| | | | | |
 


Seks digitale og analoge kulturforslag til påske

Vi har bedt vores kulturanmelder Maria Cuculiza om at give sine anbefalinger til, hvad den sundheds- og samfundsinteresserede kan bruge fritiden i påsken til. Det er blevet til seks varme anbefalinger.

Den meget aktuelle

Næsten 10 år gammel spillefilm om et globalt virusudbrud er som at se en dokumentarfilm om corona

Kategorien TV

 
 
 
 
 

STREAMING: I de seneste måneder er den amerikanske filminstruktør Steven Soderbergs film Contagion om en pandemi, der dræber millioner af mennesker jorden rundt, stormet op af streamingtjenesternes hitlister. Og det er der gode grunde til, for det er en fremragende film, som man kan lære en masse af.

Det kan forekomme næsten perverst at ville se Contagion om en usynlig dødelig virus' hærgen. Som om virkeligheden for tiden ikke er tilstrækkelig science-fiction-agtig i sig selv. Så hvorfor se fiktive mennesker dø samtidigt med, at virkelighedens globale smitte- og dødstal dagligt stiger på grund af corona? Det er blandt de spørgsmål, som man med god grund kan stille sig selv, hvis man ikke tidligere har set filmen.

Men det bør altså ikke afholde én, for Contagion er ikke en dystonisk katastrofefilm på nogen måde. Den lægger sig derimod tæt op af de scenarier, som verdens førende pandemiforskere har forsket i de seneste år - velvidende, at det aldrig har været et spørgsmål, om vi ville få en epidemi, men kun om hvornår. Alle filmens hovedpersoner, bortset fra faderen spillet af Matt Damon, består af virologer og eksperter i epidemier og pandemier i sundhedsvæsnets ledende lag. Og alle fremstilles de som mennesker, der gør det så godt, som de overhovedet kan, i de rammer, som de er givne.

Kapløb mod tiden begynder

I filmens begyndelse møder man Beth Emhoff (Gwenyth Paltrow), som er på vej tilbage fra en forretningsrejse til Hong Kong med et stop i Chicagos lufthavn, hvor hun har sex med sin tidligere kæreste. Beth føler sig syg, men tilskriver sine symptomer jetlag, og da hun kommer hjem til Minneapolis, når hun at smitte sin søn, som dør kort efter, at hun selv er udåndet på hospitalets akutafdeling. Hendes mand Mitch (Matt Damon) går i karantæne, men viser sig at være immun overfor den virus, som nu spreder sig med lynets hast i første omgang i Hongkong, i en lille provins udenfor Hongkong, hvor alle ældre mennesker allerede er døde, i Minneapolis og i Chicago. Et kapløb mod tiden for at identificere, inddæmme og udrydde virusset er begyndt, inden at alt for mange millioner eller milliarder mennesker dør.

Men som i virkelighedens verden tager det tid, inden at sundhedsmyndighederne bliver klar over, at en pandemi er under udvikling, og de første, som indser det og advarer, bliver mødt med modstand og økonomiske indvendinger - I filmen vist via de amerikanske myndigheder, CDC’s lægelige repræsentant i Minnesota, som spilles af Kate Winslet. I Hong Kong kæmper WHO’s repræsentant (Marion Cotillard) med at identificere udbruddets oprindelse, og tilbage i CDC’s hovedkontor forsøger man at forstå virussets smitteformer, genetiske identitet, og hvordan man hurtigst og bedst muligt kan lave en vaccine.

Det hele er der

Man genkender de tomme lufthavne, skoler og shopping centre, mangel på hospitalspersonaler med de rette former for beskyttelsesudstyr, uddannelser og retningslinjer, sygesenge i store messehaller, som vi har set det fra Madrid, griskhed i supermarkeder, desperate borgere, som flygter fra særligt smittede områder til mindre smittede områder, ligesom vi har set det i Italien og senere nu i New York, forældre som kæmper for at holde deres livsivrige og uforstående teenagerbørn inden døre, læger som overskrider bureaukratiske men også tit velbegrundede grænser for at blive berømte – eller for at forsøge at nå frem til den livreddende vaccine på hurtigste vis. Det hele er der.

