| | | | | |
 

Indgangen til SMILET i Forhallen på Rigshospitalet

Riget får kreativt værksted for børn og unge

KULTUR: Rigshospitalet og SMILfonden åbner i fællesskab et kreativt værksted for børn og unge på Rigshospitalet med to fuldtidsansatte børnekunstformidlere.

Med to fuldtidsansatte børnekunstformidlere er ambitionen at skabe et kreativt laboratorium for børn og unge, som kan være med til at skabe livsglæde og overskud til bedre at kunne takle hverdagen med sygdom. I unikke kreative omgivelser, der ikke ligner hospitalet og med professionel hjælp og støtte fra to børnekunstformidlere.

I SMILET får børn og unge på tværs af diagnoser, deres søskende og børn af syge forælde et frirum og en pause væk fra sygdom, hvor de kan lade op ved at skabe noget selv, sammen med andre børn og unge og/eller deres familie.  Det fortæller SMILfondens direktør Sisse Fisker, der glæder sig over, at SMILET nu endelig kan åbne efter lang tids forberedelser og pauser pga. coronasituationen;

Jeg glæder mig utrolig meget over, at SMILfondens kreative værksted, SMILET nu er åbnet på Rigshospitalet. Jeg er meget taknemmelig for det samarbejde SMILfonden har med Rigshospitalet, hvor vi med et kreativt værksted skaber et permanent frirum, der kan give pause fra sygdom og nye fællesskaber på de tidspunkter der passer barnet. Jeg tror og håber på, at SMILET får en kæmpe værdi for de indlagte og ambulante børn, samt deres familier.

Et eksperimenterende, kunstnerisk laboratorium

Etableringen af SMILET tager udgangspunkt i den eksisterende viden om, at kreativitet fremmer livsglæde, positiv energi og trivsel hos børn og unge og er med til at understøtte udvikling og evne til at mestre svære ting. Dette har især betydning for børn, unge og familier, som er i behandling over længere tid, eller som har gentagne kontakter med hospitalet.  Derfor er SMILET designet helt særligt til dette formål i både indretning og de aktiviteter, der skal laves.

To børnekunstformidlere

Det kreative værksted er blevet døbt SMILET og vil være bemandet af to kreative ildsjæle og børnekunstformidlere, Tina Borum og Rikke Tonnesen. De glæder sig til at tage imod familierne og facilitere og deltage i de kreative aktiviteter. Skabene bugner allerede af kreativt grej, og det er næsten kun fantasien der kommer til at sætte grænser for de kreative udfoldelser.

"I SMILET skal vi forme, skabe, bygge og eksperimentere sammen med børnene og deres familier. Der vil blive arbejdet med perler, piberensere, ispinde, balloner, gips, glas og lys. Der skal males og tegnes, der skal klippes og klistres, modelleres og skulptureres, og der vil være plads til at lave modeller, prototyper, collage mv." fortæller Tina Borum og Rikke Tonnesen, der glæder sig til at komme i gang med værkstedet og gøre en forskel for børn og unge og deres familier på Rigshospitalet.

SMILET er et vigtigt supplement til det eksisterende professionelle arbejde på med at styrke børnenes trivsel under indlæggelsen, rehabilitering og håndtering af livet med sygdom.  Det fortæller formand for Rigshospitalet Kulturudvalg, Mette Friis:

"Vi ved både fra erfaringer fra Rigshospitalet og fra litteraturen, at de positive gevinster ved kreativ udfoldelse er uendelige, ikke mindst for børn og unge i en sårbar og svær situation. Det er derfor en meget stor glæde for os, at vi nu kan tilbyde både børn og unge, der er i behandling samt søskende og børn til syge forældre at få adspredelse og positive oplevelser, sammen med professionelle kulturformidlere i et helt unikt og centralt beliggende kreativt værksted på Rigshospitalet.

Vi er taknemmelige over SMILfondens initiativ, og at de har gjort dette tiltag muligt. Det er et vigtigt supplement til alt det arbejde, der i forvejen foregår på Rigshospitalet med at styrke børns trivsel under indlæggelsen. Vi kender ikke til hospitalsværksteder af denne kaliber andre steder i verden, og vi håber, at det kan danne skole for fremtidige værksteder på hospitaler rundt om i Danmark og ikke mindst i BørneRiget, når det åbner på Rigshospitalet i 2025," slutter Mette Friis

Redaktion

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Ebbe Fischer - allround

Om os