| | | | | |
 

"Måske vil det også være godt for psykiatrien, hvis der kom nogle mennesker ind med andre kompetencer - og måske vil kulturel medicin også kunne være med til at tiltrække nogle flere psykiatere, og den chance skal man jo ikke lade gå fra sig,” sagde sundhedsordfører hos Konservative, Per Larsen, i paneldebat om kulturens rolle i sundhedsvæsenet.

Politikere vil have nationalt center for kulturmedicin

 
 
 
 
 

KULTURDEBAT: Sundhedsordfører hos Konservative, Per Larsen, og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Henrik Møller, har lovet hinanden og omverdenen, at de med hinanden i hånden vil gå til kulturministeren med ønsker om etablering af et sted, hvor viden og erfaringer om kulturmedicin kan blive samlet.

Sundhedsordfører hos Konservative, Per Larsen, og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Henrik Møller, har lovet hinanden og omverdenen, at de med hinanden i hånden vil gå til kulturministeren med ønsker om etablering af et sted, hvor viden og erfaringer om kulturmedicin kan blive samlet.

Løfterne faldt på en engageret paneldebat "Kulturen støtter sundheden – støtter sundheden også kulturen?", der er er en del af Kulturmødet Mors, som sluttede søndag, og som har haft spændende fokus på, hvordan kulturmedicin kan blive hurtigere og bedre implementeret  i det danske sundhedsvæsen.

Paneldebatten var en opfølger på debatten Når kunsten træder i Sundhedens tjeneste,  hvori sundhedspolitikere og billed-lyd-musik og teaterkunstnere drøftede konkrete erfaringer fra fælles medicinske kulturprojekter. Begge udsendelser, som hver især giver spændende indblik i nogle af de kulturmedicinske projekter og aktiviteter, der lige nu udfoldes rundt omkring på landets kulturinstitutioner og i dele af sundhedsvæsnet, kan streames på Facebook.

Der har ifølge Kulturmødet Mors’ paneldebat gennem en årrække været gennemført et stigende antal projekter og undersøgelser, der har afdækket kulturens sundhedsfremmende effekter. Men trods mange økonomiske investeringer og vellykkede resultater for syge, sårbare, ensomme og stressede er kulturmedicin endnu ikke blevet forankret på nationalt plan, hvor der heller ikke sker nogen vidensopsamling.

Men det vil folketingspolitikerne Per Larsen, sundhedsordfører for de Konservative, og Henrik Møller fra Socialdemokratiet nu have lavet om på, fremgår det af udsendelsen, som er et konstruktivt møde mellem ligesindede:

”VI vil tage hinanden i hånden og bære forslaget om, at kulturmedicin får et samlet sted for vidensopsamling og bære det ind i sundhedsudvalget og til kulturministeren og eventuelt nogle andre ministre,” konkluderer de to folketingspolitikere til alle medvirkendes glæde i programmets slutning. Det skete efter en engageret paneldebat styret af den kyndige journalist og ordstyrer Ane Cortzen. Debatten handlede om, hvordan kulturmedicin kan blive bedre implementeret i det danske sundhedsvæsen, hvordan man skaber lægeligt og politisk ejerskab, og hvordan man sikrer opsamling og spredning af de erfaringer og den evidens, som er opnået gennem de seneste år.

I udsendelsen, som præsenteres i samarbejde med de regionale kulturaftaler KulturKANten, Kultur-metropolen og Kulturregion Fyn, samt Region Nordjylland og Region Midtjylland, bliver der fortalt om succesrige kulturprojekter med patienter og borgere, der dog alle blandt andet har til fælles, at de langt hen af vejen har været projektfinansieret samt, at de mange positive erfaringer mere eller mindre vil forsvinde i takt med, at deres økonomiske bevillinger løber ud.

At det er helt tosset at lade viden og erfaringer således forsvinde op i den blå luft, er ikke svært at forstå, og også Karsten Auerbach, billedkunstner og medudvikler af et projekt ’Kunsten at male sig ud af et hjørne’ på OUH for piger med spisevægring, syntes at påpege uhensigtsmæssigheder:

”Man bør i langt højere grad implementere kunsten i stedet for at lave projekter. Mit projekt med fem piger gennem et halvt år ville have kostet en femtedel, hvis jeg bare havde været ansat til jobbet i stedet for gennem et projekt. Når vi finansierer kultur i sundheden på den her måde, bliver det meget, meget dyrt for samfundet,” sagde Auerbach, der sammen med Ditte Roth Hulgaard, konstitueret overlæge og klinisk lektor på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH, har gennemført et kunstprojekt for børn og unge med psykiske lidelser i form af funktionel sygdom og spisevægring:

”Der er jo nogle af vores unge piger med spisevægring, hvor vores behandlinger slet ikke hjælper. Så jeg blev meget nysgerrig, da Karsten Auerback kom med sit projekt. Her har de – 20 unge mellem 13 og 20 år - gennem billedkunsten fået mulighed for at se andre sider af sig selv. Sider der ikke handler om diagnose og deres symptomer, og på den måde har billedkunsten haft en positiv indflydelse på deres behandlingsforløb,” forklarede Ditte Roth Hulgaard. >Hun fortalte også, at der er et studie på vej, som beskriver projektets positive gevinster for de medvirkende unge piger, som generelt beretter, at de er blevet klogere på sig selv, og at de kunstneriske udfoldelser har givet dem redskaber til at håndtere vigtige temaer i deres hverdag, hvor tingene ellers kan køre afsted med dem.

