Chef i Sundhedsstyrelsen driver kunstbiograf med socialt ansvar

Claus Malta er læge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen med ansvar for videreuddannelse. Samtidig er han direktør for Parkteatret i Frederikssund, der med én stor sal fungerer både som kunstbiograf og teater, og som derudover huser en café, der har udviklingshæmmede ansat.

Vi har spurgt Claus Malta, hvordan han jonglerer livet som læge, chef og biografdirektør, om synergieffekter og om hvilken identitet han præsenterer sig med, når han er til fest.

Hvordan kom du til at eje en biograf?

"Det er en skør historie, men jeg har altid elsket film. Min kone og jeg kendte den tidligere biografdirektør, som kørte Parkteateret som en traditionel biograf, og jeg var med til at danne en filmklub.

Da den tidligere ejer ville noget nyt, åbnede der sig pludselig en mulighed. Min kone er teaterleder, og vi fik ideen, at vi ville købe biografen og fokusere på at vise smalle kunstfilm og så bruge scenen til også at spille teater. Sådan gik det til, at vi i 2016 blev ejere at en familieejet biograf. Siden har vi bygget om, så det kan fungere som teaterscene, og kommunen lejer sig ind med egnsteatret. I 2018 blev Parkteateret så godkendt af Filminstituttet som kunstbiograf, men vi viser også bredere film og børnefilm."

Spiller din lægebaggrund ind på din måde at være direktør for Parkteateret?

"Før jeg kom til Sundhedsstyrelsen, var jeg i socialmediciner i godt 10 år, og jeg har arbejdet med mennesker, som havde vanskeligt ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Min kone og jeg tænkte derfor, at det ville være en god ide at tilbyde skånejob til førtidspensionister i Parkteateret.

Det har så grebet om sig, og i 2018 søgte vi og blev godkendt som beskyttet beskæftigelse. Det betyder, at der i Parkteateret nu er seks udviklingshæmmede ansatte, som sørger for at holde stedet rent og ordentligt, vedligeholde, snitte salat til cafeen og lignende opgaver, og vi har også to pædagoger ansat. De udviklingshæmmede ansatte betyder, at vi har et lidt mere pudsigt personale end andre steder, og at tingene nogle gange tager lidt længere tid.

Der er ingen direkte økonomisk fordel ved at være socialøkonomisk virksomhed i dag, men vi synes, det giver mening, og det gør, at fonde gerne vil støtte os. Jeg arbejder ulønnet, og de penge, vi får, bruger vi til at ansætte flere og gøre Parkteateret til en bedre arbejdsplads. Vi er en socialøkonomisk virksomhed og en lidt speciel biograf, og ambitionen er at vise, at man godt kan drive forretning med udviklingshæmmede på markedsvilkår." 

Er der synergieffekter mellem dit arbejde i Sundhedsstyrelsen og arbejdet med Parkteateret?

"Mit oprindelige speciale var almen medicin, og det valgte jeg, fordi det gav mulighed for at drive forretning. Det at forretningsudvikle, forbedre og forandre er enormt spændende, og jeg har nok en stærk iværksætterånd. 

Både i Sundhedsstyrelsen og i Parkteateret er der behov for personaleledelse, og min erfaring som tidligere sektionsleder kommer mig ofte til gode. Begge steder skal der også lægges langsigtede strategier OG gøres overvejelser om, hvem vi skal samarbejde med.

Der er selvfølgelig tale om to meget forskellige personalegrupper i Sundhedsstyrelsen og i Parkteateret, hvor der jo er mange udviklingshæmmede, men nogle ting er også ens. Begge steder handler det om at få medarbejdere til at trives og udfolde deres potentialer i de givne rammer." 

Hvordan præsenterer du dig, når du er til fest, som enhedschef i Sundhedsstyrelsen eller som biografdirektør?

"Det kommer selvfølgelig an på situationen, men i hverdagen er det arbejdet som læge i Sundhedsstyrelsen, der fylder mest. Kun til det årlige møde for biografbranchen kan jeg flekse helt ud og blive 100 procent biografdirektør. Og så alligevel, engang en faldt en person om under branchemiddagen, og så var jeg straks læge igen.

Faktisk er jeg ikke så meget for at spørge til folks beskæftigelse. Som regel spørger jeg i stedet: "Har du læst en spændende bog for nylig?” Min erfaring er, at det fører til en langt mere meningsfuld samtale. Jeg læser en roman om ugen, og når man spørger, hvad folk læser, så opdager man hvor forskelligt folk læser – nogle er i gang med flere bøger ad gangen, nogle er til krimier, andre til digte, og nogen læser slet ikke." 

Hvordan kan du nå det hele?

"Jeg har en utrolig god kone, som er med på den værste – det må du gerne citere mig for! Det, som jeg synes kunne være sjovt, det er hun med på, og det, siger hun, er gensidigt. Desuden har jeg ikke andre hobbyer, sport eksempelvis, og vi har et godt og kompetent personale.

Når man træffer et valg som dette, er det en livsstil, og vi bor i lejligheden oven på Parkteateret. Vi har truffet en beslutning om, at vi lægger kræfter og i perioder også penge i at få det til at løbe rundt, og nogle gange ville virksomheden have likviditetsproblemer, hvis ikke vi stod bag. Det hjælper også, at vi ikke længere har hjemmeboende børn, og at børnene, som nu er voksne, synes det er sjovt og hyggeligt. At eje og drive Parkteateret er et valg, vi har truffet, det har ikke været svært for os. Det er meningsfuldt at skabe noget i fællesskab med andre, og sidste år havde vi 17.000 besøgende i Parkteateret."

Se Parkteaterets hjemmeside her