Skip to main content

Skolelæreren Amanda (Rashida Jones) falder midt i undervisningen om og indlægges med en uhelbredelig hjernetumor.

Ny Black Mirror-sæson lægger ud med sundhedsteknologisk skrækscenarie

 
 
 
 
 

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

Netflix-serien 'Black Mirror' har siden 2016 sendt kuldegysninger gennem alle os med hang til sortsyn. Serien har med hvert afsnit præsenteret os for en ny nær fremtidsdystopi, en afstikker til et absurd univers, som dog ligner vores eget med en så tilpas nøjagtighed, at det kan være vældig ubehageligt.

I ’Black Mirror´s tidlige år var uhyggen tilsat begejstring over opfindsomheden i seriens påfund. Nok var dystopien urovækkende, men den var stadig kun en dystopi. Siden 2016 har verden forandret sig på måder, som end ikke seriens skaber Charlie Brooker kunne have forudset. Spørgsmålet er, om ’Black Mirror’ stadig kan overraske og vække gru, eller om vi som seere er blevet så forråede, at selv kuldegysningerne udebliver.

Abonnementshelvedet

I seriens syvende sæson, som for nylig er kommet på Netflix, møder vi i første afsnit – med titlen ’Common People’ – svejseren Mike (Chris O'Dowd) og skolelæreren Amanda (Rashida Jones), et ægtepar, som får vendt op og ned på tilværelsen, da Amanda midt i undervisningen falder om og indlægges med en uhelbredelig hjernetumor.

Udsigterne er dystre, men heldigvis melder en nyopstartet virksomhed sig på banen med en højteknologisk løsning, præsenteret af den på overfladen sympatiske Gaynor (Tracee Ellis Ross). Firmaet, som bærer navnet Rivermind Technologies, vil erstatte det syge område af hjernen med syntetisk væv, som modtager signaler fra en backup af det fjernede væv. Operationen er gratis, Amanda vil få sit liv tilbage, men der er selvfølgelig en hage: Løsningen er abonnementsbaseret og vil koste parret 300 dollars om måneden.

Det er en overkommelig, men ikke ubetydelig udgift for det i forvejen økonomisk pressede ægtepar, men det er selvfølgelig også for godt til at være sandt. For snart udvider Rivermind abonnementsmodellen med et mærkbart dyrere Rivermind Plus-abonnement, som parret er nødt til at opgradere til, hvis de da vil undgå, at Amanda fremover skal fungere som levende reklamesøjle. Stakkels Mike må gå til ekstremerne for at kunne betale de stigende månedlige udgifter, alt imens det dyrt betalte plus-abonnement gradvist forringes. Senere introduceres det næste abonnementstrin, Rivermind Lux, og da har den før så forstående Gaynor for længst vist sig som en gemen sælgertype. 

Tæt på virkeligheden

Lyder det bekendt? Det er ikke uden ironi, at denne sønderlemmende kritik af abonnementsøkonomien vises på Netflix, der er verdensmester i netop den disciplin. Men Netflix er langt fra alene, og abonnementsøkonomien er blevet så stor og frembrusende, at den må anses for umulig at bremse. Af samme årsag er første afsnit af Black Mirror en – hvis man da ikke er lalleglad teknologioptimist – velgørende reminder om, hvor galt det kan gå. 

Jo, jo, det er da usandsynligt, at et firma som Rivermind Technologies skulle kunne vinde fremme i et gennemreguleret sundhedssystem som det danske, men i USA, hvor techmoguler som Elon Musk har sneget sig helt ind i magtens midte, er det sværere helt at afvise præmissen. Overraskende er Black Mirrors 28. afsnit måske ikke, men får det hårene til at rejse sig? Absolut.

´Black Mirror´kan ses på Netflix