Ny film om naturvidenskab, religion, sorg, incest og børnemishandling er lige dele smuk og grusom

 
 
 
 
 

STREAMING: Netflix’ nye psykologiske og historiske drama ´The Wonder´ er inspireret af Victoria-tidens fastende piger, som blev hyldet for deres store tro og udråbt til særligt udvalgte, når de nægtede at tage føde til sig og påstod, at de kunne leve uden mad. Mange af pigerne døde af deres anoreksi. Trods filmens grumme sandheder er den usædvanlig smuk og fyldt med fantastiske skuespilpræstationer.

Netflix’ nye psykologiske og historiske drama ´The Wonder´ om en britisk sygeplejerske, der bliver sendt til en landsby i Irland for at overvåge en ung pige, der nægter at spise, er baseret på romanen af ​​samme navn af den irske forfatter, Emma Donoghue.

Og ifølge den prisbelønnede bestsellerforfatter er ´The Wonder´ inspireret af Victoria-tidens fastende piger, som den gang blev hyldet for deres store tro og udråbt til mystikere og særligt udvalgte, når de nægtede at tage føde til sig og påstod, at de kunne leve uden at få mad. Mange af pigerne døde af deres anoreksi, ligesom nogle forældrepar blev dømt for manddrab, fordi de havde støttet deres døtre i ikke at spise. 

I filmen, der foregår i 1862, møder vi først dens hovedperson, sygeplejersken Elizabeth også kaldet "Lib" Wright, spillet formidabelt af Florence Pugh, på et skib fra London til Irland ti år efter afslutningen på hungersnøden. Lib skal tilse den 11-årige, spisefornægtende pige Anna O'Donnell (Kíla Lord Cassidy), som hævder, at hun ikke har spist i fire måneder, og at hendes liv alene opretholdes af "manna fra himlen".   

Emma Donoghue fortæller, at hun i sin research til ´The Wonder´, stødte på mindst 50 fastende og spisefornægtende unge piger, som ovenikøbet blev lokale celebrities: 

“Jeg blev øjeblikkeligt fascineret af disse sager, som gav genklang af de middelalderlige helgener, der sultede som en bodshandling, men også af moderne anorektikere, som pigerne ligner uden at være helt som dem heller. Men for mig siger det rigtigt meget om, hvad det betyder at være en pige i mange vestlige lande."

Da Lib ankommer til den lille fjerntliggende landsby efter tidligere at have behandlet hårdt sårede soldater under Krim-krigen og herefter selv har lidt store personlige tab, får hun en simpel ordre af en komité bestående af repræsentanter fra byens elite, som byen har nedsat til at bevidne miraklet Anna, der ikke behøver jordisk føde:

’Observer ved hjælp af en enkelt nonne Anna døgnet rundt i to uger og lav herefter en detaljeret rapport over observationerne ved kontraktens ophør,’ lyder opgaven fra komiteen, hvis mål med overvågningen er at få bevidnet, at Anna ikke snyder, så de og byens kan opnå hæder og ære af miraklet.

Ifølge Anna – og den mytologi, der hurtigt vokser omkring hende – tager hun ikke engang brød eller vand til sig, og hendes troende forældre er enige om, at hun ikke behøver at tage mere næring til sig end den, som de er enige om at hævde, at Gud giver Anna. Men Lib, der kommer fra en naturvidenskabelig og rationel båret verden, har svært ved at tro på præstens forklaringer om, at Anna er udvalgt af Gud. Lægens ambitiøse påstand om, at han står foran at afsløre, hvordan hun overlever ved hjælp af fotosyntese giver hun heller ikke meget for. Og de erhvervspolitiske interesser, der tydeligvis er i at have en slags helgen boende i byen, finder hun decideret farlige for Anna. 

Og efter at Lib har undersøgt Anna, stiger hendes mistro mod komiteen og Annas familie yderligere, for ingen af Annas vitale værdier og reaktioner stemmer overens med ikke at have indtaget føde i gennem længere tid. 

Lib, der har sine fødder solidt plantet i den naturvidenskabelige verden, sætter sig derfor for at finde ud af, hvad der ligger bag Annas mystiske spisevægring. Men overvågningsprogrammet og en af Lib krævet medfølgende isolation er ved at koste den fortsat ikke-spisende Anna livet, som tiden skrider frem. Ikke engang da Anna ligger for døden af sult, vil forældrene tillade, at Lib forsøger at tvangsfodre hende. Libs eneste hjælper er en journalist, Will (spillet af Tom Burke), som også er sendt til byen fra London for at dække den usædvanlige sag.

Sandheden og Libs afdækning af de patriarkalske og klerigale hemmeligheder viser sig grimme og grusomme og dækker blandt andet over børnemishandling, incest, voldtægt, dødsfald, traumer, sorg og ikke mindst fornægtelse af fakta og videnskab til fordel for religion, fanatisme, ambitioner og opportunisme. Og filmen er ikke kun en moderne og aktuel afdækning af religiøs fanatisme, grunde til unge pigers anoreksi, men også et indirekte opgør med vaccinemodstand, konspirationsteorier og irrationalitet.

Filmen arbejder således mellem tro og beviser, og vi har alle en historie, får vi at vide i filmens start, midte og slut, men nogle historier er mere faktuelt sande end andre, og andre er helt afhængige af øjnene, der ser. For eksempel blev, hvad vi i dag ser som symptomer på traumer, dengang opfattet som enten mirakler eller ulydighed og kaos.

Men trods filmens grumme sandheder er ´The Wonder´ usædvanlig smuk, og filmens instruktør, den chilenske Sebastián Lelios, har skabt en mere end seværdig film, som langsomt trækker og lokker os ind i hovedpersonernes mystiske verden. En verden, hvis normer er skabt af mænd, som gør livet brydsomt for piger og kvinder, der kan blive tvungne til som Lib og Anna at tage drastiske midler i brug, hvis de vil sætte viljer og ønsker om personlig frihed fra tyrani igennem.

Men også et samfund, som filmen forsøger at forstå og forklare i stedet for blindt at fordømme i et ønske om at debattere balancerne mellem tro og religiøs og selvisk undertrykkelse af de svageste for egen vindings skyld.

´The Wonder´ glimrer ved fantastiske skuespilpræstationer fra alle. Men især Florence Pugh som Lib og Kíla Lord Cassidy som Anna gør indtryk, og deres udtryksfulde ansigter, der hele tiden afspejler de mange komplekse og svære følelser, som følger med sorg, traumer og seksuelle overgreb i en religiøst fornægtende og maskulin verden, er vanskelige at kaste af sig bagefter.

 

  • Oprettet den .