Lone Simonsen, mener at op mod 60.000 danskere kunne have mistet livet, hvis vi ikke havde tacklet epidemien så effektivt, som vi gjorde.

Professors bog om pandemien er en rap lille sag, som er god at blive klog af

 
 
 
 
 

BØGER: De danske sundhedsmyndigheder mente længe ikke, at der var grund til at tro, at det nye virus ville komme til Danmark. Men over de seneste to år har vi hele tiden lært nye sandheder om pandemiens væsen, og Danmark ligger nu i top på verdensranglisten over lande, som har klaret sig bedst, fremgår det af ny lille, men yderst solidt funderet bog om covid-19-pandemien.

På trods af, at professor i epidemiologi og leder af forskningscentret Pandemix på Roskilde universitet, Lone Simonsen, i januar og februar 2020 oplevede at være ret alene med et ubehageligt budskab om, at en pandemi var på vej, og hun også i dag kritiserer sundhedsmyndighedernes manglende beredskab og sene forståelse af, at coronavirus også var et dansk anliggende, så mener hun alligevel, at Danmark har bestået covid-19-pandemiens udfordringer til guldmedalje. 

Det fremgår af Lone Simonsens nye, meget informative og alligevel lettilgængelige bog "Hvordan håndterer vi fremtidige pandemier", der udkommer 5. maj. I bogen har hun samlet sine personlige erfaringer fra de snart to og et halvt år med coronavirus og sin mangeårige faglige viden om pandemier efter tidligere at have arbejdet med sygdomsspredning for de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC og National Institutes of Health (NIH) i USA og for WHO i Genève.

Danmark lukkede som bekendt først ned 11. marts 2020. Samme dag, som WHO erklærede, at covid-19 nu var en pandemi. Da havde Lone Simonsen bekymret sig i næsten to måneder over en virus, der tilsyneladende både smittede gennem luften og via smittede, men symptomfrie, personer:

”Jeg mener selv, at min mavefornemmelse kom fra min lange karriere inden for forskning i både historiske og nutidige pandemier. I løbet af februar 2020 var jeg ikke længere i tvivl,” skriver Simonsen, der mener, at Danmark efter en således dårlig begyndelse med langsommelighed, manglende testkapacitet og værnemidler samt et i det hele taget ringe pandemiberedskab, alligevel hurtigt fik usædvanligt godt styr på pandemien i kraft af blandt andet den ifølge hende ’drakoniske, men meget effektive’ nedlukning’:

”Men det viste sig, at nedlukningen i marts 2020 var meget mere effektiv end håbet. Kurven for antallet af dagligt smittede knækkede hurtigt, og smittebølgen var markant lavere end den grønne kurve, som vi havde forventet på basis af erfaringerne fra influenzapandemien i 1918. Det vakte stor forundring blandt epidemiologer som mig, at det, vi gjorde, var så effektivt. Snart var smitten helt i bund, og vi kunne genåbne forsigtigt og i flere faser hen over forsommeren 2020 og endte med en genåbning af landet,” forklarer Lone Simonsen. Hun anfører også en række andre grunde til guldmedaljen som for eksempel en mange-bække-små-gør-en-stor å-strategi, hvor mange tiltag samlet set bidrog til kontrol med epidemien i kraft af blandet isolation af syge og deres kontakter, opfordring til afstand, god hygiejne, afspritning, udluftning, massetestning, coronapas, effektive vaccinationskampagner og i yderste nødstilfælde de deciderede nedlukninger af samfundet.

Studier blandt danske bloddonorer viser ifølge Lone Simonsen, at end ikke 10 procent af Danmarks befolkning havde været smittet, før vaccinerne kom til. Til sammenligning anslår Statens Serum Institut, at op imod 70 procent af danskerne har været smittet med omikron siden december 2021:

”Når man ser ud over kloden, er det tydeligt, at Danmark har klaret sig vældig godt i forhold til de fleste andre lande. Det skyldes i mine øjne kombinationen af en effektiv epidemikontrol i pandemiens første et til halvandet år, og at det lykkedes at få meget store dele af befolkningen vaccineret, så snart vaccinerne kom. Især var vaccinetilslutningen blandt midaldrende og ældre danskere skyhøj (over 95 procent) i sammenligning med de fleste andre lande.”