Deja-vu

Så selv om filmens virus hedder MEV-1, og ikke corona, er en af de følelser, man rammes af, ren deja-vu. For det er som at se en dokumentarfilm, hvori man har ladet de kendte Hollywoodskuespillere spille nogle af de rigtige mennesker, som vi har set gennem de seneste måneder i medierne. Contagion handler således om de mange nye surreale situationer, tanker og valg, som vi alle konfronteres med i disse coronatider.

Selv om nogle af filmens helte dør undervejs, så er Contagion på mange måder en guide til, hvordan vi alle bør opføre os praktisk og etisk i forhold til os selv og vores omgivelser, hvis vi vil have corona-epidemien til at ende bare en smule godt. Uanset vores personlige liv og uanset hvilke roller, vi indtager i samfundet.

At skuespillerne alle spiller mere end fremragende, at manus er suverænt, at det filmiske billedsprog er perfekt og at den giver en ramme til at forstå, hvad der foregår i kulisserne bag en pandemi gør, at filmen har mere end fortjent sine seks stjerner. 

Contagion kan blandt andet lejes på Blockbuster for 29 krone

Den medicinske rådgiver bag filmen, Ian Lipkin, fortalte i øvrigt i tirsdags, at han er blevet smittet med coronavirus. "Hvis det kan ramme mig, kan det ramme alle," har han sagt.

Den imponerende

Ung læge disrupter lægevidenskaben og redder sig selv fra døden

Kategorien Bøger

 
 
 
 
 

BØGER: En ung læges bog om sin vilde jagt på at finde en kur mod sin egen dødelige sygdom er også fortællingen om, hvordan lægevidenskaben kan disrupte sig selv og om, hvordan den bør forske sig frem til brug af allerede eksisterende lægemidler mod sjældne og endnu ellers ikke-behandelige sygdomme.

Da den 25-årige medicinstuderende, amerikanske David Fajgenbaum i juli 2010 pludselig blev overvældende træt, fulgt af bevidstløshed og senere organsvigt, forstod ingen, hvad han fejlede. Men Fajgenbaum overlevede mirakuløst og forlod hospitalet uden diagnose men med ønsker fra sin forbløffede læge om, at den ukendte sygdom aldrig kom igen.

Men sygdommen vendte tilbage nogle måneder senere, og igen overlevede David Fajgenbaum. Denne gang dog nu udskrevet med diagnosen ideopatisk, multicentrisk Castlemans sygdom, som er en sygdom i lymfesystemet, der medfører, at celler i lymfeknuderne begynder at vokse abnormt og danner godartede svulster. Med multicentrisk menes, at sygdommen omfatter flere lymfeknuder foruden andre organer i kroppen. Sygdommen, der opfører sig som en blanding af cancer og en autoimmunforstyrrelse, kan forsøges behandlet med præparatet Sylvant, men det virker ikke for alle, og et flertal dør indenfor højst fem år. Det fortæller David Fajgenbaum om i sin mere end fremragende medicinske thriller af en bog "Chasing my Cure".

Og ingen behandlinger hjalp tilsyneladende David Fajgenbaum, der efter yderligere fem tilbagefald, blodpropper i hjernen, en stor blødning i øjet, endnu flere krisesituationer med organsvigt, gentagne gange i koma samt behandlingsforløb med såvel Sylvant, stærk kemoterapi og steroider, måtte sande, at ingen af selv de bedste læger i hele verden kunne gøre noget for ham, og at han var døende inden for kort tid.

Sådan gjorde han

Men lige netop i forhold til David Fajgenbaum, har Manden med Leen gjort regning uden vært. For Fajgenbaum er en stålsat mental og intellektuel hvirvelvind, som på ingen måder var parat til at kaste håndklædet i ringen og dø.

Allerede mens han røg ind og ud af hospitaler og gennemgik stort set forgæves behandlinger hos nogle af verdens førende, - men få, - eksperter i Castlemans sygdom, var han begyndt at forske i mulige terapier mod sin egen sygdom samtidigt med, at han gjorde sin uddannelse til læge færdig på University of Pennsylvania Medical School, tog en MBA på Wharton School i økonomi og en BS fra Georgetown University med højeste udmærkelser. Det hele oveni den MSc fra University of Oxford, som han tog som medicinstuderende på under et år, inden han blev syg.

