| | | | | |
 

Thure Lindhardt er i de senere år bedst kendt for sin rolle i TV-serien Broen.

Thure Lindhardt skal skabe kunst for patienter

KUNST: Der skal nu skabes interaktive patientstuer på Aalborg Universitetshospital i et banebrydende samarbejde mellem sundhedspersonale, nordjyske kunstnere og den kendte skuespiller Thure Lindhardt, der er bedst kendt fra TV-serien Broen og filmen Blå mænd.

Regionsrådet har besluttet af give tilskud til i alt 12 nye initiativer – dels fra sin årlige kulturpulje og dels fra en ekstraordinær pulje til fremme af kultur inden for sundhed.

Initiativerne på sidstnævnte område vil bl.a. sende en performancekunstner i dialog med University College Nordjylland om udvikling af sygeplejerskeuddannelsen. På plejehjem i Jammerbugt og Aalborg kommuner rykker en komponist ind for at skabe nye oplevelser. Og på Aalborg Universitetshospital skal det patientnære miljø have en helt særlig kulturindsprøjtning med interaktive patientstuer.

"Initiativerne har det fælles afsæt, at kultur kan styrke os mentalt, når vi er udfordret på helbredet, som det oftest er tilfældet, når vi møder sundhedssystemet. I de situationer kan kunstnere bidrage til nytænkning og være det spejl, som gør os i stand til bedre at gennemskue, om vi gør tingene rigtigt. Det viser forskningen, og det tror jeg fuldt og fast på," siger Ole Stavad, regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Regional Udvikling.

Et af de initiativer, som Regionsrådet ser særligt frem til at følge, er skabelsen af to interaktive patientstuer på Aalborg Universitetshospital. Indholdet skal tilpasses den enkelte patient og familie.

Fokus er i første omgang børn med livstruende sygdom og deres familier på børneafdelingen samt patienter med hoftebrud og deres pårørende på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Det er et bærende element i initiativet, at de interaktive patientstuer skal være skalerbare, så konceptet også kan anvendes på andre afdelinger og hospitaler f.eks. på det kommende Nyt Aalborg Universitetshospital.

Idémanden bag initiativet, overlæge Per Thorgaard, har sammensat et stærkt hold af sundhedsfaglige medarbejdere til at løfte opgaven sammen med kunstnere fra hver sin genre bl.a. skuespil, arkitektur, sang, billedkunst, lydkunst samt foto og film.

"Kunst og kultur har en veldokumenteret sundhedsfremmende virkning – både ved akut sygdom og ved rehabilitering efter sygdom. Vi vil sikre, at den syge og de pårørende også kan gøre brug af dette virkemiddel under deres ophold på sengestuen og at de sundhedsprofessionelle nu får mulighed for brug af kulturmedicin i den direkte patientkontakt," siger overlæge Per Thorgaard.

De fleste medvirkende kunstnere er nordjyder med undtagelse af den kendte skuespiller Thure Lindhardt, som blev involveret i initiativet, da han deltog i en debat om værdien af kunst på sygehuse arrangeret af Region Nordjylland til årets Kulturmøde på Mors.

Arbejdet indledes den 1. december.

Redaktion

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os