Norsk lægeserie tegner kjempebra
STREAMING: En læge, en uhelbredelig hjernetumor, et år tilbage at leve i, og så går det ellers løs i Viaplays, nye mørke, uforudsigelige og aldeles velspillede dramaserie, R.I.P Henry.
Viaplays netop lancerede egenproducerede serie ´R.I.P. Henry´ om den knapt midaldrende kirurg Henry Johnsen udspiller sig på hospitalet i den lille naturskønne norske bygd Odda i Norge, hvor den arrogante, kirurgiske overlæge Henry Johnsen, spillet af den norske skuespiller Mads Ousdal, piner og plager sine kolleger og patienter med sine daglige uforskammetheder.
Henry Johnsen er dygtig, og han synes selv, at han er meget bedre end alle andre. Et faktum, som han ikke lægger skjul på i sine grænseløse fornærmelser overfor alt og alle, og et faktum, som da også har ført til, at han er på vej mod et meget større job på det førende sygehus, Haukeland i Bergen.
Faktisk mangler han kun på sygehuset i Odda at indføre sin afløser, en dansk kvindelig vikarlæge i sit job som ledende læge på hospitalets akutafdeling, da han begynder at få foruroligende symptomer i form af blandt andet stærk hovedpine, svimmelhed, besvimelsesanfald og tågesyn.
Hans samarbejde med den danske læge Agnes, spillet fremragende af Julie Agnete Vang, er fuld af spændinger, for han er frækkere og mere sarkastisk end nogensinde, og samtidigt begynder han i dybeste hemmelighed at udforske sine symptomer i en anden patients navn, hvis identitet han stjæler.
For at han kan starte i drømmejobbet i Bergen, skal han nemlig indenfor kort tid stille med en ren helbredsattest.
Men hemmelige scanninger viser, at Henry Johnsen har en sent diagnosticeret og meget aggressiv hjernetumor, som ifølge gode kolleger, der tror, at scanningerne stammer fra en af Johnsens patienter, viser, at patienten ikke mere kan opereres og kun vil leve højst et år.
Og for Henry Johnsen, der ikke selv er klar over, at hans sygdom har udviklet sig så vidt, at han også er ramt af hallucinationer og personlighedsforstyrrelser, starter nu den desperate og hemmelige kamp for med alle midler at finde en kur for således at overleve den sygdom, om hvilken der ikke skal siges mere her, og som han fortsat holder hemmelig. Alt imens han helt uden blusel hver dag underholder sine kolleger med, at dagene til, at han ikke mere skal se dem mere til fordel for jobbet i Bergen heldigvis bliver færre og færre.
Men kan han blive ved med at fastholde sin arrogante demonstrationer af mereværd overfor patienter og kolleger i takt med, at hans fortrængte egen dødelighed i højere og højere grad banker på, eller er det ved at være tid, hvis han skal nå at åbne op for, hvad der i virkeligheden foregår inden i ham?
For Henry er ikke kun dødeligt syg. Inde bag hans grove bemærkninger og mere end bryske væsen og mulige maske gemmer der sig i virkeligheden ikke bare et røvhul af en dygtig og engageret læge, men også en flink fyr, som er blevet traumatiseret på grund af noget med hans kone, som han synes at have elsket højt.
Hvorfor og hvad der er sket med konen, har vi endnu ikke fået at vide i løbet de indtil videre tre ud af i alt otte publicerede episoder. Men hans kolleger ved, hvorfor han fortsat bærer den ikke-eksisterende kones ring og i øvrigt lever ensomt og alene i deres store hus, som er fyldt med hendes tøj og ting, og de bærer derfor over med, hvad der for os seere i starten fremstår som en helt uacceptabel adfærd. For eksempel når Henry tisser på 1.maj-glade bysboere, i irritation bevidst vælter en cyklist i sin store Mercedes-SUV, omtaler en kvindelig kollega som "hende den mørke, semi-pæne med de små bryster" eller ideligt beder sine kolleger om at holde kæft, hver gang de siger noget, som ikke lige passer ham.
En dobbelthed i Henrys egocentri, som Mads Ousdal formår at fremstille så nuanceret, at det næsten er umuligt at forstå, for selv om Henry stort set kun siger og gør ubehagelige ting, så er man ikke et sekund i tvivl om, at han også indeholder meget bedre end dette, og at man derfor godt kan lide ham. En kæmpe skuespillerpræstation, som er hele serien værd – også selv om man måske ikke tilhører segmentet, som elsker de traditionelle lægeserier.
Og anti-helten Henry er i det hele taget et spændende bekendtskab, for han illustrerer også, hvor barskt det er, når alvorlig sygdom lige pludseligt vender alt på hovedet. Og ikke mindst hvor særligt svært det nogle gange kan være for læger at erfare på egen krop, at lægegerningen ikke i sig selv vaccinerer mod kræft eller det at kunne blive ramt af alvorlig sygdom selv i tidlig alder. Et kæmpe kontroltab, som synes at sætte Henrys indre dæmoner for alvor i spil.
At en del af disse dæmoner rammer hans afløser, den danske læge Agnes, hvis ensomme liv som vikar gør helt ondt i maven, er om muligt endnu mere uretfærdigt end så meget andet, som han gør mod sine kolleger, for hun er både sød, klog og dygtig, men også god til at give ham tilbage, og deres rappe dialoger om akutarbejdet, kollegial tone og patientomgang er afvæbnende morsomme.
Hvorvidt ´R.I.P Henry´ er en serie om en sur og vranten læges rejse mod at blive et bedre menneske, inden manden med leen henter ham, eller den handler om, hvor svært det kan være at se døden i øjnene selv for læger, der ellers er vant til at håndtere andres sygdom og død og samtidigt skulle ligge under for den norske udgave af regionspolitik og haltende sygehusberedskaber, vil vise sig.
Men under alle omstændigheder tegner serien til at være en forførende femstjernet blanding af en anderledes lægeserie, en dyster komedie, et dybt spændende og engagerende melo-krimidrama og en absolut seværdig genremiksende TV-serie, hvis smukke naturscenerier er en ekstra bonus.