Men det var først, da han endeligt opgav håbet om, at hans dygtige kolleger kunne redde ham, at han for alvor satte sig for at gøre det selv og udnytte sine ressourcer. Fajgenbaum fandt i januar frem til det middel, som har holdt ham fri af sygdom siden, nemlig præparatet Sirolimus, som typisk udskrives til nyretransplanterede patienter. Og bogens mest interessante bidrag er ikke så meget hans personlige lidelseshistorie men hans videnskabelige jagt på en livreddende kur, for hvis metodevalg og valgte strategier han redegør for i detaljer. 

Og David Fajgenbaum har ikke kun på nu sjette år reddet sig selv fra tilbagefald. Han har også sat sig for at disrupte forskningen i såvel hans egen sygdom, men også for de mange andre sjældne sygdomme, som der i dag ikke findes behandlinger for. Hans mål er at have fundet medicin, der kan kurere Castlemans sygdom inden 2025 og andre sjældne dødelige immunologiske sygdomme næsten ligeså hurtigt. Både for at kunne redde sig selv igen, hvis hans off-label behandling holder op med at virke, og for at redde andre.

Skarp kritik

Fajgenbaum retter en skarp kritik af den medicinske forskningsverdens svagheder i form af, hvad han opfatter som blandt andet manglende samarbejder, for mange gentagelser af forskningsforsøg, som man dybest set godt ved fra start ikke fører noget afgørende positivt nyt med sig, samt en manglende interesse i at finde ud af at udnytte de medicier, som allerede er godkendte til andre sygdomme.

David Fajgenbaum er i dag leder og administrerende direktør for et internationalt netværk, Castleman Disease Collaborative Network, sidder som yngste medlem nogensinde i fakultetsledelsen af University of Pennsylvania Medical School, hvor han også er assisterende professor i medicin og genetik, er leder af Center for Study & treatment of Castleman og inflammatory lymphadenopathies (CSTL) og chef ved Patient Impact of the Pennsylvania Orphan Disease Center. Om sit fag skriver han blandt andet: 

”Sandheden er, at ingen ved alting, men det er ikke problemet. Problemet er, at i forhold til nogle ting, så er der ingen, som ved noget som helst, intet bliver gjort for at forandre dette, og nogle gange kan den medicinske videnskab helt direkte sagt være forkert”. 

  • Chasing my Cure
  • David Fajgenbaum
  • E-bog, 179 kroner

 

Den provokerende

Knivskarp, brutal og provokerende bog om brystkræft er langt, langt over gennemsnit

Kategorien Bøger

 
 
 
 
 

BØGER: Ugen efter, at den prisbelønnede forfatter og poet Anne Boyer var fyldt 41 år, fik hun konstateret den særligt aggressive type triple-3-negative brystkræft.

Da amerikanske Anne Boyer, der er enlig mor, deltidsansat lektor i kunst og litteratur og forfatter til flere tidligere bøger, fik sin diagnose, var der ikke meget håb for hende at hente hos onkologerne. Og bedre syntes udsigterne heller ikke at blive, da hun selv gik i gang med at researche sine behandlingsmuligheder. Men efter neoadjuverende kemoterapi (kemoterapi før operation), fjernelse af begge bryster, stråleterapi og endnu en omgang kemobehandling efter operation, er hun nu erklæret rask.

Vejen frem til ikke mere at være døende men en overlever, har været fysisk lemlæstende i form af ødelagte nerveforbindelser og skader på hjertet og hjernen. Selv er hun afklaret hermed. Forstået på den måde, at hun, bevidst og velvidende om, hvad hun gjorde, da hun opsøgte den mest aggressivt behandlende kur trods lægers advarsler om, at hun kunne dø enten undervejs før tid eller netop blive ramt af meget alvorlige bivirkninger og senfølgevirkninger. Men hun er vred over, at mange andre kvinder ikke oplyses udførligt om senfølgeskader - og at de efter afsluttet behandling efterlades tilbage usikre på, om det hele var prisen værd, når hverdagene er blevet smertefulde og udmattende.

Vred på forsikringsselskaberne

I det hele taget er hun ret så vred over mange af de nye opdagelser, som hun har gjort gennem sin rejse som cancerpatient. For eksempel at amerikanske forsikringsselskaber har fået gennemført, at dobbelte mastektomier (fjernelse af bryster) udføres som dagkirurgi, og at kvinder således bliver sendt hjem, så snart de er vågner op efter narkosen uden så meget som en enkelt nat på hospitalet trods dræn, smerter etc.

