Ny og velskrevet bog giver indblik i forbryderes sind
BØGER: En ny bog fortæller om baggrunden for en række katastrofer, voldelige overfald og drab udført af otte forskellige danske volds- eller drabsdømte. Læserne får indblik i de dømtes livshistorier, som er domineret af traumatiserende familieforhold, misbrug, psykoser og andre sindssygdomme.
Når et menneske begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller i yderste tilfælde drab, sker det ofte i øjeblikke eller perioder, hvor de befinder sig i deres egen verden med egne spilleregler.
Andre ved dog, at de begår noget kriminelt, men er styret af lysten til hævn, stærkt had eller jalousi. Nogle gange handler de velovervejet og yderst planlagt, andre gange er de i deres følelsers vold, eller de har simpelthen svært ved at mærke, hvad de gør mod andre, forklarer retspsykiater og overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling i Region Hovedstaden Mette Brandt-Christensen og retspsykolog og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Tine Wøbbe. Med hjælp fra journalist Kristina Antivakis har de skrevet "Forbrydelsens Sind", der forsøger at besvare, hvad der driver nogle mennesker til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet eller ligefrem drab, hvis de føler sig uretfærdigt behandlede, tilsidesatte eller ønsker hævn.
”Med bogen håber vi at have givet et indblik i, hvad der går forud for, at nogle mennesker overfalder andre, begår vold mod dem eller ligefrem tager livet af en anden. Otte kriminelle har fortalt deres livshistorier. Ingen af dem ønsker at fremstå som ofre, ingen af dem mener, de er uskyldige. De står ved, at det var deres eget valg og ansvar at bryde loven uanset omstændighederne,” fastslår de to forfattere.
I en tid, hvor anmeldte voldsforbrydelser ifølge Danmarks Statistik steg fra 17.200 i 2012 til 29.300 i 2019, en stigning på 71 procent, er der ifølge Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe god grund til at se på, hvor samfundet kunne og burde sætte ind, for i de otte nu dømte yngre mænds tilfælde er beskrivelserne af deres barndom og ungdom domineret af mistrivsel, omsorgssvigt og misbrug:
”Det er en del af forklaringen på, at det går galt for flere kriminelle og derfor vigtige indlæg i forhold til at sætte fokus på, hvad vi som samfund kan gøre bedre for at forhindre de voldsomme kriminelle handlinger, og at flere ender som uskyldige ofre,” mener de og fortsætter:
”Omsorgssvigt skal ikke kun forstås sådan, at det er forældrene eller familien, der fejler, men det er også systemet. Jeg synes tit, jeg sidder med en person og kigger på baggrundshistorien og tænker: ’Hvorfor er der ikke et system, en skole eller en kommune, der har samlet op på det her unge menneske?’ Hvis man så også bliver født med en skrøbelighed og en sårbarhed og samtidig lander på et sårbart og skrøbeligt fundament, er risikoen for, at du udvikler en psykisk diagnose større, end hvis du med samme udgangspunkt voksede op i en velfungerende familie. Men fundamentet er ikke kun din familie, det er lige så meget systemet,” skriver Tine Wøbbe, der suppleres af Mette Brandt –Christensen:
”En sammenhængende indsats, hvor psykiatri, kommuner, misbrugscentre, praktiserende læger og andre instanser samarbejder om og med patienten er selvfølgelig det optimale, men desværre også der, hvor der ofte er for store huller i sikkerhedsnettet. Alle sektorer har begrænsede ressourcer, som skal bruges bedst muligt. Det ændrer ikke på, at det er ulykkeligt og uheldigt, når en person falder mellem to stole og ikke får den nødvendige hjælp. Så er det, at vi indimellem ser desperate handlinger som overfald, trusler mod personale og i værste tilfælde drab.”
"Forbrydelsens Sind" består af et velturneret og informativt mix af de to eksperter og de otte dømte, som hver især tager læseren med tilbage til barndom og ungdom, misbrug, udfordringer og traumer og reflekterer over, hvad der gik galt, og hvad der fik dem på afveje.
I hvert deres kapitel fortæller de otte også åbenhjertigt om deres følelser og beslutninger i tiden omkring deres respektive voldsforbrydelser og sætter ord på deres tanker om straf, anger og en mulig fremtid. Hver enkelt persons forbrydelse og omstændighederne omkring, den samlede livshistorie, personlighed og psykiatriske diagnoser vurderes og kommenteres herefter af Tine Wøbbe og Mette Brandt–Christensen ud fra deres respektive fagligheder, den psykologiske og den psykiatriske.
Tine Wøbbe og Mette Brandt–Christensen fortæller desuden i bogen levende om deres eget daglige arbejde med nogle af landets farligste fanger og deres forsøg på at afdække mennesket bag forbrydelserne, deres muligheder for at behandle og de mulige risici ved at slippe de kriminelle fri igen. Plus at de fortæller om deres daglige arbejde med mentalerklæringer, psykologiske tests og psykopatvurderinger og giver derved os læsere en mulighed for at forstå nogle af de faktorer, der kan føre til, at man krydser grænsen og begår en alvorlig forbrydelse.
Og bogens otte medvirkendes livshistorier er da også umådeligt triste beretninger om totalt forfærdelige skæbneforløb og udviklingshistorier, som kun overgås i tristhed over, at samfundets institutioner sjældent greb ind i tide, selvom alle otte udviste temmeligt dramatiske tegn på misvækst og alvorlige psykologiske og psykiatriske symptomer lang tid inden, at de begik den meget alvorlige udåd, som de nu er dømte for, og som uskyldige er blevet ofre for.
