Prisbelønnet serie om stjernekirurger kræver gode nerver og Kleenex

 
 
 
 
 

STREAMING: Den i år Emmybelønnede BBC- og Netflix-serie "The Surgeon's Cut", som udforsker de egenskaber, der skal til for at blive en af verdens førende kirurger, er spændende som en krimi, men kalder også på tårer og Kleenex.

Serien består af fire programmer af godt en times varighed, og hver enkelt episode følger en kirurg og ser vedkommende i aktion ved operationsbordet. De fire kirurger, der alle er verdensberømte indenfor hvert deres speciale, neuro-, hjerte-, og føtal kirurgi samt levertransplantation, fortæller om deres liv, hvad der har formet dem, hvordan de kom til de specialer, som de praktiserer, og om de banebrydende kirurgiske procedurer, som de har været banebrydende indenfor.

Gennem interviews og optagelser af disse procedurer lærer vi om deres forskellige kreative processer bag en medicinsk operation, hvad der motiverer dem til konstant at innovere, og hvordan de selv vurderer deres respektive evner og styrker. Ligesom deres personlige kampe med for eksempel racisme, sexisme og egne helbredsproblemer også udforskes. 

I seriens første program "Saving life before Birth" medvirker professor Kypros Nicolaides, der er anerkendt international pioner indenfor føtal kirurgi, og som arbejder på King's College Hospital i London. Han har de seneste 30 år anvendt ultralyd, små kameraer og fiberoptisk-baserede lasere til at behandle fostre i livmoderen.

Nicolaides har ifølge programmet reddet utallige liv med sin banebrydende forskning i prænatal diagnostik, føtal medicin og forebyggelse af graviditetskomplikationer, han har modtaget mindst 13 ærestitler og står angiveligt bag alle vigtige og større udviklinger inden for de seneste 30 års prænatal diagnostik og føtal medicin.

En af de tilstande, som han identificerede i begyndelsen af ​​90'erne, er (TTTS) tvilling-til-tvilling-transfusionssyndromet, hvor tvillingefostre får ulige mængder blod fra deres fælles forsyning. Én tvilling får for meget til at hjertet kan følge med, og den anden får for lidt og kommer i livstruende mangeltilstand. Tidligere var dødeligheden 90 procent, men efter at Nicolaides opfandt afbrænding af de fælles blodkar med laser, er der nu 90 procents chance for, at mindst én af tvillingerne overlever.

Nicolaides´ patienter er små bitte fostre inde i deres mødres maver, hans instrumenter er endnu mindre og nogle af dem kun godt en millimeter tykke, og vi følger, hvordan han udfører sine mirakuløse, men nogle gange også livsfarlige operationer på de endnu ufødte børn. Hjerteslaget falder og falder og falder, og det er neglebidende som i en krimi, ja faktisk værre end en krimi, for mødrene er vågne under operationerne, og forældrene mere end skrækslagne for at miste. Man kan ikke lukke øjnene og berolige sig selv med, at det ikke er virkelighed, for det er det.

Ofte handler det om timer, minutter eller nærmest sekunder, inden Nicolaides kan nå at redde liv, og i én af scenerne når han det da heller ikke i tide, og et af fostrene dør, mens han, forældrene og vi ser det ske. At Nicolaides også selv er bange, og også selv kan blive meget ulykkelig og berørt over mistede liv, selv om han ikke viser forældrene det, gør ikke operationsscenerne mindre oprivende at overvære.

Nicolaides hader hospitaler, og hans Fetal Medicine Centre på King's College Hospitals campus i det sydlige London ligner mere et galleri end et hospital med gennemført smuk arkitektur og udvalgte kunstværdker:

”Selv hvis de får en dårlig besked, hvis det er gået galt, så er skønheden god for dem,” forklarer Nicolaides. On kirurgi siger han:

”Den gode kirurg er ikke den kirurg, som har den bedste teknik, den bedste operationsteknik, men den, men der kan tænke. Den som ved, hvordan operationen skal gribes an. Ikke den teknisk perfekte,” lyder det fra Nicolaides, som vi også ser give et foster blodtransfusion og en ballon ind i et andet fosters hals for at hjælpe dets lunger til at vokse ordentligt samt en operation for medfødt CDH, en aneurysme i diafragma.

Nicolades var ifølge sig selv en dårlig og totalt uinteresseret medicinstuderende. Først da han fik øje på ultralyd og senere kom i kontakt med ultralyd til diagnosticering af fostre, blev hans interesse vakt, og han så et formål for sig selv med at være den læge, som kan hjælpe syge fostre, før de bliver født.

Et formål, som tydeligvist fortsat giver mening for ham, for selv om han kort inden optagelserne fik konstateret leukæmi, som han er i barske behandlinger for. For han ønsker trods sygdom og behandlinger ikke at lade sig pensionere som den 68-årige læge, han er, men at blive ved med at arbejde indtil hans sidste dag på jorden, fortæller han.