Og hun er oprørt over, hvor dårligt stillet, man er som enlig forsørger i et forsikrings- og sundhedsvæsen, som forudsætter, at man både har én til at pleje og støtte sig 24/7 samtidigt med, at man er nødt til at gå på arbejde og lade som ingenting, hvis man har været syg i mere end seks måneder. Uanset hvor mange kræftbehandlinger man lige netop måtte være i færd med at gennemgå, og hvor mange slanger og dræn, der fortsat hænger ud af kroppen. Bare en enkelt af hendes behandlinger koster mere end, hvad hun tjener om året som adjunkt, og kun hendes forsikring samt økonomiske indsamlinger - organiseret af venner - gør, at hun finder penge til dem og livets opretholdelse for sig og sin datter.

Men Anne Boyer er ikke kun berettiget vred på især sit eget køns vegne over de amerikanske forhold for middel- og underklassens kvinder med brystkræft. Hun er også en diamantskarp analytiker af kvinders litteratur om livstruende sygdom og ikke mindst af sin samtid. Dette er kombineret med, at hun er en hæsblæsende eminent skribent, som bryder, mikser og blander de gængse litterære normer for henholdsvis erindringer, digte og journalistisk rapportering i en ekstraordinær vellykket fortløbende blanding.

Feminint, letttere hysterisk

"The Undying" lyder således beskrevet måske som et feminint lettere hysterisk bidrag til den i disse år globalt omfangsrige sygdoms- og dødslitteratur – og så endda på den kedsommeligt forudsigelige måde. Men sådan forholder det sig ingenlunde. Dertil er Anne Boyers øjne på verden omkring hende for køligt dissikerende, hendes intellekt for dialektisk, hendes pen for klinisk skarp, hendes sind for poetisk, hendes væsen for humoristisk og temperamentet grundlæggende alt for roligt.

Som medicinske memoirer er "The undying" langt, langt over gennemsnit i sin nærmest brutale klarhed og sit helt usentimentale vidnesbyrd om, hvordan en brystkræftdiagnose kan påvirke én selv, men også omgivelserne. Især når man som hun er så uheldig at have fået en af de aggressive former, hvor alle kanoner skal sættes i stilling, hvis man skal have en chance.  

Ifølge Boyer er cancerland en verden, hvor compliance bliver belønnet, men hvor kritiske spørgsmål og andre meninger er uvelkomne. Især fra kvinder mener Boyer, der sjældent lader læseren komme tæt på sig og aldrig er privat. Hun vil ikke have læserens medlidenhed eller bare medfølelse. Hun bruger i stedet sin egen historie som udgangspunkt til at få os til at se ud på verden på vegne af kvinder med alvorlig brystkræft som skal slås med de magt-, industri- og kønspolitiske forhold, som hun mener forstærker de ramte kvinders lidelser.

"The Undying" er et imponerende værk, som kan provokere. Men som også i sjælden grad vil berige, hvis man vil vide, hvordan en yngre kræftramt kvinde kan opfatte ikke bare sin dødelighed og så alligevel ikke snart kommende død, men også smerte, sygdom, sårbarhed, medicin, kunst, litteratur, tid, drømme, data og udmattelse i lyset af cancerbehandling i et moderne vestligt samfund.

  • The Undying
  • Anne Boyer
  • 334 kroner som papirbog
  • 13.25 dollar, Amazon digital, Kindle

 

Den perspektiverende

Sundhedsvæsnets ledere skal lære at anvende kunstig intelligens og maskinlæring bedre

Kategorien Bøger

 
 
 
 
 

BØGER: De nye medicinske teknologier kan redde sundhedsvæsenet fra sin nuværende krise, men kun hvis dets ledere lærer at forstå og anvende teknologien bedre, advarer USA’s topkardiolog og førende ekspert på teknologi i sundhedsvæsnet, Erik Topol, i sin super relevante og nytænkende bog, Deep Medicine.

Kunstig intelligens stormer lige nu ind i sundhedsvæsnet som en anden konsulent fra Helvede fuld af mere eller mindre udokumenterede løfter om øget produktivitet, færre utilsigtede hændelser og en bedre diagnostik. Gennem maskinlæring, big data og kunstig intelligens vil vi blive i stand til at opfange sygdomme, før de er brudt ud, opdage ny medicin og skræddersy behandlinger ved hjælp af enorme data fra den enkeltes genom, tidligere patienters journaler og nærmest uendelige mængder af globale forskningsresultater, hævder fortalerne.