”Det har været en gave for os,” fastslog Ditte Roth Hulgaard.

Og for Per Larsen er ikke mindst psykiatrien et område, hvor han mener, at kulturmedicin kan gøre en positiv forskel, hvorfor den skal formaliseres i psykiatrien:

”Det er jo et godt spørgsmål, hvordan vi får de her ting finansieret. Men jeg må sige, at jeg bliver meget glad, når jeg hører de her resultater.  Og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skal lægge nogle af de her ting ind i den nye psykiatriplan, som vi har forude. Det her er jo et kæmpe løft til mennesker, som ellers er meget sårbare. Vi skal have mere dynamik ind i psykiatrien, hvor opgaverne vokser samtidigt med, at vi har for få psykiatere, så vi skal blive bedre til at tage de her sygdomme i opløbet, og det kan de her ting hjælpe med til. Og måske vil det også være godt for psykiatrien, hvis der kom nogle mennesker ind med andre kompetencer - og måske vil kulturel medicin også kunne være med til at tiltrække nogle flere psykiatere, og den chance skal man jo ikke lade gå fra sig,” sagde han. 

Også Astrid la Cour, direktør for bl.a. Frederiksbergmuseerne, har i sin hverdag oplevet kæmpe gevinster i kulturmedicin, som hun mener både kan virke sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende samt skabe øget livskvalitet, samvær og sociale relationer for ensomme:

”Frederiksbergmuseernes samlinger kan imødekomme mange forskellige interesser for sundhedsfremmende aktiviteter fra Storm- P til revy og andre former for kunst, litteratur og musik. Jeg mener, at det skal indskrives i museumsloven ved næste revision, at museer har en vigtig opgave at løfte i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse,” mente Astrid la Cour, hvis samlinger har formidlet kunsttilbud for blandt andet demente, psykisk sårbare og ensomme i en årrække. La Cour fik mere end antydet, at hun har kontinuitetsproblemer med den manglende forankring af kulturmedicin.

Også Anna Paldam Folker, forskningschef for Human Health Statens Institut for Folkesundhed, ser store potentialer i kulturmedicin. Selv har hun blandt andet været involveret i projektet "Læs som mand", som undersøger, om mænd i den tidlige pensionsalder får det bedre af at læse skønlitteratur, eftersom mænd, der forlader arbejdsmarkedet, i særlig grad er udsatte for at blive ramt af den række mentale sundhedsproblemer som for eksempel ensomhed, depression og tab af livskvalitet og livsmening. Problemer der på sigt kan påvirke deres fysiske helbred og levetid:

”Vi har i de senere år kigget på, hvor der er mødesteder mellem kultur og sundhed, og det vi kan se er, at kunst og kultur tilbyder kanaler til mennesker, som vi har svært ved at få kontakt med, og som måske ikke engang er interesseret i en dialog med os sundhedsprofessionelle. Men med kunsten får vi dialog med nogle af disse grupper. For eksempel i læsegrupperne med pensionerede mænd. For kunst og kultur giver ligeværdighed i mødet mellempatienter og sundhedsfaglige personer, som i kulturen får et fælles sprog. De kulturelle effekter er med til at hjælpe sundhedseffekter på vej, og nu er vi begyndt at kunne måle og veje disse positive effekter, ” forklarede Anna Paldam Folker. Hun opfordrede til, at et lige nu diskuteret muligt statsligt Kulturens Analyseinstitut, også får til opgave at samle data og analyser ind fra landets efterhånden mange kulturelle medicinske projekter, såfremt instituttet bliver oprettet.

Den socialdemokratiske Henrik Møller støtter også varmt op om værdierne i kultur og kunst som sundhedsfremmende midler og mener, at kommunerne skal aktiveres yderligere:

”Vi skal have de her ting implementerede, for ellers går al tiden jo med at søge penge til alle mulige projekter. Jeg har ikke nødvendigvist løsningen på, hvordan vi skal få det til at ske, for værdien er der jo helt klart, så det kan godt være, at vi bliver nødt til at lægge nogle rammer ned over kommunerne på det her område, som man også skal tænke forebyggelse ind i," sagde han. 

Anna Paldam Folker var helt enig, i at kulturmedicinen mangler forankring og rammer:

”Det er vigtigt, at de her ting ikke bliver sat op som en modsætning til det traditionelle behandlersystem. Mens vi bygger yderligere evidens op for, at det virker, kan man jo godt udvide paletten, Men der mangler organisatoriske rammer, hvor der kan finde møder sted på tværs, og hvor der kan tages nye initiativer, og hvor sundhedsfolk og kunstnere sammen kan ansøge om projektmidler.”

Alle medvirkende i disse programmer er som udgangspunkt enige i, at kulturmedicin er et gode – eller ’ en gave’, som én af programmets medvirkende udtrykker det, så faktisk er der ikke nogen rigtig debat i disse debatprogrammer. I stedet for at være programmer baserede på splid og uenighed i forsøg på at få meninger til at brydes, er de båret af venlige og respektfulde udvekslinger af synspunkter og erfaringer med et fælles mål om at bane vejen for meget mere kultur og kunst i det danske sundhedsvæsen. Hvilken befrielse at lytte til mennesker, som ikke råber og skriger af hinanden, men som bare helt fredsommeligt tror på, at kulturel medicin kan gøre noget godt for nogen, som ikke har det så godt.

Redaktion

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Redaktionschef
    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Redaktionschef
    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os