At Danmark således ifølge Lone Simonsen har klaret sig igennem pandemiperioden til en guldmedalje og næsten uden overdødelighed, mener hun udover nedlukning og vacciner herudover skal forstås som resultat af danskernes tillid til regeringens og myndighedernes strategi, det økonomiske og digitale overskud, der har givet mange mulighed for hjemmearbejde og onlineundervisning samt et højt uddannelsesniveau, som gjorde mange danskere til amatør-epidemiologer med en avanceret forståelse af kontakttal, effekt af restriktioner, vigtigheden i vaccinationstilslutning og af informationerne i de danske myndigheders og sundhedseksperters løbende debatter.

Og nok så vigtigt er det ifølge Lone Simonsen at se på, hvor mange der ville have mistet livet, hvis Danmark ikke havde været magtet at kontrollere epidemibølgerne, indtil vaccinerne kom, og ikke havde haft en befolkning, der var med på at lade sig vaccinere (især dem over 50 år). Hendes nuværende worst case-scenarie siger måske op mod 60.000 - svarende til en procent af befolkningen- i så fald ville være døde i Danmark:

”Altså omkring ti gange så mange som de cirka 5.600 dødsfald, som Statens Serum Institut til dato har registreret.  I dag er worst case-scenariet ikke længere kun en beregning; der er flere lande i Østeuropa, som har været igennem en pandemi med høj dødelighed grundet en kombination af dårlig epidemikontrol og lav vaccinetilslutning. Nu hvor vi ved, at næsten en procent af befolkningen i Bulgarien er døde af covid-19, kan man i real-life-observerede data se pandemiens dødelige potentiale,” skriver hun.

Lone Simonsen er ved siden at sit arbejde på RUC også medlem af Statens Serum Instituts ekspertgruppe, Sundhedsstyrelsens Advisory Board og Sundhedsministeriets referencegruppe, hvor hun har rådgivet sundhedsmyndighederne og regeringen om pandemiens udvikling og om håndteringen af den, så at forlange at Lone Simonsens analyse af den danske håndtering burde være uforbeholdent kritisk vil være naivt, da hun selv har fingrene langt nede i materien. 

Og bogen indeholder da heller ingen større afsløringer fra denne forsker, der har været tæt på det meste de seneste to år. Men de mange kasketter ændrer dog ikke ved, at Lone Simonsen er en af vores mest vidende og kompetente forskere i pandemier. Ligesom det heller ikke forandrer, at bogen trods sine beskedne 75 sider rent faktisk bidrager med masser af spændende vurderinger og detaljer samt et godt og sagligt overblik over udviklingerne i den pandemi, som de fleste af os nok allerhelst gerne vil glemme og lægge bag os. 

Og bogen er på ingen måde kun tilbageskuende. Det ligger tydeligvist forfatteren stærkt på sinde, at Danmark og mange andre lande ikke bare fremover skal lære at opfange pandemier tidligere, men også at håndtere dem bedre, så ingen mere skal opleve italienske tilstande, sundhedspersoner uden værnemidler og utilstrækkelig testkapacitet, når den næste pandemi rammer. Hun håber og ønsker, vi skal huske, så vi kan gøre det bedre næste gang:

”Mit formål med bogen her er at videregive denne rejse ind i coronaens mysterier, i håbet om at vi alle vil huske og lære af det, vi har gennemlevet, så vi står stærkere, når den næste pandemi rammer,” skriver Lone Simonsen, der argumenterer overbevisende for et uhyggeligt budskab om, at der er god grund til at tro, at der kommer flere og hyppigere pandemier i fremtiden.

Hvordan håndterer vi fremtidige pandemier’, er en rap lille sag som er god at blive klog af. 

 Lone Simonsen: "Hvordan kan vi håndterer fremtidens pandemier?" er udkommet på Informations forlag og koster 49,95