Men Eric Topol, der selv er glødende fortaler for de nye muligheder og betalt rådgiver for to selskaber, som arbejder med kunstig intelligens i sundhedssektoren, ser ikke kun potentialer, men også store farer, hvis sundhedsvæsnets ledere ikke i denne nye og anden teknologiske runde indfører de teknologiske redskaber mere intelligent, end de har gjort i første runde med de elektroniske journalsystemer.

Forkerte systemer 

Ifølge Topol har digitaliseringen primært bidraget til at skabe flere forkerte diagnoser, utilsigtede hændelser, fortvivlede patienter, udbrændte læger samt til at destruere relationen mellem læger og patienter. Det er sket i kraft af, at ledelserne i deres yderst kritisable uvidenhed typisk har indkøbt systemer, som er skabt til økonomisk afregning og ikke til patientbehandling. Det er blevet et sammenbrudt sundhedsvæsen i sin hidtil største krise.

Og det er dette ødelagte sundhedsvæsen med sit totalt underminerede forhold mellem læge og patient, som ligger Topol så stærkt på sinde, og som han tror på, at den kunstige intelligens kan redde. Blandt andet skriver han:

"Teknologien kan gøre behandling mere effektiv ved at tillade, at læger kan bruge mere tid sammen med patienterne. Fremkomsten af ​​de nye teknologier skal ledsages af øget menneskelighed - med mere tid til denne menneskelighed, faglige lidenskab og ømhed for patienterne for således at gøre begrebet ’pleje’ inden for sundhedsvæsenet til virkelighed igen,” lyder hans hovedbudskab.

Eric Topol, der for eksempel i 2018 blev hyret af den britiske regering til at udarbejde en plan for, hvordan landets sundhedsvæsen kunne levere den digitale fremtid, ved hvad han taler om i Deep Medicine. Bogen er Topols tredje om de nye teknologier, og timingen kunne da heller ikke være bedre end nu, hvor der dårligt går en uge uden, at der kommer nye studier, som enten roser eller riser kunstig intelligens i sundhedsvæsnet. Overskrifterne går fra ’Identificerer hjerterytmefejl bedre end kardiologer’ til ’Big data og maskinlæring medfører overdiagnosticering’.  

Genindfør lægekunsten

Men trods sin begejstring er Topol også fuld af advarsler mod at gentage gamle fejl: De fleste positive studier er lavet under bedst mulige forhold, algoritmer er ikke bedre end de data, som de er lavet af, og selv den mindste fejl i datagrundlaget kan afstedkomme helt forkerte konklusioner, skriver han. Og ikke mindst advarer han mod at stole alt for meget på algoritmer, da disse ikke tager højde for, at alle mennesker er syge på netop deres måde at være syg på, hvorfor det lægelige diagnostiske øje og den gode kontakt med patienten ifølge Topol er mindst ligeså vigtig nu, som før anvendelsen af kunstig intelligens. De nye teknologier må ikke anvendes til at mindske kontakten mellem læger og patienter yderligere, for så går det helt galt. Tværtimod skal de frigøre tid til at genindføre lægekunsten:

”Listen er lang med validerede computeralgoritmer og løfter, men kort når det kommer til den virkelige verdens evidens for klinisk værdi,” skriver Topol.

  • Deep Medicine
  • Eric Topol
  • Sprog: Engelsk
  • Pris ca. 245 kr.
  • Amazon, Audio: 25,47 dollar.
  • Amazon, kindle 14,99 euro 

 

Den super spændende 

Læge skriver murstenskrimi som er god kur mod coronakuller

Kategorien Bøger

 
 
 
 
 

BØGER: Dansk fantasy-krimi om emaljerede, diamantbesatte Farbergé-æg, jødisk religiøs fanatisme gennem århundreder, blodige rituelle kvindedrab og amerikanske og russiske efterretningstjenester er så sprængfuld af spændingsmomenter, at den må kunne få selv de mest trænede krimilæsere til at tabe pusten.