Seriens kirurger er meget forskellige typer og kommer fra helt forskellige baggrunde, men også seriens tre øvrige kirurger er som Nicolaides fuldstændigt dedikerede til deres arbejde, deres forsøg på at redde liv og finde nye og bedre veje. Og de holder aldrig fri - med mindre man kalder den for arbejdet nødvendige motion for fritid.

Heller ikke den kvindelige læge Nancy Ascher holder således fri. Selv da hun fødte sine to børn, var hun på arbejde under fødslen, og barselsorlov var ikke rigtigt hende. Hun har koncentreret sit liv og sin karriere om organtransplantation på University of California, San Francisco i USA. Ascher er den første kvinde, som transplanterede en lever, og har i det hele taget siden hun begyndte på sit medicinstudie i 1975 gang på gang været enten nærmest eneste eller første kvinde i mange af sine faglige sammenhænge.

Nancy Ascher er ikke mindst berømt for sine mange vellykkede live levertransplantationer, hvor hun transplanterer levere fra levende donorer fremfor fra afdøde. En meget vanskelig og derfor sjælden operation. Og hendes kolleger berømmer da også hendes operationer, som de kalder kunst. Selv oplever hun en operation som opførelse af en symfoni og som en personlig kamp for at se alle monstre direkte i øjnene og ikke lade sig skræmme.

For den indiske, men britisk uddannede hjertekirurg Devi Shetty, som har grundlagt og i dag er leder af Indiens Narayana Health, som er et af verdens største hjertecentre, spiller det spirituelle og Gud hovedrollen for hans arbejde, siger han. Han opfatter sig selv som Guds forlængede arm og er kendt for at hjælpe selv de fattigste patienter. Han er blandt andet kendt for indførelsen af konceptet "mikro-sygeforsikring", som indsamler samfundsressourcer til hjælp for fattiges betalinger for kostbare behandlinger. 

Devi Shettys hospitals mission er at give sine patienter den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris og samtidig redde tusindvis af liv i processen. Personligt har han opereret mere end 6.000 hjerter, hvilket han fortæller er verdensrekord, og når noget lykkes, giver han Gud æren, og går noget galt, går han for sig selv og sørger. En smuk operation er for ham altid en god operation.

Den fjerde læge er den mexikanske neurokirurg Alfredo Quinones-Hinojosa, der kom illegalt til USA som uregistreret tomatplukker, da han var 19 år, og som har arbejdet sig frem til at blive først studerende på Berkeley og Harvard University og nu neurokirurg på Mayo Clinic i Jacksonville i Florida. En personificering af den amerikanske drøm med en plan om at finde kuren for de hjernecancere, som han føler, han bekæmper som en anden japansk samurai med en skalpel fremfor et sværd. Han fører ikke så meget samtaler med Gud, som han gør med forfædre og patienternes hjerner.

The Surgeon's Cut har om nogen fortjent sin Emmy pris for bedste naturvidenskabelige dokumentar i tilrettelæggernes forsøg på at trænge ind bag disse fire larger than life kirurger i al deres forskellighed, hvor nogle er varme som ild, mens andre er kølige som is under det ansvar og den stress, som tydeligvist præger dem alle.

The Surgeon's Cut er oplysende, tankevækkende, teknisk og menneskeligt spændende, inspirerende, dramatisk og bevægende. Men det er ikke en serie, som egner sig til at blive binget i én enkelt mundfuld. Dertil er den for kompleks, dramatisk og filosofisk, og det samme er dens hovedpersoner, som er nok så meget kunstnere, der forsøger at skabe mirakler, som de er læger. Ingen af dem ville have været troværdige hovedpersoner i en roman, for dertil kan, vil og lykkes de med for meget i deres forsøg på at kombinere artisteri, musikalitet, spiritualitet, mystik, intellektuelle mål, teknisk formåen og store planer på patienternes og egne vegne.

The Surgeon's Cut er blevet til i samarbejde med BBC og Netflix, som sender serien.

Redaktion

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    malene@medicinsketidsskrifter.dk

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    hg@medicinsketidsskrifter.dk

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    annika@medicinskatidskrifter.se

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    majbritt@medicinsketidsskrifter.dk

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    anette@medicinsketidsskrifter.dk

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    christina@medicinsketidsskrifter.dk

    Research
    Birgitte Gether

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    malene@medicinsketidsskrifter.dk

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    hg@medicinsketidsskrifter.dk

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    annika@medicinskatidskrifter.se

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    majbritt@medicinsketidsskrifter.dk

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    anette@medicinsketidsskrifter.dk

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    christina@medicinsketidsskrifter.dk

    Research
    Birgitte Gether

Om os