Ny bog om USA's opioidkrise får anmelderes blod til at koge

BØGER: Omkring en halv million amerikanere er døde på grund at et overdrevet forbrug af det smertestillende blockbuster opioidpræparat, Oxycontin, som lægemiddelfabrikanten Purdue i en årrække har markedsført som ikke afhængighedsskabende, fremgår det af ny afslørende bog.

Bogen Empire of Pain er skrevet af den prisbelønnede journalist fra The New Yorker Magazine og anmelderne er vilde med bogen.

Empire of Pain er ikke blot en afdækning af den amerikanske opiod-krise og fabrikanten og markedsføringsfirmaet, Purdue Pharma, men også et grundigt dyk ned i den stenrige familie bag, Sackler, som er et USA’s mest velhavende familiedynastier.

Ifølge journalist Patrick Radden Keefe, der har brugt flere år på at grave i den hemmelighedsfulde familie, var det i mange år lidt af en gåde, hvorfra Sackler-familien fik sin mange penge, hvoraf de hvert år har doneret store beløb til kunst og museer udenfor og indenfor USA’s grænser:

”Det er en familiesaga. Det er en historie om opioidkrisen og big pharma, men det er også en kriminel historie. Dette er en kriminel historie. Dette er om et firma, der erklærede sig skyldig i føderale anklager i 2007 og derefter igen erkendte sig skyldig i nye anklager, med lignende former for påstande om bedrageri og om svigagtig markedsføring af stoffer i 2020, altså for blot nogle måneder siden,” forklarer Patrick Radden Keefe, der dokumenter, hvordan familien i form af især de to brødre, Raymond og Mortimer Sackler, lige siden 90’erne har været stærkt involveret i markedsføringen af Oxycontin - trods massive sagsanlæg, tabte retssager og bøder for falsk markedsføring, som ansatte medarbejdere flere gange siden 2007 har måttet bære skylden for.

Oxycontin blev oprindeligt markedsført for første gang i slutningen i 1990’erne, hvor firmaet solgte sig på, at en særlig langsomt virkende overfladebehandling ville betyde, at pillernes indhold af det afhængighedskabende stof oxycodone ville være betydeligt mindre afhængighedsskabende. Selv for børn ned til 11 år, som firmaet fik tilladelse til så sent som i 2015.

Men virkeligheden blev en anden, da firmaet begyndte at markedsføre OxyContin til almindelige kroniske smerter, og pillerne kom herefter hurtigt efter sin lancering på det sorte marked, hvor nu afhængige smertepatienter udviklede yderligere misbrug og begyndte at dø i tusindvis. Alt imens at familien fastholdt, at OxyContin var ufarlig, donerede millioner af dollars til New Yorks Metropolitan museum, Columbia University, Tate Gallery i London og Louvre i Frankrig. Og alt imens familien i øvrigt købte sig til fripas hos de regulerende myndigheder, selv om antallet af afhængige og døde på grund af overdoser steg dag for dag og år for år i en grad, så morfinmisbrug nu er årsag til fald i amerikanernes forventede levealder.

I 2019 indgav Purdue Pharma konkursbegæring efter at have indgået forlig med den amerikanske anklagemyndighed, erklæret sig skyldig i at have forbrudt sig mod landets lovgivning og senere betalt en bøde på 225 millioner i skadeserstatning.

Historien om Purdue Pharmas aggressive markedsføring og firmaets retssager er ikke ny. Der er skrevet mange artikler herom og flere bøger. Men ifølge blandt andet New York Times og The Guardians anmeldere har Patrick Radden Keefe haft adgang til tusindvis af dokumenter og mundtlige kilder, som ingen før ham og desuden været nede i alle hjørner og kroge af denne familiesaga, som har fået anmeldernes ’blod til at koge’, som anmelderen fra New York Times skriver. Andre anmeldere har kaldt bogen for 'et masterpiece' i afslørende journalistik.

Patrick Radden Keefe: Impire of Pain, kan købes på Saxo for 185 kroner

  • Oprettet den .