Er man ved at få kuller af at arbejde hjemme, af ustandselig at tjekke de sidste nyheder om de seneste opgørelser af corona-dødsfald eller af ikke at kunne gå ud, træne og blive klippet som man plejer, så kan læge Steffen Groth’s nye roman Fabergés sidste æg måske være den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Væsentligste mulig bivirkning vil være irritation og spild af tid og penge, hvis man er allergisk overfor fantasy, krimi, mord, jødisk religiøs historie og historie i det hele taget - samt ikke mindst kvindelige hovedpersoner.

Fabergés sidste æg er en lang rejse rundt i verdens hot-spots for en særlig form for ortodoks jødisk tro, som dog ikke deles af romanes hovedperson den unge Sara, som er en dygtig sidste års matematiker på et af New Yorks førende jødiske universiteter. Men efter at hendes to søstre med få dages mellemrum brutalt myrdes i to forskellige synagoger, hendes bedstemor,- familiens kvindelige overhoved, - udsættes for et morderisk overfald og hun selv modtager dødstrusler, kan hun ikke mere vende ryggen til familiens tro og hemmeligheder, hvorom hun ved at de ’er større end Israel’ og at disse hemmeligheder i generationer er båret videre af de ældste kvinder i familien.

Sarah er nu lige pludselig første geled i rækken af kvinder i familien, og som sådan retter de for hende ukendte mordere nu deres trang til rigdom, magt og religiøst overherredømme deres fokus mod hende, som de tror kender og besidder den store religiøse hemmelighed.

Men Sarah kender intet overhovedet til familiens religiøse hemmeligheder, der ellers har præget og styret hendes i generationer velhavende guldsmediefamilie.  Sammen med den unge danske og jødiske guldsmed, Dan, tvinges hun til at tage kampen op mod de ukendte. Men er Dan den sympatiske og attraktive mand, som hun fornemmer og håber, at han er? Er det russiske og amerikanske politi til at stole på? Og er det vejen frem til gådens løsning at sprænge en lejlighed på Grønttorvet i København i stumper og stykker, som Dan forslår?

At røbe bogens indhold yderligere vil være at suge spændingen ud af den, og det ville være synd, for forfatteren har i den grad styr på sine spændingskurver. Fabergés sidste æg er ikke den højere litteratur, men som en spændingsroman man kan fortabe sig i gennem godt 500 sider er den aldeles effektiv.

  • Fabergés sidste æg
  • 199,95 kr. som e-bog på Saxo.dk

 

Den uhyggelige

Chokerende dokumentar: CRISPR er i gang med at forandre vores liv

Kategorien Dokumentarer

 
 
 
 
 

DOKUMENTAR: Den berømte gensaks, CRISPR, kan redde os fra genetisk nedarvede sygdomme, malaria, Lymes disease og i det hele taget fra os selv, hvis vi vil have børn, som er stærkere, sundere og klogere end os selv.

Nogle forskere er allerede i fuld gang med den genetiske optimering, andre forskere ligger søvnløse af rædsel over fremtiden, og imens har bio-hackere fuldt drøn på i garager og udhuse med at arbejde med den nye teknologi som gør det billigt, hurtigt og nemt at redigere i gener på mennesker, dyr og planter.

Dette fremgår det af en dokumentarserie, Unnatural Selection, fra Netflix.

Gennembruddet for CRISPR skete, da forskere for fem år siden identificerede et protein i bakterier, der kan klippe i DNA, og som benytter en RNA-sekvens til at genkende, hvor DNA'et skal klippes. Forskerne kan efterfølgende bestemme, om de vil have cellerne til at reparere bruddet i genomet, eller om de selv vil bestemme, hvad der skal erstatte bruddet ved at indsætte en ny given gensekvens. Tidligere var forskere nødsaget til at designe hele proteiner fra bunden, hvis de skulle klippe i DNA. En procedure som var både kostbar og langsommelig. CRISPR er derimod billigt og let tilgængeligt.

Vores DNA, essensen af liv, kan altså således nu ændres ved et mindre snuptag på grund af kortlæggelsen af det menneskelige genom og opdagelsen i 2014 af gensaksen Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, CRISPR, som kan klippe stykker ud af vores DNA. Stykker som ovenikøbet kan erstattes med DNA fra et andet menneske.

