Skip to main content

"Hvis du kommer ind i rummet med hjertet forrest, så kan du nærmest få alle med," siger Marlena Porat. Foto: Tommy Bay

Marlena er flyvende oplevelsesmedarbejder på aarhusianske plejehjem

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

De seneste ti år har Marlena Porat været ansat i Aarhus kommune med titlen ’flyvende oplevelsesmedarbejder.’ Hun ’flyver’ ind og ud af 55 forskellige plejehjem i kommunen, hvor hun gennem fortællinger, krydret med sang og drama, har fokus på at skabe oplevelser, nærvær og fællesskab.

I begyndelsen fortalte i Marlena Porat mest folkeeventyr, eventyr af H. C. Andersen og noveller af for eksempel Karen Blixen og Selma Lagerlöf. Nu skriver hun mange af fortællingerne selv. Fortællinger som taler ind i beboernes fortid, længsler og drømme. Fortællinger, som vækker minder og fremkalder både smil, latter og tårer hos beboerne.

En grøn mission

Da Medicinske Tidsskrifter talte med Marlena Porat, havde hun netop besøgt et plejehjem i kommunen sammen med sine to andre oplevelses-kollegaer, som er kokke. De er sammen ude på en ’grøn mission’ for at inspirere til, at beboerne på de aarhusianske plejehjem spiser mere grønt og proteinrigt.

Ved en tidligere lejlighed har Marlena Porat og de to kokke eksempelvis serveret grønne burgere. Som optakt til måltidet fortalte Marlena Porat historien om slagteren Benny.

”Benny er meget tilfreds med sig selv, sine kødfulde overarme og sin slagterbutik, men så kommer Yvonne til byen. Hun kommer med sit røde hår, sine storblomstrede kjoler og med godt til både gården og gaden. Og ikke nok med at hun forstyrrer hans blik med sine former og farver, så åbner hun også et vegetar-take-away lige på den anden side af gaden. Han kan se, hvordan køen foran hendes vegetar-take-away bliver længere og længere, mens køen foran hans slagterbutik bliver kortere og kortere. Først er han vred, men ender med at blive nysgerrig og forelsket i Yvonne.”

Marlena Porat og de to kokke har lige nu en mappe med 29 opskrifter med til køkkenmedarbejderne på plejehjemmene. I dag har de serveret deres egen version af ’Den sorte gryde’ – fyldt med svampe, rødvin og PlantMate og en chokolademousse med mørk chokolade og hytteost.

”Inden vi spiste, fortalte jeg historien om plejehjemsbeboeren Norma, som hader grøn mad. Hun har tidligere været kogekone og en dygtig en af slagsen. Da en nyansat ernæringsassistent fylder plejehjemmet med grønne retter, sætter Norma hælene i. Men ernæringsassistenten beder hende hjælpe med at smage maden til, og Norma bliver en slags ’smage-til-dame.’ ”

Et varmt og kærligt rum

Det primære fokus for Marlena Porat som flyvende oplevelsesmedarbejder er gennem sine fortællinger at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

”Når jeg kommer ind i rummet, så hilser jeg på dem, ser dem i øjnene og tager deres hænder. Jeg husker ofte deres navne og gentager dem. Alt sammen for at skabe forbindelse. Jeg synger sange, som de kender og kan udenad. Alle mennesker kan mærke sangen, ligesom sang også skaber et fællesskab i rummet. Jeg taler med beboerne og får dem til at interagere”.

Tårer, smil og grin

Mange af beboerne på plejehjem i Danmark lider af en eller anden form for demens. Helt op til 85 procent. Men Marlena Porat fortæller, at de kognitive udfordringer på ingen måde er en hindring for at føle sig som en del af et fællesskab.

”Selv om det måske ikke er alle plejehjemsbeboere, der får hele fortællingen med, er de alle med i det sociale fællesskab, som fortælleoplevelsen skaber. Det handler helt enkelt om at skabe nærvær og om at bygge broer og forbindelser ved at fortælle en god historie og spørge ind til de ældre og deres fortid,” siger Marlena Porat og tilføjer.

”Der kommer altid både tårer, smil og grin frem samt en masse fortællinger fra de mange levede liv. Min fortælling sætter gang i fantasi og minder og rører dermed ved noget indeni dem, der lytter med. Jeg går aldrig ind i rummet og tænker på, om det menneske, der sidder foran mig er dement eller ej. Jeg tænker på, at der sidder et menneske, som jeg skal møde og skabe en forbindelse til. Og hvis du kommer ind i rummet med hjertet forrest, så kan du nærmest få alle med.”