Søren Lynge vil skabe en mental revolution og træne folk raske

BØGER: Søren Lynge lover en mental revolution med sin såkaldte “fjerdegenerations psykologi”. Men bag de store ord gemmer sig en selvfortælling, markedsføring af en app og vidtrækkende sundhedspåstande uden tilstrækkelig dokumentation. Ambitionen er himmelhøj, men bogen leverer langt mindre, end den lover.

Mentaltræner Søren Lynge sigter ikke småt i sin bog ´Træn din hjerne - med fjerdegenerations psykologi´.  Hans tilgang bærer hans eget navn, “Lyngemetoden”, og han lægger ikke skjul på ønsket om at redefinere psykologien, udfordre sundhedsvæsenet og – i eget udsagn – sætte en ny global standard for mental træning. Ambitionen er både bogens motor og dens akilleshæl. Lynge præsenterer Lyngemetoden som et paradigmeskifte, en “revolution, der ændrer alt”, hvor mennesker kan “træne sig raske” og frigøre sig fra diagnoser, medicin og “passiv samtale”.

Det er en bog skrevet med stærk tro på, at mental sundhed kan bygges gennem daglig disciplineret træning, app-baserede øvelser og en ny type mentaltræning frem for traditionel terapi.

"Denne udvikling kulminerede, da vi lancerede verdens første appbaserede mentaltræningsprogram (...) Pludselig var de mentale værktøjer ikke længere forbeholdt dem, der kunne komme til mine foredrag, eller som var dækket af dyre sundhedsforsikringer. Nu kunne alle, uanset hvor de boede i verden, få adgang til daglig træning direkte i lommen," skriver han.

En tilfældighed er det næppe, at træningen i dag "kan fås via både App Store og Google Play," som der står i bogen. 

En lang optakt – om forfatteren

Bogens første del fungerer som en personlig beretning. Lynge skildrer sin opvækst, sin kamp mod systemet og sin vej mod succes. Han beskriver, hvordan hans rejse “startede alene i modvind” og siden er blevet til “en global bevægelse”, hvor psykologer og læger angiveligt søger mod hans metode, fordi de “i deres egen praksis mærker den samme frustration”.

Det biografiske stof giver et indblik i drivkraften bag projektet, men kommer til at fylde disproportionalt meget i forhold til bogens erklærede mål: at præsentere en metode til mental styrke og handlekraft. Hvor ambitionen er at gøre op med selvmedlidenhed og passivitet, indledes bogen med en lang forsvarstale, hvor modstandere og kritikere fylder mere end selve metoden.

Her opstår et paradoks. Læseren får at vide, at andres vurderinger ikke bør styre os, men samtidig udfolder Lynge i detaljer, hvordan en artikel i Berlingske ramte ham, og hvordan anerkendelsen fra Ekstra Bladet senere igen løftede ham. Han oplevede artiklen i Berlingske som et “karaktermord”, der stemplede ham som “selvudnævnt guru”. Den dag, skriver han, “knækkede noget inden i mig”. Han beskriver sig selv som “dybt og fundamentalt såret”, gående rundt med fysisk smerte og følelsen af at være “nøgen og udstillet foran hele nationen”.

Passagen tegner et billede af en forfatter, der både er stolt og sårbar, men også fanget i et behov for at blive forstået og anerkendt, netop mens han prædiker at sætte sig ud over den slags. Kontrasten bliver særlig tydelig, når han et sted fremhæver sin egen mentale overlegenhed:

“En negativ tanke, som kan være dominerende for andre i fem timer, optager måske kun mig i fem sekunder.”

Et stærkt sprog – og en energisk retorik

Søren Lynge skriver blændende godt, og sproget alene giver den ene stjerne. Han skriver med energi, rytme og billedkraft, og bogen har et markant drive. Der er fart i formuleringerne, en næsten missionerende kraft i tonen, og siderne vibrerer af overbevisning, som om han konstant skubber læseren fremad med en hånd på ryggen. Man bæres frem af et retorisk momentum, der i perioder er medrivende, men som også til tider tipper over i selvforherligelse og får formen til at ligne en salgstale mere end en sundhedsfaglig refleksion.

Det er for eksempel svært ikke at bemærke, når han skriver, at “Lyngemetoden har opnået den højeste klienttilfredshed, der nogensinde er registreret i Danmark” og samtidig markerer, at journalister ignorerer dette, som om vi står over for en undertrykt sandhed.

Metoden – eller løftet om den

Søren Lynges mission er da bestemt sympatisk - vi skal have det bedre med os selv og vores liv. Lynge lover en metode, der bygger på neuroplasticitet, daglig træning og konkrete værktøjer. Men i bogens tekst beskrives primært, at metoden findes, ikke hvordan læseren udfører den.

Han skriver, at metoden består af 32 ugers appbaseret træning, og at den “rent fysisk omprogrammerer din hjerne”. Men konkrete øvelser gives næsten ikke. Læseren får ikke indblik i de 32 værktøjer, kun løfter om dem. 

Man sidder derfor tilbage med fornemmelsen af at stå udenfor og kigge ind på et produkt, man forventes at tilgå via app og træningssystem. Sætningen “Dette er ikke en bog om diagnoser, medicin og symptombehandling. Det er en bog om mentalt gennembrud” rammer i virkeligheden meget præcist: bogen er en mental motivationssalme, ikke en manual.

De kontroversielle sundhedspåstande

Bogens mest problematiske element er dens kategoriske formuleringer om sygdom og medicin. Lynge skriver blandt andet:

“Mennesker tænker sig selv syge.”

“Hvis vi kan tænke os syge, kan vi også lære at tænke os raske.”

“Det er ikke din skyld, men det er dit ansvar.”

Han hævder, at mentale lidelser “sjældent” skyldes biologi, men tankemønstre, og at psykofarmaka sjældent virker, men ofte fører til alvorlige bivirkninger og endda død.

Det er stærke udsagn, som normalt kræver tung dokumentation. Her bæres argumentationen i høj grad af anekdoter og selektive referencer til forskning. Selv om han gang på gange skriver, at hans tilgang er "evidensbaseret". 

Der er ingen tvivl om, at livsstil og tanker kan påvirke helbred. Det er veldokumenteret. Men at præsentere medicin som næsten altid farlig og sygdom som næsten altid selvskabt risiko ved at tænke forkert, overser kompleksiteten, fjerner nuancer og kan skabe skyld hos mennesker i reel lidelse.

Branding i videnskabens tøj

Det er svært at komme uden om bogens branding-karakter. “Lyngemetoden” gentages som et selvnavngivet varemærke, og læseren føres ofte hen mod appen, træningsforløb og platformen.

En QR-kode i bogen giver adgang til 14 dages gratis forløb – når man har udleveret navn, mail, og telefonnummer. 

Det er legitimt at markedsføre et koncept. Men når det sker forklædt som fagbog, opstår et troværdighedsproblem.

Efter de 14 dages gratis adgang til til appen koster det i øvrigt sikkert kassen. I hvert fald får man at vide, at man sparer cirka 1.500 kroner, når man går ind via QR-koden. Videre end det og ind til øvelserne er jeg ikke gået – jeg anmelder en bog, ikke en app. 

Bogen appellerer til motivation og handling, men risikerer at underminere tilliden til sundhedssystem og dokumenteret behandling på et område, hvor sårbare mennesker søger hjælp.

Søren Lynge: ´Træn din hjerne - med fjerdegenerations psykologi´, forlaget Momenta, 285 kroner hos Saxo