Kan vi styre det her

Og hvis man tror, at det kun er lægeverdenens hvidkitlede genetikere og forskere i de multinationale medicinalindustriers laboratorier, som har travlt i disse dage med at bruge gensaksen under regulerede forhold og vinde kampen om de nye teknologier, så kan man godt tro om igen. Såvel helt almindelige mennesker med interesse for biologiske eksperimenter og entreprenørskab såvel som lægeklinikker i for eksempel Ukraine og USA er allerede i sving med at klippe og klistre uden for al lov og ret, så forældre for eksempel frit kan vælge, om deres børn skal have blå eller brune øjne. Eller om forældrenes genmaterialer skal erstattes med udvalgte gener fra en donor.

Men kan vi styre, hvad den kun få år gamle genteknologi bliver brugt til? Nej, det kan vi ikke, for fremtiden er her allerede nu, er det helt klare svar, som man sidder tilbage med efter at have set programseriens aldeles forskrækkende programmer, hvori der optræder en lang række internationale forskere og læger, biohackere og syge patienter og pårørende, som alle udlægger vores nye virkeligheds pro et contra. En eksisterende virkelighed som mest af alt minder om en dystopisk sciencefiction film.

Selv om det er svært at tro egne øjne og øren, når man ser Unnatural Selection, er de fire programmer af hver en times varighed fint balancerede. De formår at vise både de mange højt estimerede forskeres og eksperters bekymringer - samtidig med, at programmerne også demonstrerer syge menneskers, klimaforkæmperes og afrikanske lægers håb om fremtidig eleminering af arvelige sygdomme, miljøproblemer, epidemier, rotteplager og sygdomsplager som for eksempel malaria ved hjælp af genteknologisk manipulation af DNA.

En styrke - om end en nok så skræmmende styrke - ved programmerne er, at det er lykkedes de to tilrettelæggere at få en række estimerede forskere til at medvirke, som selv enten har været med til at udvikle CRISPR, eller som arbejder med det i dag. Forskere som har ben i begge lejre, forskere som ikke mere er i tvivl om, at CRISPR virker, men som nu ligger søvnløse og udtrykker alvorlige bekymringer over, hvor teknologien kan føre os hen som menneskehed.

En DNA-saks til 100 kr.

Blandt disse ambivalente men samtidigt førende forskere er blandt andre den amerikanske forsker, Jennifer Doudna ved University of California, Berkeley, der var den første til at udvikle CRISPR som et gen-redigeringsværktøj men som nu er blevet så bange for sin egen skygge, at hun i dag bruger en del af sin tid på at advare mod anvendelsen af sin egen teknologiske opfindelse og misbrug heraf. Dette sker samtidigt med, at hun forsker videre.

CRISPR-baserede behandlinger er ikke billige og netop de høje priser for de kommende nye behandlinger er baggrunden for de meget aktive bio-hackere, som programmerne også er kommet helt tæt på i deres primitive køkkener og garager. Bio-hackerne føler, de er på en humanitær mission på vegne af de mange amerikanske borgere, som er uden sundhedsforsikringer. Og optændte af den manglende retfærdigheds harme arbejder de lige nu på at udbrede genmanipulerende selvhjælps kits til syge patienter - Et forretningsområde som er uden egentlig regulering og kontrol, hvor en ny DNA-saks ikke koster meget mere end 100 kroner og hvor hackerne i filmen blandt andet har travlt med at udvikle en hjemmelavet genmodificeret kur mod HIV.

Hvis man forventer, at programmerne nørder omkring CRISPR, og at det er her, man kan få svar på, hvorvidt det kan være kræftfremkaldende at anvende gensaksen CRISPR/Cas9 eller om det er sikrere at anvende en nyere gen-saks, så bliver man skuffet. Det er de store linjer som programmerne fokuserer på: Hvem er vi, hvad kan vi, og hvad bør vi gøre? Skal vi overhovedet, og hvem skal i givet fald bestemme, hvad vi vil gøre, og hvor stor vægt skal vi tillægge, at vi ikke kender konsekvenserne af nedarvede genetiske manipulationer? De hører til de spørgsmål, som programserien forsøger at rejse, men ikke nødvendigvis besvarer. Svar og løsninger blafrer i vinden, men én ting er alle i og bag programmerne enige om: Ånden kan ikke lukkes ind i flasken igen. Det er godt nok uhyggeligt.

  • Unaturlig udvælgelse
  • Miniserie i fire afsnit
  • Varighed: Godt en time pr. afsnit
  • Netflix