Blandt bogens medvirkende er for eksempel John på 53 år, som gennem en længere periode forgreb sig på sovende kvinder i S-togene, som han bedøvede i de tidligere morgentimer. John, der nu har diagnoserne skizofreni og OCD og i dag er i varetægt, fortæller om sine overgreb, at de begyndte som ’en opgave, han var nødt til at løse, for gjorde han det ikke, ville der ske noget forfærdeligt, og hans dag blive den værste nogensinde’:
”Jeg kom for en dommer i byretten. Jeg var nervøs og tilstod det hele og mere til. Jeg opdigtede ekstra overgreb, som aldrig havde fundet sted, fordi jeg ville være sikker på at blive dømt og få hjælp. ”
Under retssagen var en af de piger, som John havde krænket, til stede:
“Jeg var og er ked af det, som jeg havde gjort mod hende, og jeg er så frygteligt flov. Det var så skamfuldt. Jeg havde det godt med, at hun så, at jeg fik en lang straf. Den havde jeg fortjent. Jeg håber, at det hjalp hende til at komme videre. Der er ingen undskyldning. Jeg ser ikke mig selv som offer og burde ikke have begået de forbrydelser. Det er noget forfærdeligt lort, jeg har lavet, og jeg er ked af, at jeg krænkede de kvinder. De var uskyldige og havde ikke fortjent det,” fortæller John, der nu er i behandling for sin OCD og skizofreni.
Skizofreni er ifølge forfatterne den hyppigst forekommende sygdom i retspsykiatrien og således udbredt blandt bogens otte medvirkende. Men også forskellige varianter af personlighedsforstyrrelser, psykopati og psykoser fylder. Heriblandt for Brian, der som 17- årig tæskede en mand til døde udenfor en bar, og Morten, der har stalket, truet og overfaldet sine tidligere kærester.
Morten har i dag diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse og udtaler blandt andet:
”Jeg angrer, men mest på egne vegne, hvis man kan sige det sådan.”
Tine Wøbbe og Mette Brandt –Christensen kommenterer blandt andet Mortens fortælling således:
”Hans historie er, at han har været udsat for omsorgssvigt og ikke kender sine egne følelser. Vi ser en tidlig psykopatisk og narcissistisk udvikling og en tendens til at bruge vold som løsning. Han tåler ikke at blive forladt og kan ikke mærke noget som helst andet end vrede. Morten var ekstremt farlig på de tidspunkter, og situationerne kunne nemt være endt med, at han havde slået en ekskæreste ihjel. Ved det andet brud var han parat til at slå både sig selv og sin ekskæreste ihjel med de gasflasker, som han kørte rundt med,” skriver eksperterne og fortsætter:
”Morten beskriver det selv meget ærligt, og jeg vil håbe, at politikere, der læser med, vil forstå, at løbebaner som hans kan lede til det, vi kalder partnerdrab. Hvert år bliver i gennemsnit 12 kvinder dræbt af deres partner i Danmark. Forinden har de ofte været udsat for psykisk og fysisk vold, herunder stalking. Det er jo ulykkeligt, at ingen på et tidspunkt har forsøgt at få Morten i tale og tilbudt hjælp for at forebygge, at han kom så langt ud. Selv det indledende hærværk hos den første eks var frygteligt. Myndigheder bør efter min vurdering tage konsekvent fat og ud over tilhold og andre restriktioner tilbyde disse mænd behandling og opfølgning allerede ved de første advarselstegn.”
Så selv om det måske kan opfattes sådan, så er "Forbrydelsens Sind" på ingen måde et forsvar for mennesker, som begår farlig vold. Den kortlægger i stedet de dømtes livsbaner, familiære og sociale udfordringer, individuelle personligheder, mentale sygdomme - og hvad der i en del tilfælde også forekommer at være genetiske sårbarheder. Og det gør bogen rigtigt godt.
Man gribes om hjertet, når man konfronteres med de dømtes massivt rædselsfulde opvækstvilkår, som på alle måder må umuliggøre en normal personlighedsudvikling. Men også når man hører om de uhyrlige pinsler, som de arme skizofrene gennemlever i årene op til og efter deres forbrydelser. Pinsler, som de ikke sjældent har forsøgt at få hjælp til i en egen erkendelse af, at noget var helt forkert, men uden at de vidste hvorfor, og hvordan der muligvis var hjælp at hente. Som dømte får de hjælp i form af medicin og samtaleterapi, men i stedet martres de nu over, hvad de har gjort, mens de var psykotiske.
Hertil kommer, at bogen også giver en unik indgang til nogen, som sjældent har dårlig samvittighed, nemlig de dømte psykopater, hvis helt grænseløse adfærd og manglende følelser af ansvar og skyld i alle livets forhold, som de selv her har fået mulighed for at berette om.
Det er isnende og nærmest filterløs fortællinger fra voldelige og aggressive mennesker helt uden empati med andre. Men også et møde med mennesker, der har haft en barndom, som nærmest forudbestemmer til, at alt må gå galt, og hvor hverken skolen, kommunen eller lægen har set, hvad de har været udsat for, og hvor alle omkring dem således har svigtet.
"Forbrydelsens Sind" er et meget vellykket, sympatisk engageret og af journalisten Kristina Antivakis flot skrevet forsøg på at gøre os klogere på, hvem de mennesker er, som begår personfarlig kriminalitet, og forhåbentligt også på, hvordan deres forbrydelser måske kunne have været undgået.
- Oprettet den .