes og bedre liv sammen med en ny veninde og sine elskede sommerfugle på Københavns Universitet.

Når thrilleren trods et svagt plot, for mange gentagelser for prins Knud og et til tider næsten karikeret persongalleri ikke desto mindre lige akkurat sniger sig op på de fire stjerner, er det fordi, romanen trods disse åbenlyse svagheder og mangler alligevel et stykke hen af vejen kan have en vis underholdningsværdi. Især for de af hendes mange trofaste læsere i indland og udland, som foretrækker at læse om samfundskritik, medicinudvikling, forskning og forskeres vilkår i fiktiv form. 

"Uglens øje" er således mere infotainment end spændingsroman, og det kan kun ærgre, at Jo-Sidsel Gazan ikke denne gang har formået at skabe en mindre banal og mere litterært vellykket og troværdig stafage omkring sin faglige biologiske viden, omfangsrige journalistiske research og stærke samfundskritiske holdninger.

Jo-Sidsel Gazan: "Uglens Øje" er udkommet på Politikens forlag og koster 320 kroner